Silicium liv - I want to believe!

Dagens afsnit handler om muligheden for at der findes silicium baseret liv derude. Det vil vi gerne tro på, så vi bruger vores kulstof baseret hjerner til, at dykke ned i siliciums kemiske egenskaber, for at undersøge om det er muligt. Men hvad er liv? Og hvorfor skal man være så stabil at man ikke eksploderer, men heller så stabil at man er en sten? Og hvorfor drysser silicium baseret liv sand over det hele? Det er alle vigtige spørgsmål at få besvaret. Som altid har vi svært ved at holde os til emnet og kulstof sniger sig hele tiden ind i afsnittet. Vi giver også kultur anmeldelser, hvor i bl.a. kan joine Magnus den næste stykke tid i at læse denne Sci Fi klassiker:  https://en.wikipedia.org/wiki/Dragon%27s_Egg

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag der skal vi snakke om endnu et lyt og ønske, er det jo faktisk. Det er det. Vil du præsentere det? Det er jo dig der har fået lyt og ønske ind. Jamen det er om Silicium. Ja. Og det er ikke bare hvad som helst om Silicium. Nej. Det er om muligheden for at der fandtes Silicium baseret liv. Ja okay, så i modsætning til hvad? Vi er carbon baseret, det er i hvert fald det man plejer at kalde det. Ja, koldstof baseret liv. Yes. Hvorfor er det lige at man tror at silicio ville være et relevant bud? Jamen det smarte ved carbon, og det er jo så også det silicio har mulighed for, det er at det kan lave fire bindinger. Og det danner ligesom hypotesen for at der også kunne findes silicio baseret liv. fordi de så begge to vil kunne lave sådan nogle store kovalente stilaser kan man kalde dem altså sådan nogle store molekyler fordi det er i hvert fald det vi bruger i vores liv her skal man tænke på DNA eller protein eller kulhydrater eller fedtstoffer det er allesammen sådan nogle ret store molekyler baseret på. Carbon og hydrogen som fyldstoffet ja ja. Der er jo i princippet mere hydrogen end carbon Der er lidt mere masse i carbon Ja det er der Og det er dem der gør det muligt at at den netop kan binde til fire andre atomer Så du kan udnytte to af de bindinger til sådan ligesom at bare sige carbon carbon carbon carbon carbon carbon Og så har du ligesom to joker og du kan smide en masse andre grupper på som er det der reelt set laver meget af det spændende der gør at liv kan alle de ting som liv nu kan Eller. Bare flere af carbon Ja ja, det. Kan jo også virke, det er fedt i hvert fald. Ja det er fedt for eksempel ja. Altså lige for lytterens skyld, grunden til at 4 er et ret magisk tal i kemi, det var det vi også snakkede om under edelgas afsnittet, det her med octet realen eller edelgas realen som man også kalder det. Det er jo fordi de gerne vil opnå 8 elektroner i yderste skal, eller i hvert fald bare have deres yderste skal fyldt, altså de her energiniveauer der er, hvor der er elektroner i. Så når vi siger at den har 4 elektroner i yderste skal, altså karbon og silicium der, så er det jo fordi at når den har 4 på den måde, så mangler den 4, eller den kan gå af med 4. Det var det der, den fede ting Carbon og Silicium kan Det at de kan pingpong begge veje med det Fordi vi kunne også have snakket om Nitrogen baseret liv Det er der også nogen der har snakket om Fosfor baseret liv Og Svogl Svogl og Bor baseret liv Men de er ikke i det samme sweet spot hvor de kan give og tabe fire De er lidt mere hvor de er i den ene eller den. Anden retning Ja, så det er ikke for sjov at man i populære kulturer tit går over til selicium baseret nej. For det er den der nok er på nogle punkter nemmere at forestille sig. Ja og det kan man jo også se i det periodske system de er jo naboer carbon og selicium ja eller. Overbo og underbo ja de er i. Samme hovedgruppe og det er jo egentlig der det vigtigere i forhold til det her med de 4 bændinger ja det. Er det øh og så Så lige en disclaimer til publikum derhjemme, lytter du med hjemme, vi snakker ikke om Selishom for sig selv i dag, det er ren Selishom baseret liv vi snakker om. Så vi tager et andet afsnit med Selishom og mange af de fede ting Selishom kan. Ja så det bliver sådan lidt mere hypotetisk, kunne det her ske? Men det vi snakker om er jo rigtige kemiske egenskaber. Helt godt. Vi tager udgangspunkt i rigtige Silicium. Altså principper og egenskaber det har. Og prøver at se hvordan det kan passe ind. Ja, og vi bruger jo Silicium til en masse seje ting, som vi så ikke vil snakke om i dag. Nej. Haha. Vi nævner nok noget af det seje det kan. Jeg tænkte på Magnus, hvad er liv? Det er jo lidt filosofisk. Ja, det er lidt filosofisk. Det blev jeg faktisk spurgt om på et kursus for nylig, og det var meget sjovt hvor vi var en masse forskellige. Var det en life coach? Nej, det var ikke en life coach. Det var sådan et kursus for gymnasielærer, hvor vi var en masse gymnasielærer fra forskellige fag samlet. Og så skulle man til sådan et forskningsprojekt altid svare på, hvad er liv? Og det kunne også være en tegning og alt muligt. Det var ret interessant. Og den koldkyniske kemiker her, han svarede så, at liv er elektroners dans, og hvor end der optræder elektroner, er der liv. Men det er jo ikke det, den biologiske sans af liv er. Det er en lidt mere reduceret, altså at man sætter ned på sådan et lidt, altså det er jo ikke et simpler plan, men du ved så man får det reduceret ned til et andet niveau, ikke at det er dårligere, men jeg kan ikke huske, det er sådan en eller anden reduktionisme eller sådan noget. Men det er jo et spændende spørgsmål, det er jo et spørgsmål der kommer mere og mere op i tiden, specielt hvor man også snakker med veganisme og så videre. Hvor sætter man egentlig grænsen for hvad der er levende og hvad der er dødt? Planter er levende vil jeg bare lige hilse at sige. Svampe er specielt. Ja, men altså er ild levende? Igen min definition ud fra elektroner, så ville det jo være det, men hvis vi tager Den mere gængse, så ville man jo nok sige at det er det jo ikke. Simpelthen det foretager en form for respiration med ild. Ja det er jo det. Men altså nogle af de ting man har defineret som liv for at lave en eller anden form for afgrænsning som er faktisk er bløde fordi det er enormt svært at sige hvor er grænsen fra netop noget uorganisk, altså noget dødt som ild og så over i noget biologisk men altså det man har prøvet at sige det er at det kan formere sig det kan reagere på stimuli og derfor også have en form for ligevægt inde i sig så den ikke krasser ind det har en metabolisme altså det ligesom har stofskiftet ja det skal. Forbrænde et eller andet heroppe Så kan. Det gro, og så kan de organisere sig på en eller anden måde. Og der kan man jo så sige, at ild, det vil jeg da sige, det kan der formere sig. Ja, det kan det. Det er også en form for metabolisme. Ja, på en måde kan det jo reagere på stimuli, men det er nok der, hvor den fejler lidt. Så det er der. Men også virus for eksempel. Ja. Er det liv? Ja. Fordi det formerer sig jo. Men det har jo ikke en metabolisme selv, det er jo der Nej det. Er der den går galt på den. Egentlig Så den er ligesom i grænsefeltet mellem hvad der er Ja hvad der. Er levende og ikke levende Ja Fordi bakterier er jo levende Ud fra den definition der Ja helt sikkert Og gær selv og andet er jo også levende. Ja Fordi de har jo, de kan formere sig og kan reagere på At her er noget lækkert mad over, så der går de hen imod Og har en metabolisme og de kan gå og er organiseret i netop en cellestruktur Så men det var egentlig bare lige for ligesom at sætte fast med at så har vi ligesom en udgangspunkt for at vide hvornår at Silicium det går fra at være noget dødt til noget levende. I natrium pumpe afsnittet så fik vi jo lidt en forsmag på hvor komplekst liv faktisk er. Og det vil jo også sige at det var bare en enkelt lille del af hvad liv var for os. Så i dag det bliver ikke meget komplekst fordi det er meget hypotetisk. Jeg kan lige så godt afsløre at vi kan ikke overskue alle muligheder for silicium baseret liv i universet. Eller det ved jeg ikke om du kan? Nej, vi har jo også siddet og prøvet at læse nogle artikler om det. Rent faktisk videnskabelige artikler der er baseret på. om det er en mulighed og man kan sige problemet er jo også lidt at det er jo lidt vores kemiske fantasi der skal på overarbejde for at prøve at finde forklaringer på nogle af tingene og se hvordan vil det fungere men allerede der når vi tager vores støttehjul væk i form af karbon så bliver vi lidt bange fordi vi har ikke set alle den type og mange af tingene som som der er i universet kan vi jo heller ikke nødvendigvis forudse helt ekstreme temperaturer altså skift op i meget højt meget lavt sindssygt tryg eller mangel på samme og bare alle. Tingene blandet på en gang det er jo nogle kæmpe systemer hvor der kan ske mærkelige kemiske besvindeligheder der gør at der måske godt kunne ske noget men det kommer vi jo nok dybere ind på hvorfor Så men i populær kultur skal vi? Ja jeg skulle lige til at sige at vi skulle snakke om det, fordi apropos ekstremofiler, som man hedder. Ekstremofiler det er jo dem der kan holde til sindssygt varme, skift eller tryk og alt muligt andet. Jeg sad og kiggede rundt efter det, fordi man har jo snakket om sedition baseret liv i forskellige popkultur ting. Og jeg fandt en gammel sci-fi historie der hedder Dragons Egg, hvor det er en lille planetid der bliver kylet af pomerantil fra en supernova, altså den stjerne hvor den er den går supernova og bliver så kylet afsted mod jorden. Så den er på størrelse med en planet eller? Ja, en lille planet. Planetetid er sådan, ja stor og lille, men den her skulle være lille i historien. Jeg tager kun udgangspunkt i det første, fordi jeg vil ikke spoil den hverken på mig selv eller for andre, fordi den laver kun setup og forklarer de her seglige om liv, og så kan man ligesom læse videre med det. Men den her race der findes, de bliver studeret af mennesker, og de lever kun 30 minutter. Men til gengæld svarer de 30 minutter så for en dag for os det er 0,2 sekunder for dem. 30 minutter er alligevel ret lang tid for dem så teknisk set. Og når man det ikke ved bedre så ja. Men det der er unikt at han har gjort, ham forfatteren i historien, det er at han har givet den her planetid de bor på, fordi den er blevet kastet af sted af en supernova, så har den en tyngdekraft der er 67 millioner gange større end vores. Okay, jeg ved ikke nok om tyngd og kraft. Men det... Hvorfor bliver den større, at den ikke har? Jeg ved ikke hvorfor den er blevet større. Det er jo fordi det er supernovae og så videre. Jeg har ikke læst præcis hvilke skabelige. Forklaringer, han har i hans science fiction. Det er jo en sci-fi novelle. Ej, jeg ved det godt. Men det er jo en sci-fi novelle. Og hele princippet er med, at så er vi jo også bare ude i ekstremer. Hvis det er 67 millioner gange Vildere og tyngre græsser, der hiver mere jo. Ja, det er egentlig et godt trick af hvem der er forfatteren. Det kan jeg ikke huske nu. Det kan jeg lige sige i Norden til det. Tag afsnittet. Det er jo et snedt trick. Ja, for så har man jo allerede gjort det, at den virkelig ekstreme ting kunne gøre det muligt. Ja, det ville det jo lide. Og det kan jeg ikke sige nu som kemiker at nej, ved du det tror jeg ikke at det er udbudeligt for mig at sige at det er jo et helt sindssygt tyngdekraft. Altså alle vil jo blive trukket sammen så. Og i historien er den her blandt andet også lavet af mere selicium. Og det er jo også det man kan sige der ville være nødvendigt for at det skulle kunne ske. Du skulle have en planet hvor der er rigtig rigtig meget selicium. At det skulle være fordelagtigt at bruge det. som på jorden, men samtidig så også have de betingelser hvor de kunne holde sig sammen, men det der snakker vi om senere, men ja så det er en spændende historie hvor man ser det fra en blanding af menneskets perspektiv og de her væsener der bor der snakker ud fra en der hedder Tchela som prøver at opnå kommunikation, så det er sådan en first contact historie samtidig med det her selicium baseret liv der dør efter 30 minutter i menneskets øjne. En bog på 300 sider, den skal jeg selv lige have bestilt og fået læst færdig, for den lyder faktisk ret spændende. Og så bare for at nævne to små eksempler på selicium baseret liv. Vi har sammen stiftet genskab med det fra Stellaris De introducerer jo sådan et krystalliv, der også er noget Silicium baseret, som så lever på noget asteroid, der klasker ned forskellige steder. Og der vil de jo give en asteroid, der er baseret på Silicium, så vil de jo give en mening, at hvis du skal have liv, så er det en bygklods. Du kan ikke bare lige tage karbon ud af ingenting så. Og de spiser jo så også Silicium. Men det går også ret meget igen det her med at de skal ligne sten i populære kulturer. Hvorfor skal de det? Det er jo fordi, altså en af årsagerne, nu kommer vi så lidt hen i den rigtige videnskab. Det er jo fordi at karbon der er sammen med ilt, det giver jo altså karbonmonoxid eller det giver karbondirksid, altså CO2. Ja. Som vi alle som kender som sådan en frygtelig sønder lige for tiden. Men selicium der reagerer med ild, det bliver til silica, altså til silicium oxide, altså SiO2, og det er et fast stof. Ja, fordi det danner sådan et netværk. Ja, det danner et krystalnetværk mellem SI og O Og det er et meget stabilt netværk Ja, så det er sand. Og kvarts og mange andre Og de. Repræsenterer dem tit som de der kvartskrystaller Og det er også med i, nu spurgte jeg her tidligere om det var set Star Trek I Star Trek The Next Generation, der er der et afsnit, hvor de snakker med sådan en en krystal de har fundet og som de prøver at udvende til noget energi og den laver sådan en højfrekvens lyd og får hele planeten til at ryste hver gang de prikker til den og det er jo så fordi at den er levende som selishium og det er jo sådan en quartz krystal der ligner den og de prøver at lave sådan noget laser af noget til at få den til at skabe energi i stedet for. Det kan den ikke lide. Ej, og så finder de ud af at den er leve og så kan man jo ikke røre ved den så. First contact rules. Ja, men jeg har åbenbart været god til at undgå Silicium baseret liv i science fiction. Ej, det er nice. Men ellers så Protheons i Mass Effect er de ikke også? Mener du i StarCraft? Nej, det kan godt være jeg har udtalt det forkert. Nå, Protheons, ja undskyld Jan, det var fordi jeg tykkede på Protoss fra StarCraft. Nej, Protheons, det kan jeg da ikke huske om de er. Jeg har ellers lige gennemspillet Mass Effect. Der er nogle Cirks i StarCraft, der er der nogle af, altså det er jo en kæmpe pulje af biomasser, der skulle der være noget i den pulje der er. Det skulle vi jo ikke undre i, det er jo bare sådan en gang gøv de lavede alt sammen. Det er smart. Og så Xenomorph i Aliens. Ja i Aliens. Det skulle vist også være det, men der er heller ikke nogen sådan større forklaring. Nej, men det vil jo på en måde også, altså den har jo også det her Jeg kan godt se det, når du siger det, for den er jo det her sorte hård skald, det kunne godt være at det er sådan selicium baseret, og så er den meget fedtet, som er også en ting man bruger selicium til, det at lave smøremidler og glidemidler. Ja, jeg har bare tænkt på ens silikone bagform, altså det føles jo ikke som sand eller sten, men der er jo også lige lavet lidt ekstra ved det, som vi jo ikke kommer ind på i dag. Der vil være rigeligt andet at holde tvivl om. Ja, altså det er noget, der er piret folks fantasi. Ja, og det er jo også en spændende ting, fordi mange, nu bliver det lige sådan en sci-fi tangent her med kemi, tit når man stifter bekendtskab med sci-fi ting i computerspil eller film og andet og bøger, Så bliver det tit den meget dogende udgave, hvor det er bare sådan, de ligner mennesker, men med en anden frisyr. Star Wars er en rigtig stor sønder på det på nogle punkter, når de skulle finde på nogle nyere aliens, hvor det bare er sådan, præcis samme højde som almindelige mennesker, og så har de lige et eller andet ansigt. Ja, det er billigt i kostymeafdelingen. Ja, det er det virkelig. Ja, det bliver lidt kedeligt. Hvor man kan sige, at der er nogle, og så er der så nogle computerspil, som f.eks. Mass Effect med Protheans, der er Silicium baseret, men de har også en masse andre af sådan nogle ekstremofil udgaver. De har en, der lever på sådan en højtyngdekraft planet, der sådan er helt forårbået, men virkelig stærk. Fordi den lever på sådan en sindssygt tyngdekraft planet. Så når den kommer ud i almindelige atmosfære, så er den jo psykopat stærk. Det må den være. Har du mere til popkulturdelen omkring selicium livet? Ej. Men jeg tror vi kommer ind, altså vi vender tilbage til det ligesom og relaterer det til det løbende, så skal vi dykke ned i kemien om selicium. Der er en ting jeg vil starte med at sige, som er at det gennemgående tema er en fordel jeg har fundet. Fordi jeg sad virkelig og kiggede efter hvad fanden er fordelene og ulemperne. Og jeg kunne finde mange ulemper ved en silicium baseret liv. Men der var en fordel der piger min interesse ret meget. Og det er den her resistens til varme. Der ville være en fordel ved livet. Hvis ens liv var silicium baseret så ville man kunne holde til ekstrem temperatur og tryk. I modsætning til vores midsag som vi har. Ja. Og det er jo bare fordi vi er jo udviklet til det her, så der har ikke været grund til at kunne klare ekstreme temperaturer og tryk, men det er jo netop det der kunne udnyttes på andre planeter. Og. Så er der jo så alle ulemperne der skal være der. Og noget af det er jo også den her interaktion med vand der ikke fungerer så super godt. med selicium og selicium oksid stoffer de er ikke så glade for at blande sig med vand nødvendigvis og de er ikke sådan en opløst lige vand, så du ville skulle bruge et andet bare for altså den forskel der ville være fra os og dem hvis der var en alien race der baserede på selicium de ville ikke være vand baseret nej det. Ville de have svært ved og jeg. Sad og læste alternativer til det Og den ene der var ved at dø af grin, det alternativ der nogle videnskabsfolk har forslået at man kunne gøre Det var nogle der forskede i de her alternative former for biologi Var at så skulle man gøre det i flydende kvælstof eller i flydende ammoniak Ja og det. Er jo her hvor vi kommer ned i temperaturer hvor der ikke rigtig sker. Noget Ja, kemisk set så sker der ikke særlig meget der, men flydende ammoniak den er jo så skal du ikke så langt ned igen flydende kvæge så skal du langt ned flydende her med jagt det er ikke så det kan. Godt gå nej men det har jo så den ulempe at med det samme der kommer en enkelt solstråle på så bliver det til dinitrogen ja så det er jo igen det er jo det vi kan ikke forestille os det i systemer at det kan sagtens være der er en planet hvor der er så meget skygge at ja men man kan. Sige det ændrer jo også hele vores altså hele vores system er jo et surt system altså ph neutral til sur. Siger du at vi er sur? at. Vi er sur mega sur og hvis. Du har jeg er faktisk lidt basiske. Lidt og så bliver vi sur vi er mest sur men ikke ammoniak basisk. Ej det ej tak hvis dit blodkredsløb. Bare er fyldende ammoniak så så skulle. Man have en anden form for biologi og selv der kunne selicium vel ikke være med fordi det ikke er base resistent nogle bindinger De er mere syreresistente. Ja. Så det bliver jo lidt en spændende anden verden man skal ud i der. Og for at runde den af, så klaver vi lige den af og så tager vi og snakker noget mere præcist kemi med det. Så vores krop, nu snakkede vi om det her med CO2 før, det er jo også det vi udånder. Når vi har respiration kørende, så er der ild ind og CO2 ud. Og det ville jo så i stedet for at man skulle udskille silicium dioksid på en eller anden måde, sekrere det fra en eller anden kirke, fordi det er jo et fast stof der ville komme der. Ja. Altså CO2 er jo gas og Siliciumoxid. Er Det er et fast stof Det. Er sandt Så hvis at man havde baseret det på at ens biologiske brændstof Altså ligesom vi har vores byggesten er carbon med vores brændstof er jo også carbon Det er jo ikke en selvfølge, men hvis de havde baseret det på det Så hvis vi skulle have en eller anden form for organ der kunne skide flere kilo Siliciumoxid ud om dagen Det er jo ikke urealistisk, men det er selvfølgelig noget nemmere at komme af med ens affaldsprodukt ved bare at gasse det ud. Ja, det skal nok de fundere væk af sig selv. Ja. Det skal de nok klare helt fint. Men. Det er en herlig tanke med sådan en sand der bare skal. Der. Drysser ud af inden hele tiden. Det er noget frygtelig rod at gå og gå rent. Skal hele tiden gå med en kust og fjerne det der sand fra stuen. sidde sådan en lille sandbunk ved computeren, når man har siddet der for lang tid og arbejdet. Ja. Ej, det er fantastisk. Men det der er med CO2'en også, det er jo også det bliver til, vi har jo kulsyre i kroppen. Nu snakkede vi om det med syre og så viderefra. Det er jo kulsyre, altså H2CO3. Ja. Det regulerer pH'en i kroppen langt hen ad vejen. Ja. Så det er jo det vi bruger. Og lige nu, i vores kemi, der er jo det der hedder silansyre, eller silic acid på engelsk. Det er på et hypotetisk plan, fordi når man prøver at lave det, så laver man det i stedet for nogle polymerer. Det er ikke en stabil syre, du kan opbevare. Det vil heller bare sætte sig sammen i lange kæder, fordi det er mere stabil for den. Og det er ikke en særlig optimal syre at have i kroppen, så der ville man også skulle have et eller andet alternativt. men. Det er fordi alle vores biologiske processer de forstyrrer pH'en ja og så er det du gerne vil have en eller anden form på mekanisme der går ind. Og regulerer det, det fungerer som sådan et buffer system der de sørger for at vi hele tiden lidt ligesom med. En atomkalium pumpen hvad tager du et buffer system? ja, buffer buffer en fight mellem biokemikere og. Kemikere ja, det skal vi ikke ud i nu det kan vi tage lige en afsnit om men ja man har det her der ligger som sådan regulatet hvis man tænker ligesom med en atomkalium pumpen at man bare har, at den kan give en proton eller den kan tage en proton, altså en H+, at den kan bytte den over den ene eller den anden vej. Ja. Det er jo mega smart at udnytte ens affaldsprodukt. Det. Er genialt. Det er jo så også det, der kan gøre ondt, hvis man sådan holder vejret for lang tid, så får du også bare en ophobning af syre. Mold? Ja, som så skal ud lige så stille igen bagefter. Men ja, det er jo så noget af det. Men det er jo så også et af problemerne, der vil være, at nemlig den her silansyre vil skal man så have et alternativ til. Og så kan man sige, at hvis vi ikke har haft vand til stedet, fordi det fungerer ikke som transportmiddel i årene, så vil det jo nok være noget flyvende ammoniak eller et eller andet, der skulle være kilden til transporten. Og det bliver bare noget, allerede der, så er vi ude i noget mystisk fysisk eller noget, men man kan sige, Når vi sidder og snakker om det nu, så forestiller vi os også et tobenet væsen, lidt ligesom os selv. Ja. Vi er jo ikke meget bedre end de science fiction forfatterne. Det. Er vi jo ikke. Og i virkeligheden, så skulle man jo nok nærmere forestille sig en eller anden klump sten, der var levende. Ja. Både og, fordi det der, at vi ikke skal snakke om de andre, siger ligesom ting, vi har på planeten. De ligner jo ikke sten alle sammen. Nej, nej, nej, det gør de ikke. så det kunne godt være at det var andet end sten, men mange af de andre opløsningsmidler de vil jo så ikke virke fordi de vil opløse den her silicium organisme så du løser et problem og så skaber du et nyt der gør det umuligt Og det er jo netop, det er måske det vi skal lige ind på at liv er en balance mellem reaktivitet og stabilitet. Du skal være stabil nok til du ikke bare imploderer eller et eller andet falder sammen som en klat på jorden. Opløser dig selv eller alle mulige andre ting. Eller. Du har så stand over det hele. Ja. Så er man godt stabil Og så skal du også være reaktiv nok til at du ligesom kan få gang i en metabolism Ja, du kan fortsætte livet. Hvis man kan sige det på den. Måde Ja, udføre nogle kemiske reaktioner, der gør det muligt at lave alle de spændende ting, som liv nu gør Og heller ikke så reaktiv, at du eksploderer Så det er en balancegang Ja, man. Kan sige, når vi, når mennesker bliver for reaktive, så får vi, altså det er jo kraftceller for eksempel, der reagerer for hurtigt Det er jo den der hurtige selvedeling. Altså. Det er nogle systemer der er sat ud at spille, så den går lidt for meget amok. Så. Det er jo også det man kan snakke om, hvis vi er for reaktive, så vil du få Altså sådan nogle tilstand for væsenet, og det kan vi jo heller ikke have. Nej. Netop. Og. Det kan jo også være derfor, at hans sci-fi forfatter har været smart og sagt, at de lever en halv time. Han har taget en note fra fysikerne der. Det tæller helt vildt meget, for den var til stede i et par sekunder. Så. Er det jo bare det her med at Silesium åbenbart er for reaktivt I. Nogen tilfælde Og det er jo den sjove jo ikke også, at i nogen tilfælde er det for reaktivt Og i. Andre tilfælde er det for stabilt Skal vi prøve at dykke lidt mere ned i det specifikke omkring dem, kigge på. Nogle Nogle hårde talle, nu bliver det nørdet, vi tager nørde hatten på Det. Gør det, der er noget der hedder Bindingsenergier, er det det der hedder på dansk? Ja. Det hedder bindingsenergier på dansk Eller bindingsstyrke, og så bindingslængder Ja, så det er. Jo egentlig hvor meget energi det kræver at bryde en binding, og det siger jo så noget om hvor stærk den er. Ja. Altså hvis det er et lille tal, så er det nemmere at bryde, og hvis det er et stort tal, så er det svært at bryde. Ja. Og de her tal er sådan lidt forskellige fra hvilken kilde man kigger i. Ja, og det er jo fordi det kommer. An på, kan man sige, det større sammenhængende stof det har siddet på, når du har lavet beregningen og det her. Det er jo så bare sådan random. Gennemsnitstal ja, det er en gennemsnitstal så hvis vi nu tager helt klassisk carbon-carbon cirkelængte på 154 picometer det er småt og så en styrke på 334 kilojoule pr. mol. Ja Det siger ikke en noget som helst. Så. Vi bruger dem som et relativt tal, så man kan sammenligne med det. Fordi en carbon-carbon binding er sådan rimelig stabil og stærk. Du bryder den ikke bare uden videre, men den kan brydes. Og det er næsten den vigtigste del at fornævne det med, at den kan brydes. Og hvis du sætter ild til, kan man sige de helt simple sådan propane og andet, som vi kender fra vores lighter og andet, så får du bare CO2 eller CO. Og det er jo nærmest de her sådan kløvning af en cc bænding og så dannelse af co2, ja så får du frigivet energien og det er lighteren der bringer den her energi til at bryde bændingen og så gniste den der sammen med gassen, selicium selicium bændingen til gengæld Den er 234 pikumeter, så lidt længere. Faktisk en del længere. Ja. Og det er jo igen fordi det er et større, altså den er. Ja. Det er jo et større. Man skal huske når man går en ned i de her hovedgrupper, så er det faktisk ikke bare, altså det er jo en kæmpe forøvelse i størrelse du får. En virkelig meget forøvelse du får. Så de sidder jo længere fra hinanden lige pludselig. Ja. Og bedingslængden bliver så også længere. og styrken er så kun, den er 196 kilojoule på mål og selicium selicium kan jo stadig godt tage sammen men den vil rigtig gerne blive brudt og lave. Noget andet ja fordi den er det svagere, så hvis der kommer en bedre partner forbi som kunne være hildt fordi. Hvis vi kigger på carbon og oksygen Så har den en bindingslængde på 145 pikometer Og så lige sådan 154 pikometer, det var Carbon-Carbon Så det er 9. Pikometers forskel Ja, det er samme nabolag. Ja, det er tæt, altså det er regnestokfejl Og bindingsstyrken er så 355 kilojoule pr. mol Hvor den fra Carbon-Carbon var 334 kilojoule pr. mol Det er jo ingen forskel Det er det samme Ja, praktisk talt Og det er jo sejt og det er jo også derfor at den kan lave den her, du kan bryde den, hvis du iltætter så får du lavet en ny carbon-oxygenbindning. Ja. Det er jo fordi den er lige lidt stærkere. Ja. Så det er jo fint. Det er jo fordelagtigt at lave, det kan man tegne energidier om og det er super dejligt for den at gøre. Det vil den gerne. Og hvis man så kigger på, altså det er jo en lillegevinst, det er jo sådan 21 kg per mål, det er jo marginaler, et par ører du får der. Hvis man så kigger på silicium-oxygen, så har den en bindingslængde på 159 pm. Så lige pludselig, så er den tæt på carbon-carbon i bindingslængde. Og altså silicium-oxygen det var 159 og silicium-silicium det var 234. Så det er altså en mærkbar ændring i længden af bindingen. Ja. Kan du fortælle lidt om længden af bindingen, hvad det har af betydning? Det. Er jo hvor, kan man sige, bindingen og i det her tilfælde, hvor det er sådan nogle kovalente bindinger, så er det der hvor elektronen skal bevæge sig henover for at komme hen til den anden del der er med i de her bindinger. Så jo længere den er, jo længere skal en elektron, selvom den rejser hurtigt, så skal den stadig helt derud. og tilbage igen. Så. Det giver meget stor mulighed for at blive kløvet. Styrken. Til gengæld i en Silicium-Oxygen binding er 460 kilo per mol. Så det er jo dobbelt op. Så den vil ikke splitser. Så. Her har vi Silicium-Silicium, det er for reaktivt. Silicium-Oxygen. Det er for stabilt. Og det er jo der hvor Carbon bare rammer den der helt lige perfekte sweet spot. Hvor at det er marginal bedre for den at bytte karbon ud med oxygen, så der skal energi til for at det sker. Så den kan, men den gør det ikke nødvendigvis. Det er sådan det, det rare, det ligger her, hvor du kan godt være stabil så. Ja. Men Silicium, den skal bare kigge på oxygen. Og så er det bare så meget mere fordelagt at gøre det. Og. Det er jo det vi ser på jorden. Ja ja. Du finder ikke Silicium i andet end, stort set andet, end sammen med oxygen. Nej. Kvartskustaller. Over det hele. Ja. Og det er jo ret vildt. Ja. Det er jo det, altså man kan jo læse det i tallene der, at det er derfor at vi er carbon baseret fordi vi rammer sweet spots Ja og det har jo også svært ved at lave dobbelt bindinger selitium og det er jo bare også virkelig vigtigt i. Biokemi Den her variation i livet, ja og det ved vi jo fra forskellige, altså kan man sige organisk molekyler, de her dobbeltbindinger er relevante for forskellige biokemiske reaktioner og også det er jo det. Der gør at man kan interagere med. Lys ja det er det der giver os hele farven i livet så ligesom besiddet liv vil være monotont på det. Punkt kråt og kedeligt og sandagtig det er lidt stæneren kan man sige men. De kan jo stadig godt lave farver nogle af de her kvartskrystaller ja det. Kan de jo er det urenheder? ja det er det jo nok ja okay ja og så igen altså ud over styrkerne på det så så har vi jo også bare at at de her forskellige bindinger til de atomer som liv plejer at bruge ud over carbon og hydrogen altså oxygen, nitrogen, fosfor og smål de har bare en tendens til at enten at hydrolysere eller som du også sagde at den polymerer på en træls. Måde ja og på en træls måde er vigtigt at nævne fordi de gør det på en netop fordi de bare reagerer med oxygen så det bliver en blindegyld du kan ikke kontrollere det de fleste gange med carbon kæder der kan vi godt styre polymeren hvor vi vil have den henad For den kan ikke bare gå spontant et eller andet sted på en karbonkæde. Det skal være hvor der er en funktionel gruppe den kan sættes på f.eks. Eller der skal sidde en oksygen eller et eller andet. Og så er det kun en del af karbonkæden der sætter sig der. Vores lysium det bliver bare sådan noget blblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblblbl. Med selicium, der var lidt større og sådan noget, det findes ikke rigtig godt. Der er. Nogle organosilikater, som man kalder dem. Jamen der. Er carbon med. Ja, det er det nemlig. Og så går Fidusen ligesom af selicium baseret liv, hvis du bliver nødt til at kaste noget carbon ind. Ja, så. Er det sådan lidt. Jo jo, men det er totalt selicium baseret, altså der er 2%. Men det er jo noget man har kigget på inden for biovidenskab, at man kan lave nogle små organosilikat organismer, altså bakterier og andet man måske kan fremavle der så kan være bedre til at lave i ekstreme tilstande ja det må det jo. Være fordi vi har jo fundet ud af at i almindelige, altså i de tilstande vi kender, så er det lort. Men det er jo det sådan noget man kigger på vi fandt jo også sammen en enkelt dobbeltpindning man godt kan lave mecelisium kræver så fosfor ja det. Er jo det er jo det er jo måske også meget fint ja ja ja Det er jo i hvert fald en af dem. Men hele. Feltet med organosilikater, det er up and coming og spændende. Både i biokemi og i almindelig kemi. Ja. For. Det. Er jo sådan, det bliver jo sådan lidt en brugbygning mellem det organiske og det uorganiske. Jeg har en tendens til, altså silicium det ligger sådan hen hos det uorganiske og ralder rundt. Altså det hænger jo ikke henne hos, fordi man i grove toner definerer organisk kemi som carbon. Så er det sådan lidt nej, men så lige pludselig har man så også fosfor og nitrogen og man tager det så meget ned af velle Ja det er jo. Som så meget andet, det er jo nogle kasser man prøver at putte det ned i og så er der alligevel. Nogle grænseflader Mens Elysium har sin egen. Lille showliv Ja tydeligvis, altså det er jo, man vil gerne have det til at minde om Carbon, men det er jo overhovedet ikke, det er jo ikke De er jo ikke tvillinger. De er tydeligvis heller ikke brødre. De er snarere kusiner. Da jeg. Sad og kiggede på det her, så synes jeg der var større chance for at nitrogen baseret liv ville være en mulighed. Men nu var spørgsmålet fra lytteren specifikt på selicium baseret liv. Og der er faktisk heller ikke meget, jeg ikke kan da kunne finde en sci-fi historie om nitrogen baseret liv. Ja, der. Er en. Det er en fantastisk, altså det er virkelig en fantastisk værk. Meget kunstnerisk. Jeg føler du gør grin med mig nu. Nej, det. Er den der film der hedder Evolution. Nå ja, megagod. Så hvis man lige har lyst til at se en gammel kultfilm. Hvis man. Fjerner sin kemi hat før man ser den selvfølgelig. Ej den. Er fantastisk. Vi har. Ikke set den i lang tid. Det kunne. Godt være man både skal fjerne kemi hatten og biologi hatten. men den. Kan noget, det kan den, men netop det der med nitrogen baseret alu, for nu har vi haft snakket om klik kemi som det første afsnit og det snakkede jeg om og det er jo nemlig nitrogen bundet til nitrogen bundet til nitrogen bundet til carbon men den kan nemlig lidt trick, den kan selv binde til sig selv og den kan også lave ringe og dobbelt binding og alt sådan noget fancy noget, kan den sagtens. Men den har vel netop også måske det problem med at den godt kan lide sig selv lidt for godt, ja. Fordi den bliver jo til N2 og er måske lidt for reaktive ret ofte. Ja, det er også en sjov blanding. Så den er lidt stabil, men den er også meget reaktiv ligesom Silicium men det er jo det vi udnytter i kemi generelt med nitrogenstoffene, det er at de er meget reaktive vi snakkede jo også om det med Hydrazin, som også er nitrogen på den tid nitrogen, som også bare er mega reaktiv, men det er jo fordi den kan blive til N2 Det er jo et rigtig godt slutprodukt at have. Ja, det. Er dejligt. Det damper. Bare af. Men hvis man nu kunne have en kold planet, så ville man jo måske godt behove have en isogenbaseret liv. Hvor det ikke ville være så forudelagtigt for den at blive til N2. Ja. Hvis man nu kunne komme ned på forflydende kvælstof, temperaturer og sådan noget lignende. Ja! Så det flydende kvælstof er vandet på planeten Og. At den selv er opbygget af kvælstof Ja! De kan. Så ikke forlade den planet Ej det... Og virkelig den der del der med, så kan de ikke forlade deres egen planet Det synes jeg er en vigtig point af for mange af dem, fordi jo vi mennesker er måske ikke ekstremofiler, men vi er jo vores egen form for ekstremofiler. Vi skaber i hvert fald nogle miljøer omkring os, hvor vi kan så klare det ved at bruge forskellige andre dele af kemien og fysikken. Ja, så fik vi også lige lidt information baseret. Ja, men. Det var jo også en del af det der med at vi snakkede om forskellige potentielle former for liv. Og hvis vi lige tager den sidste der sådan er, som jeg har set noget med. Det her bord baseret ville også være en en mulighed, fordi bor kan godt lave de her, altså BOR kan godt lave de her bor-bor bindinger, men er for stabile. Ja okay, det er egentlig ikke rigtig noget jeg ved så meget om Men. Borane chemistry, som det hedder på engelsk. Borane chemistry, ja og så lyder det. Lidt, men Det har man kigget i, også med organisk kemi osv. Det bliver brugt til nogle ting, men... Det bliver. Hurtigt boring. Der er. Ikke nogen, der har lavet sådan et større fælde af det. Nej, men. Det kan jo godt være, at det kommer. Det er det der med, at man nogle gange bliver overrasket over, at vi stadig er i den spæde ungdom af videnskaben. Ja, og. Så meget har vi heller ikke set af universet endnu, så vi har set nogle af de her helt ekstreme planeter. Ja, vi. Har i hvert fald ikke set dem. Tæt på. Nej, det er jo det næste. Vi har jo ikke studeret det tæt nok på. Ikke engang. Dem i vores solflyssystem. Nej. Ikke. Engang vores egen. Altså Måne har vi jo studeret nok endnu. Den er. For os langt væk. Den er. For os langt væk. Men tæt. På i forhold til de andre. Ja. Så. Vil vi jo også snakke lidt om rummet. Nu har vi bare snakket om raketter, og så lige så baseret raketter. Øh, der. Er vel sikkert nogle, hvad hedder det, silikoneringe. Ja, der. Er nogle glaskeramisk forskellige ting og sager. Ja, hvad. Med, der er jo også en elektronegativitets forskel imellem dem, hvordan påvirker det egentlig de lysebaserede liv? Jamen det. Er jo det der med, at vi har de her forskel i elektronegativitet, der giver forskellige typer bindinger jo mindre forskel er jo, så bliver det en kovalent binding og det er jo også hvor den strækker grænsen sammen med oxygen til at være en kovalent binding Ja, den. Er lige på grænsen, så det bliver nogle meget polar bindinger. Ja, så. Det er tæt på at være en ionisk binding i stedet for at den har Silicium-Oktygen, hvor Carbon har en elektronikitet på 2,5, og vi skal huske at Skalaen går fra 0 og op til 4, hvor vi har fluer der klokker Skalaen ud, og Silicium er på 1,8. Ja, så. Der er faktisk en væsentlig forskel mellem dem. Ja, det. Er der. så det. Var ikke til at så tæt på hinanden er de heller ikke nej og. Det gør også at den ville kunne lave nogle teoretiske kovalente bindinger med nogle stoffer carbon ikke kan ja det kan den ja og det er jo nok fordi man nærmere skulle tænke den retning. Ja det kunne godt være altså at man skulle til at droppe og tænke på de traditionelle ja man skulle jo. Nok nærmere falde ned ad til metallerne og kigge lidt ja Så er det. Her hvor hjernerne fuldstændig eksploderer, for det. Kan vi slet ikke forholde os til. Ja eller hen over, men problemet er jo også det der, så skal de jo hen forbi. Jamen halogenerne kan det heller ikke fungere med, fordi de bliver for elektronegative. Ja, så. Er det jo bare at mange af de andre har bare gode kammerater, de er hellere at være sammen med. Ja, de regulerer at lave makker med. Så igen, teoretisk set så kunne det godt være at den lavede nogle for os eksotiske ting, men der er også grunden til den ikke gør det. og en af de grunde er jo bare det vi kommer tilbage til at der bare rocker meget oksygen i universet jo men. Det kunne jo nok godt fungere på en planet der bare intet ild havde. Ja skal vi dykke ned i det? ja lad os dykke ned i det ingen ild er måske lidt svært ild bundet til andre ting ja fordi der er bare vildt meget ild i universet det er. Sjovt fordi det fungerer bare så godt til at give og tage elektroner Ja. Så men altså Ingen ild, så er. Der heller ingen redox jo, altså Ja der er, men det er der, men ild det fungerer bare så godt i. Redox Det gør det, så det må jo være en planet uden vand og ild Ja Altså ild som i gasform Ja Det er sjovt ved Silicium, som du også sagde med at det kunne klare ekstremt varme Så kan det også klare Svoglsyre Det er i hvert fald noget vi ikke kan Det gør vi ikke nej. Det giver. Jo en helt anden mulighed, så kan man jo have blodår med svortusjøer i. Stedet for vand. Ja, præcis. Så har du også dit buffer system i hele ekstramen. Jeg tager. Ikke dit buffer system. Det er første gang i verdenshistorien at svortusjøer er. Kaldt dit buffer system. Problemet er bare at det er ikke stabilt i svovlesyre. Det er en løgn. Det er lidt ligesom vores glasudstyre. Det er jo også stabilt i svovlesyre, det vi har i laboratoriet. Og det er det fordi der er et lag af siliciomoxid. Så det reagerer hurtigt med svovlesyre. Og så bliver det lavet om til siliciomoxid. Så du. Siger man får overforkaltninger? Der vil. Jo være en, altså hvis det skulle fungere så skulle den jo på en eller anden måde få en overflade af silicium oksid glas blod over du løber jo ind i problemet at hvis du gør det så er du for stabil du kan ikke reagere med dine omgivelser det er jo en af de vigtige ting for liv at de kan formere sig det bliver meget svært at få to glas udstyr Now Kiss. Jeg har. Set det og der bruger man også silikone fedt til at facilitere det. Fantastisk, ja. Du har set glasudstyr parser. Ja desværre. Kom der ikke noget dyrt glasudstyr ud. Af det. Det kunne da godt være, det var det de gjorde. Det kunne godt være. Der er carbon i silikone ikke? Jo. Ja, der er vi tilbage til at det bare ikke er rent. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø så men jo måske kunne det lave en eller anden form for altså skal og så have nogle enkle steder hvor den havde indgang til mad og reproduktion hvor den havde en eller anden form for aktiv transportsystem der kunne sørge for at få for meget svolsyr væk eller neutralisere det eller i vores helt ekstreme tilfælde bruge det som buffersystem Så igen stabilt i svovlesyre, hvis den bruger lidt snydkode. Hvis den prøver at lide snyd, ja. Ja, så det er jo, det kan den. Og så det der med at det kunne være i flydende karbonhydrider, så bliver det for koldt til der rigtig sker noget, altså så er den ikke reaktiv. Ja, men. Det skal jo ikke være nemt Morten, det skal jo ikke være nemt. Nej, så. Ja, vi kommer bare tilbage til at, ja måske, men det er ikke godt. Så hvis det findes derude, så bliver det nogle helt eksotiske steder. Og så er det netop som du siger, så kan det ikke forlade det sted, på. Nogen måde. Det er ret fascinerende det her, altså. Og det er jo så der, hvor man kommer ind i den der diskussion, hvorfor der er nogen, der meget holder fast i... Altså jeg kan huske, da jeg startede på universitet, der var der meget, det er jo tilbage i 2009, jeg startede. Hvor internettet stadig var, det var ikke spæde åbent om længere Men folk diskuterede på internettet, der var der meget af den her diskussion mellem Ateister og Det gør man. Ikke længere, nu man står og diskuterer på internettet, alle opfører sig ordentligt Det. Var der mange på YouTube med, både Ateister og dem der hedder Intelligent Design Hvor det var nemlig den her diskussion med at netop fordi at der ikke er et rigtig godt alternativ til carbon baseret liv Så må det jo være Gud der har skabt en. Jeg ved ikke. Den filosofiske. Debat skal vi overhovedet ikke ind i. Det er en nem måde ligesom andre science fiction forberedere. Så går vi i en diskussion alligevel kan jeg. Godt høre. Det er en nem måde at sige at så må det jo være så må det jo være derfor, fordi kunsten findes den ene ting og det kan da godt være, altså jeg skal da ikke kunne afvise det, jeg har ikke set hele universet og alle denne skuder ikke endnu men det kan jo også bare være at det er jo fordi det var der og så blev det udnyttet på grund af dets kemiske egenskaber ja og. Nu vil jeg sige som som syntese kemiker eller kemiker med baggrund i syntese at givet verden, som nogle mennesker tror, den er. Fordi hver eneste gang, jeg har lavet en syntese, så har jeg aldrig fået kun det, jeg ville have. Jeg har fået tusinde andre stoffer, jeg ikke vidste jeg kunne få, fordi kemien er bare sådan Gud jeg kan lave en binding herovre, jeg går over og laver en binding derovre og jeg står over det her, nej du skal kun lave det stof, der står på papiret. Hvad går. Det der ud på? Ja og der er vi jo tilbage til, at selv når man laver simple synteser, så sker der sådan nogle ting, man ikke. Kan forestille sig. Selv med specifikke katalysatorer dernede, så er der nogle andre reaktioner, der sker ved siden af, som man bare ikke kan forholde til vil ske. Og det er det der gør sådan en kemi lidt random nu. Men når. Man er gud. Men når. Man er gud. Clearly. Men selv det her tror jeg at elektroner er lidt ligeglade. De vil bare frem. De vil bare være dårlige. De vil bare have en der hvor der er. Lavest energi. Ja altså se det er en gud jeg kunne. Tro på. Alt går mod sofaen. Det blev. Lidt teologisk, men det er man lidt nødt til. Men det. Er jo et meget godt system, altså hvis der findes en gud, så er det jo et meget godt system at have lavet, fordi det løser ligesom mange problemer, at det bare søger mod dovnskab. Ja, men. Det er jo det, altså i sidste ende, og det er også det jeg fortæller mine elever, det i sidste ende, så det kemi handler om det er stabilitet, og det er at Nu skal man ikke blande det sammen, når jeg siger det der, men man skal hen til det, hvor det kræver mindst energi at være til stede. Det vil sige, at du skal have en stærk, stabil binding, som gør at du bare kan ligge og ingen blander sig. Som silicium. Dioxide. Ja, eller i lave en så stor polymer, at. Du til sammen er umulig at gøre. Noget ved. Jeg bliver meget stabil, det er jo det livet. Udnødder Du bliver så stor og kompliceret system at du bare ikke er til at komme ind i Og det var der hvor det kommer igen, det der med bindingslængderne, fordi når vi har nogle af de her større systemer Så bliver bindingslængderne for Carbon og Carbon også kortere, fordi at hele systemet trækker det sammen Så det bliver mere stabil på den måde, så det bliver sværere at gå ind og binde Fordi elektronen er jo delt i en større sky og der kan man snakke om næsten teologiske emner nogle gange med elektroner og orbitaler og andet men det tager vi en helt. Anden gang i kemikud afsnittet ja, den. Kemiske gud ja, det her om noget-elektronen ja, det må man sige ghost in the shell på kristallital på kristallital har du mere spændende om citizen-baseret liv Morten? eller alternative. Former for liv? jamen det har jeg egentlig fordi Her på jorden har vi jo liv med Silicium i sig Så ikke Silicium baseret liv, det er stadigvæk bygget på Carbon Øhh... Snydet liv Ja, men vi har jo Kiesel alger Ja Det er sådan nogle bittesmå alger, der har sådan et Øhh... Godt gammel navn Kiesel Ja, dejligt, det er et gammelt navn for Silicium Øhhm... Der har sådan en skald af Ja, selicium oksid omkring sig. Ja, fancy. Skald. Ja, så. Det kan jo faktisk interagere med selicium og få det til at fælde ud de rigtige steder. Så liv kan godt håndtere det. Det er bare ikke nemt og det er sådan nogle meget specifikke eksempler. Der er også nogle planter der irriterer dine værktøjer. Er der ikke? Jo, jo, værktøjer med kig igen, man skal også kigges lige. Ja, kredstjørn bl.a. er et klassisk eksempel på at den hiver silichomad ind i selve træet, og det gør jo også det hårde over selve træet, og for mig i mit værksted, der slider de mit værktøj. Det samme gør Ibenholdt også, og tigtræ, som nogen kender fra deres bedste forældresmøbel måske, som også kan have, altså du kan nogen gange se det i i træet, at der er sådan små skinnende steder der ligner at der nærmest er sådan sølv eller et eller andet hernede men det er selicium kristaller der ligger der ja, det er fedt nok ja det er det, indtil man står og skærer i det og bliver irriteret over at det slidder men det er rigtigt, det bliver inkorporeret i noget træ og andre planter nogle. Gange ja, og hvertfald de her kiselaller de kan reagere med den lille mængde selicium der bliver opløst i vand som kiselsyre ja Øh, så det er det de her er. Kiesels syre? Yes, simpelthen. What? Du må ikke. Spørge mig. Nej, okay. Men det er ikke Silan syre. Der må være et eller andet carbon i det, for. At det fungerer. Nej, nej. Det er der ikke. Det er der ikke? Nej. Prøv at google det. Hvad hedder det? Kiselsyre? Ja! Ude i havet Der er der jo en masse sand der ligger Og så er der en lille smule ligevægt mellem at der er noget af det selicium oksid der går på en form hvor det får optaget nogle protoner fra vandet Må det vel. Være? Ja! Så formulen. Er? Det er teknisk set Den syre jeg også snakker om, hvad hedder de nu? Silansyre, altså de kalder det sig bare de kiselsyre Super, men så blev vi jo Men som de også skriver, at man har kun kunnet se den i fortønnet vand, de opløsninger Og den problemerer med det samme. Ja, så hvis kiselalien ikke lige får. Fat i den Ja, det er kiselalien der sørger for at gøre det, og så er der kiselsyre i en lille. Smule mængde Præcis Men ja, så blev vi lige lidt klogere live Fuck hvor fedt Så igen, liv kan interagere med det, men det vælger ikke at bruge det som grundstamme for liv. Så den laver. Cellevægge med det? Ja. Og så. Er den så porøs, så der kan komme næring ind. Men den har. Også en rimelig hård skald så i. Form af Ja, så der er vi tilbage til vores venne på den der svalgsyreplanet, at det kunne være at den lignede lidt en kislalje En kislalje Det er jo, og det er jo det, det er jo det der er, altså vi har jo mega meget selitium på jorden, så hvis det var brugbart, der er mere selitium i i jordens overflade end carbon, så hvis det var brugbart, så havde livet nok brugt det i stedet for carbon i større grad end kislælgen det er jo det der er 8. mest af i universet og udover ildt, så er det det der er mest af i jordens. Overflade ja og det er ildt det sidder sammen med selicium. Jamen alle mineraler har jo... Ja, de sidder sammen med ild. Ja, alle stenene. Ja. Sten? Mineraler? Hvad er det rigtige at sige? It's a mineral. Ja, Breaking Bad. Super. Alle mineralerne. Ja. Alle mineralerne. Så det er sådan, jeg vil gerne tro på at det findes derude. I want to. Believe. Ja. Næsten alt det tekniske, det taler bare imod det. Altså alle de kemiske egenskaber taler bare imod det. Ja ja ja. Der er ikke noget der giver en. Ja, så med. Vores simple karbon baseret hjerne, så kan vi ikke forestille os noget andet. Hvis vi nu. Havde en silice baseret hjerne, så kunne. Det være noget andet. Ja. Det kunne. Være man kunne have sådan en rigtig flot, hvad hedder det nu, skalb der var glas. Det er jo sådan en helt anden, altså det Bonus! Vi skal til de afrundende ting snart, men en sjov bonus det er, hvis du har selixium i stedet for carbon, som er det der vores hud, og bla bla bla. Hvad er så skelettet, hvis det har et skelet? Ja, der er. Vi jo tilbage til igen. Der vi har. Jo calcium som vores kerne. Ja, der er. Vi jo tilbage til igen at de skal have et skelet. Jo, men det. Er jo, kan man sige at alt liv på vores jord har jo et. Skelet. Nej. Bakterier har jeg ikke og snegle har jeg ikke. Men snegle bruger. Stadig calcium. Det gør de. Nogle af dem. Jeg ved ikke om du har set sådan en dræbersnegle. Det virker virkelig, det er jo ikke for sjov at der er flere der har udviklet skeletter, vi har et indre skelet, insekter har et ydre skelet, så det virker Og det er jo netop fordi vi.. Men så kan. Det så være at det har et exoskelett ligesom insekterne Specielt når man tænker. På at det er sådan Ligesom xenomorphen. I Alien Ja, den har jo et exoskelett Tror jeg Jo, men det ligner. Det Ja Og den skyder med syre, hvilket passer fint Passer fint, det kunne. Være at den spørger til en svoltyre, fif for det eller en Det gør. Den måske, det ser endda ud til at være endnu vildere end en svoltyre, men med noget i den stil Det. Kan være, hvis dens Helt uanset, hvis denes blodåre i stedet for vand har svolvsyrer, så skal den jo også, hvis den kører med et biologisk system, der minder om vores, have en mavesæk med noget syre, der er vildere end svolvsyrer. Ej, det behøves. Den jo ikke, hvis den bare spiser os. Jo, jo, jo. Det skal! Det kan jo være, at der ligger noget brændt og. Vilde sammen med det. Ja, ja, ja. Øhm, hvor kom. Vi fra? Undskyld, jeg afbrydte dig ved kalk? Nå ja, skeletter! Så ja, det ved jeg ikke. Det er jo igen det der med at det er jo en måde vi har snydt den her form for reaktivitet mod stabilitet. Vi har jo netop sørget for at udfælde nogle mineraler så vi får en stabilitet. Så vi kan køre lidt snydtriks med 37 grader og klare vores kemi, kemiske reaktioner bedre. og beskytte vores bløde organer. Jeg tror det er lettest svar til din spørgsmål omkring hvilket skelet de så vil have, så vil jeg jo bare sige at det vil være Silicium Oxid. At de vil have noget Silicium der er i andre former som er reaktivt og så vil de have et skelet af Silicium Oxid som er meget stabilt. Så et mineral. Skal vi prøve. At putte det på en tierlist? Er der noget. Du vil byde ind med? Jeg synes hele. Diskussionen har været spændende, og det har også været spændende at sidde og læse om. Og jeg har også fundet en bog, jeg skal i gang med at læse, med Dragons Egg og alt det der. Ja, jeg har. Lært om nogle nye stoffer og gennemfundet bindingsenergier og sådan noget der, altså det. Er mega hyggeligt. Men hvis vi skal have det på vores traditionelle tierliste, så er det sådan det der med os. Og om det er realistisk, kommer den pessimistiske organskemiker her og er fuldt dedikeret til hans karbon og siger, at det er nej. Så vi ligger i bunden af tierlisten for mig. Ja, vi er. Nok lidt karbonfascister. eller chauvinister i hvert fald. Så jeg er egentlig, det er F-tier. Det er F-tier. Simpelthen. Så har vi. Også prøvet det. Ja, det var egentlig helt rart. Altså hvis det virkede, så ville det jo være blevet brugt her på jorden, fordi der er mere Silicium. Altså man kan. Sige, hvis det virkede, så ville det jo være nemmere at lave nogle af. De her reaktioner med. Men altså, det har jo så potentialet til at, altså det ender på en EFA Ja, det ender på en EFA Men altså, hvis vi finder noget derude, så rykker det. Jo op Ja, men så må vi jo revalidere hele det her Skal det lige passe i morgen, når man er færdig med at redigere afsnittet, så kommer der en eller anden alien på jorden bare sådan, jeg er selicio baseret Og. Ellers så Så er der i hvert fald helt sikkert en anden form for liv, som er en helt anden diskussion, som hurtigt kan ryge på S-tier Nå Og det jo, hvis man tænker på ordet Silicon Valley. Ja, med kunstig intelligens. Så er vi jo henne i en anden verden. Men det er under Silicium afsnit vil jeg sige. Her var det. Lidt mere liv som i organisk. Men kunstigt liv. Ja, i form af Silicium baseret chips hedder det jo så. igen det er så irriterende at de siger hele tiden silicone på engelsk og hvis vi siger silikone på dansk så snakker vi om fugemass eller hvad det stod og det er lidt en anden verden og det er nemlig carbon bundet som vi snakkede om tidligere, silikone så det går ikke. Det har været super fedt at lære om og snakke om men det er. En F-tier det er en F-tier det er en helt klar F-tier yes Og med de ord så tænker jeg at vi hører dem for nu Og så håber vi selvfølgelig at folk de lærte noget derude og synes det var spændende. At høre om Ja det... Ellers så synes. Vi det Ellers så synes vi det i hvert fald, vi har i hvert fald hygge også med det Det tror. Jeg da helt sikkert at der er nogen der gør Forhåbentlig lytterne Der er. Flere lytter der har ønsket det faktisk Du har haft en der henvendte dig, jeg har haft en der henvendte mig henvendt sig til mig. Så ja, populært emne. Meget populært emne. Det er jo også meget op i tiden alt det her med rumvæsenet og andet. Og kunstig intelligens blandt andet også. Men vi skal nok tage et reelt Selishium afsnit på et tidspunkt. Nu har vi teaset det lidt med det her. Og jeg kan godt spoil så meget at jeg synes ikke at Selishium ligger i et FDF. Nej det gør det ikke. Men indtil da, så må I have en rigtig god fortsat dag, aften, morgen, hvad end det er. Og så husk at gå ind og og følge os på vores facebook side med yeoldchemistrylab også der der lægger vi løbende ting op og forhåbentlig efter påske så begynder vi at have tierlisten liggende på facebook som man kan se den som den er. Indtil videre ja det er bare så spændende at finde på afsnit og research det at vi kan næsten ikke få tid til at lære det men det bliver også godt at få ja det. Gør det kan i have det godt derude.