Hafnium - et 100 års jubilæum skal fejres!

I dag fejrer Magnus og Morten hunderede års jubilæet for opdagelsen af hafnium. Og det er virkelig noget der er værd at fejre. Så der vil være bobler, flag og virkelig ringe pyroteknik. I afsnittet kommer vi omkring København, videnskabelig diss, meget høje temperaturer og raketter (igen). Vi håber i vil være med til at fejre hafnium!

Transcript

0:14

Hej Morten! Hej Magnus! I dag, der skal vi fejre noget! Årh, det var et lille pop! Ja, det var et lille skyldig pop! Hvad hælder du op? Det er... Det er børnechampagne! Ja, men det er en festdag! Jeg har faktisk også noget til dig! Ja, hold kæft! Der er et lille danbrugsflag! Neeej! Det er jo et dansk 100 års jubilæum, vi skal fejre! Ja, hvad fejrer vi? Vi fejrer 100 året for opdagelsen af Hafnium. I hvert fald der hvor at folk fik at vide at det var opdaget. Ja. Jamen skål på det Morten. Ja. Skål. Og det var Danmark. Ja så Hafnium. Hafnium ja. Grundstof 72. Grundstof 72. Det er det anden sidste grundstof der blev opdaget at vi ikke er radioaktive. Ja. Så det er de sidste gåsetegne, mere rigtige ting man opdagede. Ja, man kan jo sige, at de radioaktive har jo faktisk ikke lyst til at eksistere på en måde. Så det var et af de sidste stabile, og den har jo så tydeligvis også været lidt svær at finde, fordi det hænger jo lidt sammen. Ja, det var også et eller andet med, at den var fejlplaceret til at starte med. Ja, det var den. Altså, det var jo selveste faderen til det periodiske system. Jeg mener da, at fejlplaceret den i det. Ja, han ville have, at det skulle være en af dem, der så senere blev til en lantanid. Ja, præcis. Den synes han skulle være her og der, og så... Og det giver fint nok mening, fordi den er et velnabo til dem. Men altså i dag den 20. januar, der er det præcis 100 år siden, at Dirk Koster og George de Havassi sendte en sides artikel ind til Nature, hvor de forklarer, at de har fundet grundstof 72. Og den er faktisk meget hyggelig at læse, altså det er bare en enkelt side, så det er jo sådan... Rimelig overskuelig, hvilket man ignorerer alle de tekniske ting der i. Det sjove er, at halvdelen af artiklen, det er bare hvor de sviner. Double Yerra, to franske kemikere tror jeg de var. Double Yerra og Eubing, jeg er ikke særlig god til fransk. Så undskyld udtale, til med at det er jo nok ikke det. Og I skriver jo også selv, at det er nogle virkelig dårlige signaler I har. Og så får de også lige namedroppet lidt med, at Burry og Bort, de mener altså, at det er os, der har ret. Så de synes, at det er noget fies, at de mener, at de har fundet noget, de kalder Keltium, som er en sjældent jordart. De mener til gengæld, at grundstof 72, Fordi det ligger der, hvor det gør, i samme gruppe som zirkonium, så må det have nogle af de samme egenskaber. Så de kigger faktisk i et mineral, der hedder zirkon, meget zirkonium, det er måske derfor, det hedder det. De har lige været en tur i Norge og fået færdig sådan et stykke, og så skyder de på den med nogle røntgenstråler, og det giver noget data tilbage til dem, hvor de så kan se, at selvfølgelig er der zirkonium i det her, fordi det vidste man godt, men 1% er det. Det er noget andet, og det er det, de vælger at kalde Hafnium, så... Det er et rigtig sødt navn. Ja, altså... Det lyder som et eller andet, der kunne være med i Peter Plys. Nå ja, Peter Plusser, Hafniumerne. Ja, Hafniumerne. Ja, det er meget hyggeligt. Og altså, vi kalder det jo dansk jubilæum, det her. Ja. De klassiske danske navne Costa og Hevesi, det er jo... Det klinger så dansk, som det kan. Men det er jo så fordi Hafnium, det er latin for København. Ja. Og det er også fordi, det her forskning, det blev lavet på Institut for Teoretisk Fysik i København. Så de har egentlig kaldt det til ære for byen, hvor det blev opdaget, og også til ære for bordet. Og der kan man så også komme ind med den ting, at man kunne jo ikke hæde ham mere alligevel, fordi der er allerede Boreum Ja, så det. Bliver jo lidt fjollet også Ja, Boreum 2 Ja, det vil være lidt ligesom at opkalde fire grundstoffer efter Ytterby Ja. Det kunne man jo slet ikke finde. På Nej Ja, så det synes jeg bare lige vi skulle fejre, at det er præcis 100 år siden, det var sådan lidt tilfældigt Skal vi lige fyre lidt pyrotechnik ind også? Ja, lad os fyre pyrotechnik ind Hold jer for ørerne derhjemme Ej, det var en fuser! Så den går vi ikke tilbage til. Nej, det er skønt at smide den. Skal vi prøve en til? Ja, vi prøver en til. Er du klar? Jeg vandt, det var godt. Så kan jeg få en. Det stinker hardt. Til lydhøjden, det var Knallerder. Er det ikke det man kalder dem? Jo, det er Knallerder. Men jeg synes de gamle dages Knallerder var sgu lidt mere smækkige. Ja, der var lidt mere knald i. I de gode gamle dage, der var også lidt mere krudt i. Er der en joke i den der Knallerder? Ja, der er faktisk en joke i knalderen, det her løber som altid. Ja, det er næsten nødt til at høre, gør vi ikke. Ja, folk der ikke har humoristisk sans, burde have en vedlidepension. Ja, det er pass. Pass, og ødelag i kronen. Ja, det var kronen på værket. Folk, lige at vende tilbage. Du synes ikke det her er særlig relevant for haflium? Jo jo, det er en stor dag i dag, men for lige at vende tilbage til artiklen, det er nu blevet ret, det lyder lidt tørt at sige det, men så til vore kære lyttere derinde, der ikke nødvendigvis har en baggrund i naturvidenskab, så er nature det højeste tidsgreb inden for naturvidenskab generelt, man kan blive publiceret i. Så hvis du kommer i nature, så er det fordi du har noget rimelig vigtigt at sige for det meste, og fordi du kender nogle rigtige mennesker. Men det er for det meste fordi du har lavet en reelt ret stor opdagelse. Noget der i hvert fald er vigtigt for det meste naturvidenskab. Og så er det jo også ret unikt at man får lov at indsende en étsiders diss i Nature som er meget prestigefyldt at skrive i. Så det at lave en artikel der bare er sådan NØM I TAR FEJL Det er meget unikt. Jeg tror ikke man får lov til den slags længere Det var også nogle andre personligheder dengang, altså Boer og dem. Vi har ikke på samme måde så mange i offentligheden af naturvenskabelige folk, der på den måde, altså der promoverer naturvenskab på den måde. Og man lægger heller ikke lige så meget vigtigt, og der sker heller ikke lige så store opdagelser. Man kan sige alt, at Boers model er jo grundlaget for rigtig meget, og en grund til, at man fik Nobelprisen. Ja, altså jeg tænker, at der stadigvæk er mange store personligheder, men bag dem er der bare et kæmpe hold, der faktisk laver arbejdet, hvor de måske er bedre til at få pengene til, at arbejdet kan blive lavet, og ligesom også komme ud med viden om det. Ikke fordi jeg siger, at de ikke laver noget, men... Nej, nej. Men verden har ændret sig. Ja, det er ikke den der enmandshær, der bare opdager... Noget helt nyt længere. Nej, nej, nej. Tiderne hvor man havde, ja, Pauling og Bohr og Rutherford og alle de andre der, hvor de egentlig, Engelmand og, ja selvfølgelig har en gruppe bagved os også, men, men mange af gangene, egentlig har lavet mange af de opdagelser, det de gjorde, hvor de har siddet og diskuteret med hinanden og andet. Det var på, det var en anden stil dengang, forskningen. Det var det, altså, altså jeg ved ikke om man kan sige, at der var en masse lavt hængende frugter, men altså, det, det... Der var, der var nogle ting, man ikke havde opdaget, i hvert fald. Ja, altså man kan jo ikke bare gå ud og opdage et nyt grundstof nu om dagen for eksempel. Du kan ikke bare lige tage sin over og tage noget mineral og så. Skyde det med noget røntgen og så opdage et nyt grundstof. Det her er slut, tror vi i hvert fald. Så mange af de lidt mere tilgængelige som Hafnium var, det er jeg væk med af. Men Hafnium, der ligner zirkonium, det kender du nogle spændende ting til, eller det du er sat derind i. Ja, lidt i hvert fald. Hvorfor er det hafnium er specielt? Det er jo ikke bare ligesom sidst, hvor vi snakkede om den ekstra, der lige var blevet opdaget, 118, der eksisterede lige i et par sekunder. Det her er jo et reelt grundstof, der findes på jorden. Så hvad er det, der gør hafnium specielt? Først og fremmest så er det et sølvgrå metal. Det ved jeg ikke om det gør den særlig speciel. Det er det der mange metaller der er. Men nu har vi ligesom sat det på plads så man lidt ved hvad man kigger på. Det der gør den speciel, det er blandt andet et meget højt smeltepunkt, det er for hafnium selv, der er det 2233 grader Celsius. Er det en del? Ja det er det, altså jern det er 1500. Så det er lidt mere, men man kan egentlig gøre det endnu vildere ved at lave ligeringer af hafnium, og ligering det er hvor man har et metal man blander med et andet grundstof og så beholder det alle metallegenskaberne, men det får nogle nye skills Du leveller det lige op med at brydse lidt noget andet i. Så for eksempel Hafnium Carbid eller Hafnium Carbo Nitrid, de har de højeste smeltepunkter af stoffer man kender til. Lidt over 4.000 grader Celsius. Og grunden til at jeg heller ikke er mere præcis, det er fordi når vi kommer op i de temperaturer, så er det svært at få en... Det er ikke som du lige tager dit stegetermometer og så er det over 4.000 grader, så er den klar. Ja, fordi de stegetormetre vil smelte, hvis det ikke er lavt af hafnium Selv hafnium vil jo smelte alene Lige præcis, så det er en svær opgave, du skal måle på det indirekte Du skal have en. Voldfremprobe af en art, der kan holde. Den Den kan heller ikke holde, fordi de her er dem med de højeste smeltepunkter Så det er noget med, at du kigger på det indirekte På en eller anden måde med, hvordan det stråler Jeg ved det faktisk ikke helt Det må man jo læse op på derhjemme, hvis man synes, det er spændende Det. Må være en form for lys, man vil køre på det i stedet for. Og bare lige for at sætte det i perspektiv, stjernen Betelgeese, hvordan udtaler man det? Det er den øverste stjerne i stjernebilledet Urieren. Det lyder som en dæmon. Jeg tror faktisk det er noget andet mytisk karakter. Det er. Nok en eller anden græskarakter ligesom Urieren. Ja, men. Dens overfladetemperatur det er 3600 grader celsius, så du kan tage din hafnium legering og så ligge derpå og simpelthen bare ligge og sejle eller det vil den jo nok ikke fordi jeg tænker at fysikens lov er lidt anderledes på solen eller en stjernes overflade end lige på havet. Den vil. Jo også blive bombarderet af forskellige strålinger. Ja, men. Sådan rent temperaturmæssigt, så vil den ikke smelte. Vores sol, mener jeg, er noget højere end det, så der vil den smelte. Men igen, virkelig høje grader. Og så er det nu, jeg begynder at lidt tro, at det her er faktisk hemmeligt. Ikke er nogen kemipodcast, men faktisk er en raketpodcast. Fordi de sidste to afsnit har vi talt om raketter i form af fyrværkeri, iron drives, og nu skal vi snakke om raketmotor. Og det er jo fordi, det ved jeg ikke om man kunne forestille sig, men jeg ved ikke om det hedder et udstødningsrør på en raketmotor. Ja, der bliver sgu lige lidt varmt. Jeg tror det er den helle udstødning på dansk. Ja, så der kan man jo bruge Hafnium ligeringer til at sørge for at ens udstødningsrør ikke smelter. Så det er jo en af de ting, det er virkelig, altså ligeringer og hafnium har et væsentligt højere smeltepunkt end mange andre ting. Og ellers så bruger man det også for moderne elektronik, forbedre elektroniske komponenter, som også er små. Ja. Fordi det har lidt nogle egenskaber der. Så til. Små mikrochips og sådan noget. Ja. Så. Er det også utroligt godt til at absorbere neutroner. Hvad kunne man bruge det til? Så skal. Vi til atomreaktøren jo. Simpelthen. Er. Det. Bedre end grafit? Ja, det. Er det. Mener jeg. Og det. Er det. Men det er ikke billigere end grafit. Ej, det. Er ikke billigere end grafit. Og det er nok også her hvor vi kommer til med hafnium. Altså det er et af de grundstoffer der er mindst af på jorden. Det er. Bare typisk at man sidder der og siger det er skide genialt, det kan dilukte ud af det. Det er. Dyrt. Ja ja, men selvom der er lidt af det, og selvom det er dyrt, så er der jo stadigvæk meget, og hvis du skal bruge det, så er det godt. Ja ja. Så kan du finde det. Men hvor meget er der så cirka? Årh, det. Ved jeg virkelig ikke. Det er jo virkelig få procent dele. Det ved jeg sgu ikke lige om jeg skal udtale mig om, jeg kan det ikke i hovedet. Ja i den størrelse så mener jeg og jeg tror også vi er op i 100 tons Men ja man kan bruge de kontrolstave i atomreaktorer så altså til at sørge for at kædereaktionen fordi det er jo det der sker i en atomreaktor at du har neutroner Ja der bliver. Pløkket afsted og så skaber det en ny reaktion der pløkker flere neutroner afsted og der pløkker flere neutroner afsted og der pløkker flere neutroner Ja og det. Skal helst forløbe kontrolleret. Det er at åbne for Pandoras æske og så åbner vi kun låget lidt Ja, men det. Giver bare så dejligt meget energi Det. Giver så åndssvagt meget energi Men ja, der sænker man jo kontrolstave op og ned for at kontrollere det Ja, så. Hvis du får lidt for mange neutroner at løbe Så kan det fange nogle af dem der er løbske Jamen ellers så... Men igen. Nu nævnte du jo Hafnium Carbid Og det er jo sjovt, fordi jeg er jo hobby trædrejer Og har også lejet lidt med med metaldreje, og der bruger man meget karabid også. Og man siger bare karabid, fordi det er indforstået, hvad det er. Det er nemlig voldframkarabid. Til vores ikke-danske lytter, der hedder det tungsten på andre lande sprog. Men danskerne indisterer på at kalde det voldfram, og de andre kalder det tungsten. Tungsten siger de. Altså tunge. Sten. Det virker jo egentlig omvendt. Tungsten lyder som et dansk ord. Det burde. Være os, der sagde det. Det kan vi tage i et andet afsnit, fordi voldfram i sig selv er også utrolig spændende. Det siger. Du til alt. Jeg ville. Nok ikke have læst kemi og arbejdet med det i industrien og blivet gymnasielærer, hvis jeg ikke syntes, at kemi var spændende. Nå? Nå, ja. En voldfrem karabid, og jeg tænker hafniumkarabid, vil man lave, hvor man simpelthen centrer det fast i noget andet. Det er en proces, hvor man tager, og det bliver lidt værktøjsteknisk her, men simpelthen bare presser det sammen i et andet materiale. Det er genialt til at være skarp, fordi det kan holde til meget, og du kan jo køre det op mod noget andet. Hvor det egentlig bliver varmt, når du kører det mod metal for eksempel. Det plejer at blive varmt, når du bare kører et eller andet bare mod metal og bare presser det ind for at skære. Og det. Her er det fede at det ikke smelter. Hvor hvis. Du bruger metal til at skære på metal, altså jern til at skære på jern, så vil det bare bløde enden af. Så du vil kunne skære lidt, og så skal du slibe, og så skal du skære lidt igen, og så skal du slibe. Når du bruger det her, så skal det ikke slibes. Det holder. Ja, og det er jo det med at man skal bruge det rigtige materiale til den rigtige opgave. Ja, og. Man kan sige her ville det nok være overkill at bruge hafniv, men du har et eller andet meget hårdt du skulle skære i, som karabider ikke ville kunne, altså en voldfrem karabider ikke ville. Kunne klare. Så hvis du skal skære i voldfrem? Så hvis. Du skal, nej men fordi voldfrem er ikke, det er jo det sjove, voldfrem er ikke hårdt, og det tænker jeg egentlig heller ikke hafniv med, hvis den er i familiemæssige ko, fordi sin kone er jo heller ikke sådan stenhård. Lad det være sten, men ja. Hvorfor er man egentlig ikke så hårdt som igen? Det er derfor du er nødt til at lave det til en legering? Ja, det. Er vel egentlig kendetegnet med mange metaller, at de faktisk ikke er så hårde som rygtet her. Nej, det. Er det samme med særligt kovere, altså bank det og så bøjer det, altså du kunne slå hånden ned i nærmest. Bly er jo et klassiker også, hvor man tænker, hold da fast, det er jo tungt og det er jo solidt det her. Prægt nærmest på fingrene og så bøjer det bare. Væk fra dig. Ja, og det samme med guld, det er jo heller ikke... Ja, guld. Og sølv, ja. Og så har man lige jern, der er hårdt, og man har titanium, og aluminium er også godt til at være hårdt. Men mange af de andre, de er ikke sådan... Det der er meget med dem, det er til gengæld, specielt med voldfremkarabid, og kunne forestille mig hafniumkarabid også, er, at de er skrøbelige, er skøre. Ja. Så. Hvis. Du giver dem et slag, knæk, så er de en stykker. Men hvis du sådan kontinuerligt trykker dem, det er fint, det kan de godt. Men sådan hurtigt stress, det kan de ikke. Nej, og. Det er jo det med, hvis du putter noget andet i, så kan man sørge for at fjerne den her skrøbelighed ved at putte noget andet i, uden at man fjerner de andre ting. Det er et virkelig smart trik til at boffe ens metaller. Jamen, giv. Dem lidt ekstra, så de kan gøre noget andet. For ellers er det jo skide fedt, de kan holde det til sindssygt meget temperatur, men hvis du så bare har det som sådan, når I den rene folk, sådan løst metalpulveragtigt, så er det jo ikke. Sådan hurra. Nej og det er jo godt at Costa og Hevesi de fandt grundstoffet så vi kan arbejde videre med det fordi grundstoffet i sig selv er måske ikke super spændende men hvis du blander det med noget andet så... Så får det nogle egenskaber vi kan bruge. Sikon er. Jo også spændende og bliver jo brugt til mange ting også. Så det er jo sjovt den er fundet sammen med den. Fordi man skulle have troet man havde fundet den før, fordi man havde jo gravet meget sikonium op tidligere. Netop fordi det også er et flot metal og sikon, det betyder guld lignende. Det er der nogen der synes, fordi det er en lille smule guld i gråt Så. Ikke en sølv metal Ja men det vil igen det her med at der har været så lidt af det i altså i det her 100 års jubilæumsartikel der siger de at normalt så vil så vil det være 0,01-0,1% i almindelige zirconium mineraler og de havde så fundet et hvor der var helt op til 1% så de havde fundet The Good Stuff Så det er vel bare lidt, ligesom vi også snakkede om sidst, at for mange der vil det være sådan, det opdager man bare ikke, fordi du ser kun det du leder efter. Og små afvielser, det ignorerer du. Ja, man. Kan sige at sælge en afvielse på 1% med datiden til at sælge for nyligt udstyr, så er det ikke noget man nødvendigvis lægger mærke til. Og hvis man nu er travlt med at fokusere på, at jeg skal have zirkonium, så glemmer man nok den der 1%, der ikke er zirkonium. Ja fordi. Din opgave var ikke at finde kunststof 72, din opgave var at... Gå ud. Og grave noget zirkonium Ja, det er. Virkelig der hvor at man skal... Altså at man finder kun det man leder efter mange gange Man kan blive overrasket hvis man lige stopper op og ser det. Hele billede Ja fordi resten det var jo bare skrald, du rykkede bare ud. Til siden En opfordring herfra til lige nogle gange at stå op og tænke på hvad man egentlig har gang i Både i kemi og også i virkeligheden. Det er hele bæredagen hvad jeg vil. Sige Det blev måske også lige filosofisk nok for en kemipodcast Ja, som i virkeligheden er en raketpodcast. Som snart. Er en raketpodcast. Jeg tror vi er nødt til at lave næste afsnit til ikke at handle om raketting. Ja, det. Kan godt være vi bliver nødt til det. Og så. Ender det med næste emne, det er hydrazin. Men ellers så den sidste ting jeg har lyst til at fortælle om hafnium det er at når man sidder derhjemme og lige sliber sin hafnium som man jo gør så skal man altså passe på fordi hvis du laver det til fint nok støv så sælger den tænder det selvfølgelig. Gør det det, det er et problem her med mange metalderhjemme og igen tilbage til værkstedet hvor man jo godt kan være engang med dem hvis man prøver at stå med en vinkelsliber på jern og andet så kommer der også de her gnister, det er jo også metalder. Der indtænder i luften Ja, det reagerer simpelthen med ilden i luften. Ja, fordi. Du får et fint nok pulver, og så er der ild i luften, og så brænder det. Ja, hvor. Har du et stort nok stykke, som metal er god til at lede varme, så kan det lede varmen væk fra slipningen, men når det bliver lille nok, så er der ikke noget sted at lede det hen hurtigt nok, og så sælger den tænder det. Ja, tilbage. Til afsnit, hvor vi snakkede om sidste gang, den er med flydende ild. Der kan få metal til at ruste aggressivt, det er jo det egentlig der sker Når der går ild i det i luften, de der små der, det er jo egentlig de bliver hurtigt oksideret i luften Så det bliver egentlig bare til rust, men det bliver så hurtigt til rust, at det afgiver energi også i form af ild, altså varme Det er også. Lidt en fed egenskab, man skal bare lige passe lidt på det Yes, men hurra for Danmark Hurra for København og Hafnium Det er en gode opdagelse Ja. Rigtig god opdagelse Endnu en til Boer. Ja, ja, ja Den ryger jeg med. I Boers kardor Fordi det er på grund af ham, de opdagede det forkerte andet Det refererer de jo selv til. Ja, ja, ja På grund af Boers. Model, så kan det ikke passe det. Andet Ja, det er at bygge videre på god videnskab På rigtig god videnskab. Jamen, så er det jo så det evige spændepunkt, hvor vi skal putte og rangere hafnium hen på vores fantastiske tierlist. Og der er jeg nødt til at sige, selvom det er meget patriotisk, jeg tror egentlig problemet, som jeg ser det, er at jorden kan en masse ting, men mange af de ting, det kan andre ting. Ligeså godt og billigere i mange tilfælde. Ja altså. Der er jo ikke nogen der har lige så højt smittepunkt, men som du siger. Volfram kommer. Jo tæt nok på med 3.000 et eller andet grader. Har du virkelig brug for 4.000 grader, når Volfram alene uden at være noget andet har. 3.000? Altså da jeg lige lavede mit research til det her afsnit Så ja, så vil jeg give dig ret i at det virkede mere som om at det var sådan Så kan det være det bruges i raketmotor Inden at det er noget der sådan bruges i stor stil Så ja, det tror jeg du er ret i altså Men det. Kan jo selvfølgelig være nu hvor de har jo været i gang med det her med Igen, det er en raketpodcast åbenbart Men man har jo været i gang med at lave de her genanvendelige raketmotor Der kan lande igen Så ville det jo være smart at så sige okay, men så laver vi initielle dyre investering og få Hafnium udstødning og Hafnium andre ting fordi så holder det bedre. Og længere. Pimp my ride. Pimp my. Ride i stedet for bare at køre og sige vi plukker det op og så falder det ned hvor det falder ned. Så er det det. Ja. Det er noget rart, det er jo igen det er jo virkelig rart at have muligheden, men ja altså det virker som om der er alternativer til Hafnium ved mange ting, altså den er god at have, men det er ikke sådan Den der bliver brugt lige nu, det kan være at hvis vi snakker sammen igen om 20 år, så kan det være at det er sådan lidt, wow, hafnium er bare alle steder nu. Det kunne være man kan. Lave en mini-atomreaktor med hafnium stænger i stedet for grafit. Det ved man jo aldrig. Der er mange muligheder. Hvis det er meget bedre. End grafit til det selvfølgelig. Det skulle det være. Så. Ville man kunne prøve at gøre det i stedet for måske. Who knows? Så som man. Kan se, det er jo svært at gisne generelt om fremtiden inden for naturvidenskab. I hvert fald hvis man kigger lidt bagud og ser hvor hurtigt det i en periode er gået. Ja. Der er sket meget på de sidste 100 år. Ja, det er jo under. 100 år siden vi har fået raketmotorer bare. Ja. Igen raketpodcast. Nu vil jeg bare få brugt det som en referenspunkt. Altså det er jo også stadig under 100 år siden vi har Boros atommodel. Eller er den lige blevet. 100 år? Ja, altså de refererer jo til den i artiklen, så der tænker jeg at den må være mere end. 100 år gammel. Ja, men selv det er jo en nyere opdagelse på menneskeheden, så... Men ja, og så vi. Kom fra hafnium på tierlisten. Ja, hvor tænker du den. Skal være så? Jamen netop fordi den kan så meget, så er jeg nede i. Et C eller D. Fordi den kan meget, så. Er du nede... Ja, så ville jeg godt sige omkring C, fordi den kan jo egentlig noget, men altså... Jo okay, på den måde ja. C eller B måske faktisk kan man godt sige, men den er jo lidt tricky, fordi lidt ligesom vi snakkede om en af de andre podcasts, det er der hvis, jo den kan, men bliver den. Det var det sådan vi snakkede om med guld, fordi guld er upænt, men på grund af upænt, så bliver den ikke brugt til særlig meget. Eller det gør den, men ikke nok. Den kunne blive brugt til mere, end det egenskaber den har. Ja. Altså det er jo altid noget at hafnium ikke bliver brugt i smykker fordi så vil man ikke. Kunne... Altså så vil man slet ikke kunne få fat i det. Og se der igen der burde hafnium næsten blive brugt til smykker fordi det er jo svært at få fat i. Mindre end det end der. Er guld. Helt sikkert. Det er jo. Godt hvad. Man skulle... Få en hafnium ring. Ja. Kan man beskytte sig selv. Mod stråling i hvert fald. Ja det er rigtigt. Jeg tænker heller ikke den skal højere op end C. Nej. Ja, det bliver en. Seer. Fedt. Det er super. Jamen, så er der jo ikke andet at sige end skål fra. Danmark. Ja, og tak til lytterne for at være med til at fejre Hafniums 100 års jubilæum. Og så er der jo. Ikke andet at sige end, vi ses igen næste gang, hvor vi har endnu. Et nyt spændende emne. Ja, altså jeg synes det har været fedt at starte ud med at snakke en masse om grundstoffer, men jeg har lidt lyst til måske at snakke om molekyler næste gang. Det ser kemiker frem til. Så udvælger vi også et organs molekyl, og så snakker vi om. Det. Yes, lad os gøre det. Ja, så vi høres ved igen i næste uge.