Bisphenol A - 100% BPA fyldt

I dag snakker vi om Bisphenol A (BPA). Et stof som blandt andet kan bruges i fremstillingen af epoxider og polycarbonater, men dukker op overraskende tit i produkter fra vores hverdag. Forskerer og myndigheder begynder dog at nå til enighed om at BPA er hormonforstyrrende og skadeligt. Men hvor farligt er det? Det prøver vi at diskutere i dette afsnit, hvilket måske gør at du bliver nervøs næste gang ekspedienten i supermarkedet spørger om du vil have kvitteringen med på den sennep du har købt.

PS. Vi får nævnt at BPA bliver brugt til at lave blød plast, men polycarbonat er jo faktisk relativt hårdt. Forvirringen opstår af at bisphenoler bruges til andre formål i forskellige materialer, f.eks. som antioxidant i andre plasttyper. I kampens hede får vi vist ikke pointeret det og taler derfor også nogle gange generelt om plast. Det er dog ikke i alt blød plast at bisphenoler er tilstede i, men det har en tendens til at dukke op overraskende steder.

Transcript

0:14

Hej, Morten. Hej, Magnus. I dag snakker vi om et symmetrisk molekyl, imod sådan det sidste gang, og et meget upopulært symmetrisk molekyl. Ja, det er da egentlig upopulært. Meget upopulært. Nej, upopulært. Ja, upopulært er det også. Bisphenol A. Åh ja, det er også egentlig upopulært. Ja. Og der tænker vi jo at starte med at tage en lille afstik, og allerede med det samme. Vi skulle tale om det, men lad os høre lidt om rumraketter. Der var ikke rumraketter i dag. Det bliver sikkert også brugt i rumindustrien, men det er bare for at forklare navnet på det. Altså bisphenol A. Nå, det synes jeg da ikke er en afstikker. Det er sådan en gammel tilmåde, som man stadig bruger. til nogen ting i kemi. Vi har mange måder at tælle på i kemi. Lidt for mange måder nogle gange. Den klassiske, som de fleste kender, det er mono, di og tri. Og mange gange så siger man også bare mono, di, poli. Så en, to mange, og så videre. Som børn tæller. Som børn tæller, det er sådan en genvæg også tæller. Vi kan nogle gange godt sige tre. Men for det eneste så er det mono, di og tri. Så er det bare mange. Og det er jo også det, vi kommer til at snakke lidt om i dag med polymerer. Men den gamle måde, man kan gøre det på, det er bis og tris. Som er to og tre? To og tre, ja. Nå. Has, hvorfor man bruger det nogle gange? Bis betyder to, og det er bisfenol, så vi har to fenolgrupper. Og nu bare for at køre den hænger ned, hvad er en fenolgruppe så? En fenolgruppe, det er en benzinring, Med en hydroxigruppe, altså en alkoholgruppe, som er skrevet som O og H, hvor man har en ben til O fra et karbon i benzenringen, som er bundet videre til et H. En benzenring er en sekskantet ring eller cykel, kalder vi det også nogle gange kemi. Det vil sige, at den har en ring bestående af seks karbon, Og så er der tre dobbeltbændinger i. Ja. Og det er så en benzinring. Og når der så kommer en OH-gruppe... Tre imaginære dobbeltbændinger. Ja, tre imaginære, for de kan rotere rundt over det hele, som de vil. Og når vi så har en OH-gruppe på det, så bliver det til en phenol. Ja. Yes. Og det her stop kunne hedde mange andre ting, men nu hedder det bisphenol. Men hvis man ser sin cykel af seks karboncit, sin hexagon foran sig, så sætter man phenolen i den ene end og direkte overfor, på det karbon der vil sidde overfor, der sidder der så en binding op til en enkelt karbon, som så er bundet ned til en anden ring med en OH-gruppe på samme måde, og på det enkelt karbon imellem dem, der sidder der så to CO3-grupper, eller det man også kalder metylgrupper. Så er vi sådan så langt. Hvis man tegner det i midten, så er det symmetrisk. Det ligner sådan lidt to tenniskatchere, hvor de ligger med deres håndtagene op mod krydser vi hinanden. Ja. Eller faktisk, når du siger cykel, en virkelig akavet cykel. Ja, en meget akavet cykel. Så det er sådan, det er bisphenomen A, det er derfor den hedder. Ja, så den ser ens ud på begge sider af midten. Ja. Og vi kan komme ind på nogle andre bisphenoler også. Som har fået mange andre forskellige navne. Ja, det bliver godt. Og det bliver skide godt. For der findes nemlig andet end bisphenol A. Eller som man tit forkortede til BPA. BPA, ja. Og man snakker om dem altid bare i gruppen bisphenoler. Vi snakkede jo om BPA tidligere, da vi havde med epoksier. Ja. Om epoksidbindinger. Og der snakker vi om, at 30-35% af al PPA bliver brugt til det. Ja, til at lave epoksider. Ja. 65-70% af PPA bliver brugt til at lave plastik. Så generelt bare plastik. Så det er jo stort set resten, er det ikke? Ja. Og så er der 5% cirka, der bliver brugt til unik plastik, som man kalder det. Nå, det lyder spændende. Ja, unik plastik. Så det er sådan nogle helt specielle plastiktyper? Ja, ting der skander specielt. Unikke plastik og der skander nogle mærkelige ting. Og generelt, hvis vi skal starte med hvordan man laver plastik, så vil jeg høre det i morgen. Det vil jeg gerne. En af de klassiske. Man laver det i PPA sammen med fosgen. Som nogen måske kender, det er også brugt som en giftkasse. Jeg skulle også da sige, det lytter ud som noget 30 personer de bruger. Ja, og fosgen det er jo bare en helt simpel... Hvis man tager den fra siden af, så er det klor bundet til et karbon. Som er bundet til et klor til, som har en dobbeling op til et oksygen. Det er fosgen. Klamstof. Og den kan reagere med den ene af, eller hvem tog den, med phenolen. Og så smider man det der klor ud, og så får man sat den ene phenol på det her karbonyl. Ja, det bliver lidt avanceret lige nu. Og så det andet klor kan så også erstattes med det, og så får du de her lange kæder af bisphenoler. Der er bare 1-2 mange. 1-2 mange i de her æsterkæder, som er uhyre stabile. Og det er jo også derfor plastik er utrolig stabilt. Og også derfor det ikke bare går tabt i naturen. Det er fordi det laver æsterbindinger. Og i nogle andre af dem så laver de æderbindinger. Og det er bare nogle bindinger der kræver lidt vold for at skille ad. Ja okay. For det kræver også noget vold for at samle dem. Og når du siger vold, så er det varme eller katalysatorer? Begge dele ofte. For at lave hydrolyse plejer du sgu at bruge noget Noget stærkt base eller andet. For at klø en æster. Kan du gerne bruge noget stærkt base. Æster er en stærk dame. Hun er en stærk gammel dame. Så det er det man bruger. Man får de her æsterbindinger dernede. Og det er det man gør generelt bare. Den bliver brugt til blød plast. Som vi kender fra vores drikkedunke og andet. Plastikflasker man kan købe. Fordi det skal være blødt, så du kan trykke på det. Men også holdbart. Men også holdbart samtidig. Det er der den begynder at blive tricky, og det der for plastik egentlig er ret fascinerende, fordi det er blødt og hårdt på samme tid. Ja, ja. Og det er der jo ikke mange af dem der er. Altså det er jo et svært materialekrav at have blødt og hårdt samtidig. Og holdbart. Det vil man jo helst ikke have i en plastikflaske, der efter man har fyldt den op med vand to gange, at så begynder den at ligge. Nej, det er jo ikke for sjovt, at vi bruger så meget plastik. Det er virkelig et godt materiale. Det er et skræmmende godt materielplastik, og det er også derfor, at man... Hvad hedder det nu? Man snakkede om Monsanto, et elsket kemifirma. Ja, det synes jeg også kun, at jeg kan huske gode ting, når man lige tænker... De er også meget kendt for deres plastikproduktion. De lavede tilbage i 70'erne, 80'erne... Ja, nu skal jeg passe på, hvad jeg siger. Det er omkring 60-70-80'erne, Det kan jeg sgu ikke overstille for nu. Men der lavede de fremtidens hus, jeg mener det var 60'erne, i Disney World. Ja. Ja. Og det var det hele lavet af plastik. Hele huset var lavet af plastik. Ja, det lyder da megagodt. Det var meget spændende. Jeg tror faktisk, jeg ved ikke, om det er vildt endnu. Men det var deres vision for fremtiden, fordi engang der troede man meget, at plastik det skulle jo bare redde os alle sammen og overtage det hele. Ja. Og bare være perfekt materiale, så man behøver ikke mursten og alt det andet piste. Og man kan også godt se logikken lidt ved det. For den er jo plastik og er så let og det er så stærkt samtidig, men selvfølgelig er det jo smartere at statte mange ting med. Ja, så der må jo være en grund til, hvorfor vi ikke har gjort det. Ja, det er jo ikke så smart med alting heller. Og det er jo også et problem, hvis når du skal af med dit materiale, at det så skal til deponi. Og man ikke altid kan genanvende alt plastik. Og hvis du gør, så er der et vis kvalitet total. Ja. Det er ikke altid det bedste plastik, det der bliver genanvendt. Det er jo derfor, de ofte ryger nedad i, hvad kan man sige, i rangstien, hvad de vil have brugt til. Ja. Og derfor er man tit til at genbruge plastikposer, lavet af genbrugsplads, som de parler så meget med, men det er, fordi plastik kan ikke bruges til meget mere end det. Ja, på et eller andet tidspunkt. Ja. Eller i hvert fald det dårligere fraktion af det. Øhm... Ja, nå, men det var lidt... Men jeg skal bare lige høre, så bisphenol, det bruges ikke i alle plasttyper, vel? I nogle bestemte nogle? Nej, ikke i alle plasttyper. Så det er epoksider? Ja. Og polycarbonater? Og polycarbonater, ja. Og så nogle andre... Og så er der jo de der 5%, som vi snakkede om. Og det er blandt andet, øh... The NOPE PVC, som man bruger til indersiden af NOPE konservers. Nå, er der PVC i Condenserus? Ja. Vildt nok. Kan bruge man nogen af dem på indersiden for at kode indersiden, hvis det ikke kan holde til det materiale, der ellers er i? Ja. Det... Det lyder vildt. Ja. Så det kan du også mærke på nogen... Hvis du køber nogle doser, så kan du også godt mærke indersiden nogle gange her af plastik. Men er bisphenolen så en del af polymeren deri, eller er den blødgøre? Det var sådan en blødgøre, den er der. Ja, okay. Fordi PVC er jævnt hård plastik. Jamen det var nemlig også det jeg tænkte, at det er jo en anden polymer. Ja, altså det er polyvinylklorid, det er PVC. Det er nedløbsrør og sådan nogle ting. Ja, så det vil sige, at den kan både være det, plastikken er bygget opad, eller det kan være som blødgøre, der ligesom sætter sig imellem PVC-polymeren og sørger for, at det bliver lidt mere... Ja, at det ikke er fleksibel. Super, ja fordi det er et nedløb tror jeg, rimelig ufleksibel, så jeg kan godt forstå, hvis det skal være sådan noget, der kan bøjes ned i en Conservos dose, så skal den være sådan lidt. Ja, så det er en af de andre brugerne. Derudover så bruger man det også til at lave nogle specielle, blandt andet ikke på oksider eller andet, man har Tetra-Bromobisfenol af. Det lyder ikke særlig rart. Nej det gør det egentlig ikke. Det er Tetra til dem der tæller med derhjemme. Det er fire. Og bromo? Og bromo, det er brom. Så det må være fire brom? Fire brom. Så der sidder to brom på hver af fenomenerne, der er med i den. Lige ved siden af den OH-gruppe, der sidder dernede i enden. Men det bruger man til, hvis man vil have plastik og epoksider, der kan holde til flammer. Ja, det der bromering der. Ja, bromering det virker bare så godt til, hvis du ikke er helt. Ja, så det bliver næste afsnit i de lidt mere syvelsomme stoffer, som vi godt kan afsløre nu, at BPA det er. Nu mener du generelle halokoniering og alting, det er jo bare så godt. Ja, det er nemlig megagodt. Lidt for godt. Nå, og så en anden ting. Anvendelse, det er jo så til termisk papir. Ja, og det er noget man møder tit. Ja, og det vidste jeg faktisk ikke før vi begyndte på det her afsnit. Det er sådan nogle bonner man får nede i supermarkedet. Kun nogle bonner, som vi snakkede om. Ja, det er jo sådan et byggecenter, hvor de printer det ud på en rigtig printer. Som de fleste supermarkeder. Ja, og jeg tror man har lavet... Jeg kan egentlig ikke finde ud af, hvad jeg har årsagen til. Jeg sad og kiggede rundt efter, om jeg kunne finde ud af, hvorfor man i mange steder har skiftet til det her termisk papir. Fordi det er jo helt vildt meget termisk papir, man får brugt. Det går vel hurtigere at printe på? Ja, fordi jeg skal bare bruge varme. Ja, og du kan også have det i en mindre maskine. Det er rigtigt. Den er jo mega lille. Og det må jo være BPA'en, der reagerer med et eller andet, og så bliver det sort. Ja, det er BPA'en, der reagerer og bliver sort. Altså så der kommer et pigment? Ja, der kommer et pigment, på grund af den reagerer med det. Og det giver jo fint nok mening, når den har en ringstruktur. Ja, og hvis du tager en lighter på undersiden af de her, det skal I ikke gøre derhjemme. Det er der folk, der har havet forsøg med. Men hvis man tager en lighter på under tiden, så vil den også kunne se, hvordan den begynder at få ændret farven. Ikke på grund af, at der går ild i papiret, men på grund af, at varmen ændrer det. Og hvorfor skal man så ikke gøre det derhjemme? Det er bare generelt at være med at lege med ild. med et termisk papir hedder det. Okay, så det er fordi du tænker at det kan være du kommer til at frigøre og frigive noget BPA. Ja, og kan man sige generelt BPA'en er frit på kvitteringen her. Okay. Og det er jo også derfor at mange... Jeg tror også det er derfor at i byggecenter et eller andet der kommer det på papir stadig. Fordi de kvitteringer skal ofte gemmes til et regnskab. Det er det mange har måske at bemærke hvis man går ned i det lokale supermarked og får sådan en Nogle af de nyere kvitteringer er, at på det der virkelig tynde, fordi den har deres på lidt blåt agtig papir. Hvis man har ligget den i lommen lidt for lang tid eller et eller andet, så er den bare sort. Det er så blevet varmet op, og så er det så regeret helt. Det er det samme, hvis du tager din negl eller et eller andet hårdt og kører hurtigt henover, så farver du det også på grund af friktionsvarmen. Og det vil jo ikke holde til mange håndværkere, der skal gennemlade kvitteringer de næste 5-10 år. Og det ligger i forhuden af bilen. Og det ligger i forhuden af bilen. Ja, men for at komme tilbage til det, der er lavet nogle studier, og hvis man holder på et termisk papir med fingrene i cirka 5 sekunder, så overføres der et mikrogram med tørre fingre. Og hvis man har lidt våde eller fættede fingre. Det har jeg altid, når jeg nævner super mange. De fleste har lidt våde eller fættede fingre. Så er det 10 gange så meget, der bliver overført. 10 mikrogram. Per finger? Per finger, der rører den. Per hold? Per fingrene rører den. Det har de lavet nogle gode studier. Med, det er blandt andet fra de europæiske grønne, det har de gjort. Og de legnede så, hvis man arbejdede i 10 timer, fuck arbejde i 10 timer, i et supermarked på en gang, det er der jo nok nogle af dem. Ej, men der arbejder nogle gange nogle lange magter. Det er rigtigt, det er rigtigt, ja det har man. Men hvis man arbejdede 10 timer per dag, Så havde de regnet det frem til, at det var 71 mikrogram per dag, man ville få. Fordi BPA kan optages gennem. Så hver gang experimenten siger, hvad er din kriterie, så kommer der noget ind? Så kommer der lidt ind, og lidt ind, og lidt ind. Og det regnede de frem til i en 10 timers arbejdsdag, det ville blive til 71 mikrogram. Det er over den anbefalede daglige dosis af BPA per person. Okay, nu er du så allerede ved at gå ind i nogle sundhedseffekter. Ja, og sundhedseffekter, det kan du få lov at snakke om lige om lidt. Så nu har vi så afsløret, at der i hvert fald er en grænseværdi, så det tyder på, at BPA ikke er helt ufarligt. Ja, og man kan sige, for lige at gøre termopapiret færdigt, så har I jo også vedtaget, at det skal man udfase BPA, BPA i termopapiret skal udfaces, og tallene fra 2022 var, at 61% af termopapiret var noget andet end BPA. Ej, det lyder som en god nyhed. Den tænker vi til slut i episoden ændrer til noget, der er en mindre god nyhed. Muligt. Vil du snakke om, hvad der måske er dårligt ved BPA? Jamen jeg skal bare lige sætte noget på plads. Altså hvad så med i plastik? Altså det her er jo altså termokopieret, hvor det er som et frit molekyl. Ja, der ligger det som et frit molekyl. Men i plastik, der er det vel bare, at når du laver polymeren, så er det ikke alle monomerer, altså alle enkle BPA-molekyler, der reagerer. Så noget af det ligger bare lidt indimellem de her lange kæder. Og det er vel dem der over tiden siver ud, og så kan man optage det. Og det er også det man har set blandt andet med PVC, at det også godt kan komme noget vinylklorid ud. at det også godt kan sige ud at dampe af. Ja, og talader i andre historietyper. Men denne gang er det BPA, og så er der mange gode historier om det andet også. Og det er jo særligt hvis du varmer på det, fordi i kemi, når man varmer på noget, så bevæger ting sig hurtigere, og ting bliver løsere, hvis man kan sige det sådan. polymerer, så bliver de løsere, når det er varmere. Så der er der også større chance for, at de her frie BPA-molekyler, de kan sive ud, fordi det hele bliver et netværk, der bliver løsere. Nå, sundhedseffekter. Jeg kan lige så godt starte med at komme med en disclaimer. Da jeg tjekkede, så var der 17.505 videnskabelige artikler på PopMed, og det er en database over biomedicinske artikler. Jeg bliver altså nødt til at indrømme Magnus. Jeg har altså ikke læst dem alle. Det. Er faktisk lidt ærgerligt og dårlig research til dig, at du ikke læser alle 17.000. Jeg. Ved det godt. Jeg agerede godt, at jeg kunne det, men det er altså noget, vi laver i vores fritid, det er altså ærgerligt. Jeg tror. Selv, at hvis vi fik penge på det, så ville det godt nok tage lang tid at researche afsnit, hvis alle 17.000 artikler skulle læses. Jep. Det er. Jo også... Grunden til at jeg siger det er jo bare, at vi kommer til at give et generelt billede over sundhedseffekterne, men det kan jo godt være, at jeg har overset noget, eller at der sker noget nyt i forskningsverdenen i morgen, og så derfor er noget af det, jeg siger, er evet allerede i morgen. Men man kan. Sige, at meget af det, vi har kigget på, det er jo også meget af det nyere, der er kommet fra. Det. Så jeg tænker, at man godt kan... Man skal altid bruge sin egen sunde fornuft, og ja til forskel for mange andre som bare sådan siger det som en sandhed, så er vi jo ærlige og faktisk siger at ting er ikke så tit sort og hvidt, det er tit nuanceret. Ja og noget. Man troede var dårligt en gang og noget man troede var godt en gang, det kan jo blive. Ja. Skal jo skifte. Ja, det er. Jo det. Der var jo ikke alt for lang tid siden, at man stadig brugte kviksøl til de værste. Sygdomme. Hva? Det lyder da også også som en god idé. Og det virkede. Ja, det virkede. Og det virkede faktisk i de sygdomme, så... Ja, så er kviksøl for eksempel, det er til et andet afsnit, men det er jo for eksempel også et lorte... Det er jo et dårligt stof. Bare roligt, der. Kommer kviksøl i det her afsnit. Nå. Du kan. Godt glæde dig. Jeg elsker kviksøl. Ja. Så. Vi giver lige et generelt overblik over helbredseffekterne et nuanceret billede til det, så det ikke bare er sådan ÅÅÅÅÅÅÅH BPA eller nej, det gør jeg ikke nu. Først og fremmest, BPA det er det vi kalder et hormonforstyrrende stof. Og det er det, fordi det er en senoøstogen. Seno det betyder fremmed. Også hvis jeg. Spørger, nu lyder vi som rumvæsener igen. Ja ja, det. Er præcis. Så det er jo fordi det er et stof, der kommer ude fra kroppen og opfører sig som østogen. Altså et af vores kønshormoner. Og faktisk også androgen og sådan lidt og hvert, østrogen og testosteron som er en androgen, det er jo dem vi nok bedst kender fra at det sådan er vores kønshormoner, altså styre vores kønstræk og kønstræk og reproduktionssystemer eller hvad man siger Kønsorganer, du ved det der bestemmer om man får hår på brystet eller bryster på brystet, men de her de gør faktisk også vildt, altså hormonen styrer vildt mange andre ting også, metabolisme styrke og fleksibilitet i scener og ledbånd og også hvor meget fedt man har på kroppen. Du skyder ekstra ind det gode. Alt muligt. Så når man snakker om hormoner eller hormonforsyrende stoffer, så er det ikke kun bare om ens manetits bliver større. Det kan have rigtig mange effekter. Ikke sikkert det har det, men det kan have det. Og det er. En vigtig disclaimer, hvis jeg lige må afbryde det, fordi vi kommer til at sige, at meget af det der kan have en effekt. Og det er en vigtig ting, fordi det er noget, man specielt i kemi putter på mange ting, fordi man er usikker på det, men man har en seriøs mistanke om det. Så hvis man nogensinde tager og hygger sig op i det kemiske laboratorie, så vil man også se, at mange har en figur på sig, der betyder, at et stof f.eks. er mistænkt for at være kraftformkaldende. Og det er simpelthen bare fordi man ved det ikke, og man har egentlig ikke lyst til at. Teste med den bevis. På anten dyr måske. Og selv der har man ikke rigtig lyst. Nej. Så på celler... Og der kan man ikke altid være sikker på, at man tester den på en celle og bla. Bla bla. Så det bliver, altså igen for folk der ikke er i den videnskab, er vant til det videnskabelige snak, det bliver sådan, det føles som lidt vagt, men det er bare nødvendigt, fordi det er også åndssvagt at sige, at det omløber også sådan det er. Men jeg tror godt man kan sådan, det er det der med at når man siger det, så er det sådan lidt Der er mulighed for at det er der, og det er i hvert fald værd at være. Lidt opmærksom på Og det er derfor det er vigtigt at sige, at når der står det er en mistanke om det eller man er bekymret for det osv. Så betyder det i kemisk sprog at det er noget man skal være opmærksom på, man skal ikke bare indvære det Ja præcis, det er. Noget man lader være med slik på Godt, så hormonforstyrrende stoffer de virker så ved enten at lade som om de er et hormon og derfor så giver de den samme effekt som hormonerne bare måske på tidspunkter hvor det ikke lige var meningen fordi kroppen har jo sit eget program eller hvad man siger eller også så binder de til de receptorer som hormonerne ellers skulle have bundet til og sådan de signalerne uden at give en effekt, men så sidder de i vejen for det rigtige hormon, så det ikke kan lave sin effekt på det rigtige tidspunkt. Så de virker enten ved at virke eller ved at gøre at dit eget østrogen ikke virker. Og nu nævner jeg bare lige flink de effekter på helbredet som BBA har. Det er på reproduktionen, så der er en negativ sammenhæng mellem succes for kunstig befrugtning og BPA-koncentration i kroppen. Så det vil sige, jo mere BPA du har i kroppen, jo lavere er sandsynligheden for, at kunstig befrugtning giver et barn. Og det er det hele med alle dem, jeg nævner nu, at jo mere du har af det, jo værre er det. Så det er også type 2-diabetes. Du får mere fedt på kroppen, dårligere sædkvalitet, spontane aborter, astma, hjerte-karre-sygdomme, auto-immun-sygdomme og neurologisk udvikling i børn, der påvirkes negativt. Og her var det et niche-område for BPA-plast, det er i plastfyldninger i tænder. Og der var da et studie, der viste, at det giver negative effekter på børns neurologiske udvikling Hvis de fik plastfyldninger imod amalgamfyldninger, som er kviksøl, det havde ikke nogen effekter. Altså, der har jeg det sådan, at hvis kviksøl ikke gør noget, så er det... Det er en god skala. Så man har byttet. Kviksøl ud, og det er højst sandsynligt, fordi man er bange for kviksøl generelt. Det ville nok heller ikke været godt, hvis man slugte sin kviksøl amalgam der. Men man havde jo ikke vidst det på det tidspunkt at BPA måske var mindre godt. Nej, men plastikket er. Jo mindre stærkt end det som tænder er opbygget af. Ja, og det kviks. Jo lige med alligevel. Ja, så det bliver. Jo slidt af over tiden når du. Bider. Ja, og man tutter på det. Ja. Sjovt nok. Og. Hvis at det lige så stille og roligt siver ud af det. Ja. Men igen, det er jo bare ét studie, der har vist det. Og listen af de her sygdomme, den fortsætter jo bare. Det lyder jo sygt forfærdeligt. Hvorfor er det her ikke forbudt allerede? Ja, det kom vi ind på også. Problemet er, at det ikke er et 100% klart billede. Det gør det virkelig svært at gennemskue sig om, hvordan man så skal regulere efter det. Fordi nogle af de her effekter, det påvises kun i nogle studier. Mens man ikke ser det i andre, så det kommer an på hvordan du har designet dit forsøg. Om du ser, om det giver astma eller ej. Og nogle af effekterne de er også ret små. Så det er sådan, er det noget eller er det ikke? Det er jo lige hvor man snakker om signifikans i naturvidenskaben. Generelt. Ja, men de er signifikante, bare rigtig små effekter. Men der er også rigtig mange, hvor det bare er tendenser. Det er nede omkring, hvor det er statistisk signifikant. Men det kunne også være noget andet. Og et andet problem er jo, at det er mega komplekse ting at undersøge. For eksempel sådan noget som neurologisk udvikling i børn. Der er så mange andre ting, der kunne påvirke det. Støjforurening, luftforurening, socioøkonomisk status, forældres mentale helbred og så videre og. Så videre. Det er det samme med sædkvalitet. Det er jo også tusind forskellige ting, der kan påvirke sædkvalitet. Det er enormt svært at tage højde for det hele. Har du været lidt. For lang tid i den varme jacuzzi en dag, så er sædkvaliteten også lav. Noget af det er jo også det, hvis man undersøger hormonforsyrelse hos kvinder, der kommer det jo også an på, hvor de er i deres naturlige cyklus, om det i det ene tidspunkt er højt eller lavt. Ja, men det tager de jo nok højde for, men der er bare mange ting, der kan... Men deres naturlige cykel skal også blive påvirket af, at hvis de er stresset eller et eller andet, så kører den jo også anderledes. Så det er jo bare noget, der er svært at måle efter. Men man kan sige, at hvis de bare har fået noget. Der er stik... Generelt er det svært at måle på folk ude i den. Virkelige verden. Ja, mennesker er, og det var det vi snakkede om i de andre afsnit også, med bias omkring kvinder, fordi kvinder er lidt mere komplicerede systemer end mænd er. På hvilke punkter? Ja. Måske. På de. Fleste punkter. Deres kemiske punkter i. Hvert fald. Ja, det måske. Det. Er i hvert fald undskyldningen fra lemningen. Ja lige præcis, jeg. Begynder at tro at det måske er mere bare en undskyldning end det er så meget andet. For der er noget. Mere man skal tage højde for. Ja, men altså mange. Af studierne der er det jo, altså hvis du kan se der er en højere koncentration i blodet eller i urinen. Og der er en eller anden effekt. Og du har også tjekket fra andre. Altså mange studierne tjekker også fra falater eller... Hvad hedder det? Polyfluorerede stoffer osv. Så altså... Det er stadigvæk svært, men det begynder at lugte af noget. Og som du også siger, at de har vist tendenser. Tendenser er jo, at der er tydelig sammenhæng. Godt, at det er en lille sammenhæng, men den har et. Sammenhæng med den. Ja. Så altså... Det tyder på at det påvirker helbredet negativt på nogle punkter, men i hvilken grad, det er det straks værre. Jeg tror man er ret sikker på at det skader fertiliteten, og vi har jo set et kæmpe fertilitetsfald de sidste 80 år. Og det er jo... Jeg ved faktisk ikke, hvornår fatalitetsfald begyndte, men jeg tænker, det var nok i de glade 50'er. Ja, hvor man brød. Alle mulige andre ting også. Ja, og det er. Jo ikke nemt det. Er det så BBH'en, eller er det en af de 100 andre ting? Det er jo det, videnskaben og sundhedsmyndigheder skal finde ud af. Så er det... Jeg har det altid sådan med skadelige stoffer, at... er det noget der ophober sig, fy for satan, er det noget man kan få ud igen, det kan stadigvæk lave skader, men man kan trods alt få det væk BPA det kommer ud af kroppen igen efter 24 timer, der var et japansk studie hvor at de lige fodrede nogle forsøgspersoner med BPA der havde en tungere isotop i, så det var nemt at følge Og det var stort set alt sammen væk efter 24 timer. Så det er jo rart nok at vide, det er jo ikke noget der ophober sig i kroppen. Mår den lige hurtigt? Hvad er en symptom? Det er fordi alle de her grundstoffer, de er bygget op af atomer. Eller de er atomer. Og nogle gange, så kan det være der lige kommer en ekstra neutron ind. Så det er vel forskellige antal af neutroner i et bestemt. Grundstof. Så det er jo det, og det er det man kan se, så kan man så... Årh, jeg følte jeg. Var taget eksamen der, jeg blev næl! I har også lige været i eksamensplanen, så det er jo nok derfor. Nej, men det er jo det der, for du sagde at man markerer dem. Ja. Og det gør man jo bare, hvor man så kan måle det radioaktivitetsmæssigt. Ja, jeg tror egentlig. Det var GC-MS, så du kunne bare se, at den var... Den var lidt tungere. Så det var ikke en radioaktiv isotop. Men det var jo også fordi, det er nødvendigt. Fordi alle har BPA i sig. Så man bliver jo nødt til at se det, man foder med at se, så du ikke bare kommer til at tænke, jamen det kommer aldrig ud igen. Det bliver bare ved med at være der. Nå, nej, det er jo bare fordi, man hele tiden får. Noget af det. Ja, det man kunne læse sig frem til fra blandt andet FRIU osv. De europæiske sundhedsmyndigheder, der siger, at I hele tiden er der 90% af verdensbefolkningen, der har BPA i sig. Ja. I større eller mindre grad, altså selvfølgelig. Og de sidste 10%. Er jo åbenbart ikke i kontakt med. Plastik. Nej, så kommer det. Jo til at gå henad. Ja. Men så er det jo ude efter 24 timer. Men gør det noget skadeligt i de 24 timer? Det er jo det, der er spørgsmålet. Det tyder det jo på. Og det er jo fordi, hormonforstyrrende stoffer, det ikke nødvendigvis er I old poison. I old poison. Altså du ved, eller det ved jeg ikke. Altså når du tænker på noget der er giftigt, tænker du så ikke, en lillebitte smule af et stof der er giftigt, det er en lillebitte smule giftigt. Jo. Men meget af det, det er meget giftigt. Jo. Øh så, altså det behøves jo ikke nødvendigvis at være lineært, men det er sådan en god tommelfinger. Regel. Jamen sådan en blåsyre og andet guf. Ja ja, fordi det. Får du når du spiser det. æblekærme, hvis du er sådan en type, der gør det. Dramant, når er det. Også nogen, der er så sindssygt tyk. I. Men det er jo ikke noget, man dør af, hvis man bare holder... Der er da ikke en lav dokument. Det dør du af, hvis du får for meget. Ved hormonforstyrrende stoffer, der er der nogen forskere, der mener, at det er lidt mere kompliceret, og det er, fordi det faktisk er en relativt ny tanke, at i nogen tilfælde, så kan det være mere som et ur. Så nu skal du. Tænke på formen på et ur. En hestesko. Ja. Ja, en hestesko, et u. Hvis man får en lille smule af det, så går det ligesom under radaren. Kroppen tror det er meningen det skal være der. Det var jo nok bare lige meningen, at vi skulle have en hormonel respons her. Fair nok, det reagerer vi på. Vi får mere fedt på kroppen, eller hvad nu det var. Så det er jo den venstre top af uget. Hvis man så får en del af det, så ved kroppen der er noget på færd. Ej, det var ikke meningen det her, at der skulle komme så meget. Nu skal jeg i hvert fald nedregulere det, så jeg ikke selv producerer så meget hormon. Så det er bunden af uget. Så det vil sige, at hvis du får en lille smule hormonsforsyrende stof, så kan det faktisk være, at det skader dig, hvis du får en del af det. så gør det måske ikke noget, fordi kroppen reagerer på det og sørger for at selv sænke sin produktion af sin naturlige hormon og også. Udskille det mere. Men den der med lige sådan hurtige sidetanke, det der med at hvis der går ind og sænker ens eget hormon, det er jo også. Et problem. Det kunne jo være. Det her, for de godt kan kode den til diabetes 2. Ja, det er det. Rigtige. Fordi så stopper du. Hvis du ikke går ind hele tiden og siger, at der er for meget produktion af det her, og hvis den så beslutter sig for, at det er insulinproduktionen. Det stopper. Det klarer vi selv herovre med det her. Så stopper kroppen selv med det, og så får du et. Andet problem. Ja, fordi det har vi jo slet ikke snakket om. At de her stoffer, de minder om, men de har jo ikke samme styrke. Altså de giver ikke den samme reaktion. Jeg tror BPA Nu kommer jeg sgu lidt i tvivl, så nu siger jeg bare et tal, det kan godt være det er forkert, men jeg mener det giver 100 gange mindre respons end østrogen. Så ja, det var du da ret i, at det jo faktisk heller ikke er en god ting. Men det kommer jo lidt an på hvad målet er. Hvis den så kan opveje det på effekten, hvis det er effekten den tager efter, så er det jo stadig fint nok. at den reagerer, fordi så har du jo det samme signal, hvis man kan sige det sådan. Og snart så staller. De ned i træningscenterne og brejder deres plastikflæsk, for at de kan få større. Muskler. Ja, lige præcis. Det tror jeg er en god idé. Nå, men det er jo så bunden er ude, så der sker ikke så meget, fordi kroppen, altså der er det ikke farligt Og så selvfølgelig hvis du får rigtig meget ind, så kommer det jo bare som sådan en hammer, der bare banker signaler hjem, fordi kroppen ikke kan nå at følge med Så det er jo også farligt Så altså, så hvis det er den her effekt med at det faktisk er mere farligt i en lille smule end i sådan en relativ store mængde, så er det jo faktisk ret problematisk, fordi så går det jo under kroppens og samfundets radar. Altså så tænker vi, det er jo bare i Old Poison, så der er jo bare sådan en lille smule, hvad gør det? Igen der er en diskussion om om det er tilfældet eller ej, men det har lidt betydning for hvordan man designer studiet, fordi hvis du så giver en god portion, og det viser ingenting, så tænker man jo, det kan du bare gå helt amok med, det er jo ikke farligt. Men hvis du giver en lille smule, og du ser en effekt, så er det måske. Og det er jo. Også et tricky problem, så hvis det er det der med, at man snakker om en lille smule, så er det jo også svært at måle resultatet af en lille smule, fordi kan det være et udslag i et eller andet. Det er det, jeg er glad for, at I skrev det forskning, for det er godt nok Det kunne være spændende, men det er samtidig også tricky at påmontere at lave. Ja, man kan så. Nemt komme til at lave en eller anden ting, og så er der en anden, der pointerer ind om, fordi du gjorde det, så kan vi faktisk ikke rigtig bruge dine resultater til noget, så nu kan vi bare fortsætte med at bruge BBA. Eller nu skal vi endelig stoppe med at bruge BBA. Altså det går begge veje. Noget andet, når jeg tænker på sådan Stoffer der er farlige, og nogle man skal være opmærksom på, det er jo om de ophubber sig i miljøet. Og det ligner noget af det her bionidbrydeligt når man kigger på strukturen, og det er det også. Det har en halveringstid i jord og vand på nogle dage. Så det er ikke noget der ophubber sig i miljøet heller ikke. Godt nok. Og det. Kan man jo også sige, hvis man skal sige en positiv ved det, fordi det ligner hormoner, så der er også funktioner i naturen til at nedbryde det. Ja, det er jo. Det også inde i os. Altså vores lever kaster bare nogle polargrupper på, og så kommer det nemt ud sammen med urinen. Så det er jo det gode ved det, til forskel for kvitsul. som også kan komme ud, men det tager lidt længere tid og laver lidt mere skade. Måske. Så nu har. Vi. Snakket om, hvad det kunne gøre, og at det nok også er lidt skadeligt. Eller måske meget skadeligt. Vi ved det ikke. Helt. Jeg vil sige, når man begynder på EU-regi at regulere noget, så er det, at man skal tage. Det lidt seriøst. Ja, medmindre det bare er, hvad hedder det, folkepres. Ja, men lige... Jamen. Skal man så pas på, hvad man siger. Men EU plejer at være så stor og tung maskine, at den ikke reagerer så meget på populistisk folkepres. Det er derfor, at hvis dem kan man sige, at det er lidt mere på lokal regi, som i Danmark, og det var kommet fra politikere, der tvang sundhedsstyrelsen til at sige, nu skal det der være ulovligt, fordi herre og fru Jensen har sagt, at det er nok farligt. Ja. Så ville jeg også sige, eh, så roligt, roligt, jeg kan også lytte til en kemik, eller et eller andet. Men når det kommer oppefra den europæiske sundhedsstyrelse, der siger, Det der, det er måske ikke så smart Så er det noget andet at citere 17.000 forskellige artikler Hvor 13.000. Af dem viser en farlig. Effekt ved det Ja præcis, så er det man begynder at lytte ret grundigt. Efter Men så er det jo godt at der findes de her BPA-fri produkter Hvorfor regner du med det? Det er. Bare BPA-fri, det er så godt. Ja, fordi når vi ser den, så tænker vi ikke... Yay, den køber jeg! Så tænker vi... Hvad bruger de. Så? Hvad bruger. De så? Hvad er det for noget giftigt stas de bruger? Øhm... Fordi... Som du nævnte i starten af episoden... Øh... Bisphenoler! Det er en hel familie. Af. Forskellige dejlige stoffer! Ja, en stor familie! Så... Øh... De kan jo lige så. Godt. Putte... Øh... BPS i! Ja, BPS! Eller... BPF! Ja! Eller... En anden. En! BPAF! Og lad os lige prøve at tage den diskussion. Hvis de er familie med den, må de ikke have de samme effekter? Nogle lunde kan i hvert fald have de samme effekter. Eller det kunne være, at det. Var værre. Bisphenol S, som er det samme igen, der er de to phenolgrupper, men i stedet for at være bundet op til et karbon med to methylgrupper på det karbon også, så er det bundet til et svalg med to dobbeltbindinger til oksygen, så det er en sulfidgruppe. Når. Jeg ser sådan en, så tænker jeg, at den kan lave mere ballade end den anden. Det er ikke sikkert, at den. Gør det. Det er ikke sikkert, at den gør det, men det gør den så. Ja. EU har bandlyst BPA i termopapir. Så det er jo de her. Bonger, du får nede i filmarkedet. Men jeg sagde jo, at det var kun 39% af termopapiret, der nu havde BPA i sig. Ja, de 31 andre, det er. Jo så bisphenol S. Så industrien har gjort, hvad de. Plejer at gøre? EU har sagt, at bisphenol A måtte ikke blive brugt, så tager vi bisphenol S. Og director fra EU´s ECHA, som er deres kemiske sikkerhedsting. Jeg kan ikke huske, hvad det præcis hedder. De har jo fandme så mange. Navne, de der EU-direktorater. Er det den der EFSA? Nej. ECHA. Og det er det, EU-kommissionen har en milliard forskellige ECHA-direktor han sagde, replacing a hazardous substance with one that is also suspected to be hazardous is not what regulators or EU-citizens want to see. Altså vi vil ikke grovt set erstatte et giftigt farligt stof med et, der også er mistænkt for at være giftigt eller farligt. Det er ikke det, borgere eller EU-styrelsen vil se. Det er jo lige præcis det. Man ikke vil have. Ej, så for guds skyld er der ingen, der skal hæppe på, at BPA bliver ulovligt. Nej. Hvis man skal hæppe på noget, så er det bisphenoler, der skal være ulovlige i visse produkter. Åh, der var en vigtig en. For de i visse produkter. Ja, fordi. Der må jo være en grund til, at man bruger det. Ja. Det er jo ikke for sjovt, at du putter det i. Nej, nej. Men det er jo fordi, det rent faktisk kan lave blødplastik og andet. Ja. Det er jo ikke pga. den tronælle effekt, man bruger det med. Nååå. Det er jo fordi, at den kan lave de blødplastikker. Bisphenol F er et andet alternativ. Bisfenol S til at gøre den færdig. Hvad man har fundet indtil videre, så er den lige så giftig som. Bisfenol A. Ja, og den er ikke lige så undersøgt, så det kan sagtens være, at man finder nogle andre spændingsting ved. Den. Men allerede på det korte bane, der har man set, at den er pisse dum også. Og den er farligere, hvad man har set på nogle punkter. Der er i hvert fald de, der ikke kan se i-rotter, problemer med kardiovaskulære systemer og andet. Ja, og det fik jeg faktisk. Slet ikke sagt med BPA, at i dyrestudier, der er det faktisk rimelig tydeligt, at det har skadelige effekter. Det er sværere, når du går op på menneskeniveau, fordi du ikke bare lige har os i et bur i et laboratorie, og du ved, hvad vi fodrer os dermed. Ja, det kan vi tage et. Helt afsnit omkring, hvordan man medicintesterer mennesker, og hvorfor mennesker er pisseirriterende at arbejde med. Netop fordi man ikke bare kan have dem i et bu og få dem åbent det samme kost hver dag. Det er også underligt. Ja, det. Er fandme for dårligt. Og de selv svarer på spørgeskemaer. Det er det værste. Nå, men. Bisphenol F. Nu tager vi tilbage til Bisphenol A. Det er de to phenoler, der er bundet til et carbon. Men der er ikke nogen methyler denne gang, der er bare to H'er. Det lyder meget hyggeligt. Ja, det. Er meget hyggeligt. Så det ligner bisphenol A, bare ikke helt ligesom bisphenol A. Det findes naturligt i SINEP. Uuuuh. Ja. Og ja, FSVO hedder de. Den Svejtiske Federale Mad, Sikkerheds og Veterinær Kontor. De har lavet et studie på det, og konkluderer, at det kommer ikke fra produktionen. af SINOP, og der i SINOP-frø er 8 mg pr. kg af bisphenol. Skal vi lige. Prøve at sætte en grænse? Hvad er det EU siger? Er det ikke noget med, at de lige sænkede den her for ny? Jo, BPA-grænsen er 6 mg pr. kg. 0,6 milligram per kilogram BPA må. Du have. Undskyld, 0,6 milligram BPA per kilo. Kropsvægt vel? Ja, det må det være per kilo kropsvægt. Per dag? Per dag. Ja, og. Den har de faktisk... Den tror jeg altså de har sinket her fornyeligt. Nej, jeg snakker om det grænsen i mad. Nå, i mad? Ja, det er. Det, du må gælde. Grænsen du må have BPA i mad er 0,6 mg pr. kg. Det er jo fordi, du. Kan. Have det i konservers og alt muligt andet. Så der skal være en grænsværdi for, hvor meget du må putte i. Maden. Ja, der må sive ud i. Maden. Der må sive ud i maden. Og bisfinol F i sinapsfrø er 8 mg pr. kg. Ja, så der har man sådan. Et lovgivningsmæssigt problem. Der har man et lovgivningsmæssigt problem. For det er over 10 gange så. Meget. Ja, men så er det jo heldigt, at vi kun lovgiver for BPA. Og det betyder at hvis du tager din normale mængde sennep per pølse i Sverigens åbenbart, og det er de sverigeske myndigheder der har vurderet det til at være 12 gram sennep per pølse. Det ville jeg gerne have set. Dem teste den dag. Det er faktisk irriterende at så de givet tallet i 20 gram. 20 gram sennep der er cirka 100-200 milligram. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Så det er seks pølser senap, man skal have, og så har. Man nået BPA-grænsen. Går nok, så senap er hormonforstyrrende? Teknisk set vil det være det, ja. Eftersom den opfører sig lidt derhen af, men... Og der har man nok snakket om, jamen, skal man så også da regulere senap? Fordi problemet er, at det her er ikke... Det studie, de lavede, det var på senapsfrø til senapsproduktion, jo. Og det er derfor de kontrollerede det, fordi det ikke er fra indpakningen af setup man har i sin bøtte, det er ikke fra produktionen, hvor der måske kan være et eller andet plastik der siver. Det kommer naturligt fra sineps-røgene. Jamen. Der findes jo rigtig mange stoffer i forskellige planter, der har de her østrogen-effekter, som man så kalder phytoøstrogener, fordi phyto betyder plante. Så det giver jo fin mening, at der er så meget i sineps også. Jeg vidste bare ikke lige, at det lige var... Bisphenol F. Men det er jo også en virkelig god diskussion, det her, fordi mange har jo det synspunkt, at hvis det er noget, der er kemisk fremstillet, så er det farligt. Hvis det kommer fra en plant, så er det bare rette godt. Ja. Det kunne man også se lidt på nogle af de ting, jeg læste på nettet, der var folk også sådan, ja, men så må BPF være fint nok, fordi det kommer fra en plante, men hvorfor skulle det nødvendigvis være bedre end BPF, bare fordi det kommer. Fra en plante? Ja, okay. Det gør det mindre farligt for mig, fordi det betyder jo at igennem evolutionen så har vores krop jo været vant til at få østrogenlignende stoffer ind i sig, så systemet er jo egentlig lavet til det. Problemet er måske at den her mere mængde man får igennem BPA, at det måske er for meget i forhold til hvad systemet kan klare. Ja. Men hvis du spiser en masse sendup, så er det jo samme effekt. Og det siger de svejsiske myndigheder folk gør. Nå ja undskyld, vi har slet. Ikke snakket om har BPF egentlig de samme effekter som BPA og BPS. Det. Fandt jeg ikke, men det ville jeg jo mistænke det for, for det ligner jo de andre identisk. Ja. Men det kan godt være, at det er meget mindre. Det kan. Udmærket være meget mindre. Okay. Nu ved jeg ikke, hvad. Den svejske populationsreproduktion er. Men det kunne jo være sjovt at kigge på de synapsgnaskende mennesker dernede. Er det ikke bare tilfældet, at vi spiser svejs og ekstra mad til. Det? De er i hvert fald glade for synap. Lidt ligesom sydtyskerne nede i Bajerne, der har de deres forskellige slags synap. Ja. Fordi de bruger det til deres vejsbord og andet. Men det samme kan du jo. Sige om, altså der er jo også mega mange østrogenlignende stoffer i soja. Ja. Eller i, jeg tror også det er i havre. Altså hvis du spiser havregryn hver morgen, bliver du så påvirket af det. Who knows? Men det kunne jo være, at man så kiggede ind i BPF så, som en alternativ til BPA måske. Man. Kan sige, hvis man siger, at det her er megasvært at finde ud af, og vi ved, at folk ikke lige frem dør af at spise sennep, så var det måske et godt sted at starte. Og hvis man kan bruge BPF på samme måde, jeg ved ikke om det har samme funktion. Det skulle fungere lige så fint. Alternativmæssigt, hvad jeg kunne se på. Altså. Det giver samme styrke i plastik. Ja, men man er jo først. Kun lige begyndt at kigge på det. Problemet langt til den her vej, er jo at man finder noget der virker, og så ændrer man det ikke. Men man kunne starte med at bytte BPS'en ud med BPF. Ja, så. Ville det jo være. Mindre end en pølse. Det kunne fandme være en nem escape route, eller hvad man siger. En måde at flytte fra et stort problem. Men det er jo det, hvor. Det er sjovt, for det kan også godt være, at du ved det jo ikke med termopapir, fordi hvorfor man valgte BPS. Det kan også være, fordi BPS er billigere. Fordi hvorfor måtte fat i det hende? Og det kunne godt ligne, hvis der er svårlighed selvfølgelig, det kunne godt. Ligne olieindustrien. Nå, så kom man af med noget rest. Smart. Ja, igen et grønt industrieventyr ekstra her. BPF fra Zetap. BPA er blevet. Kaldt for et grønt stof, fordi man bruger noget meget simpelt stof, og restprodukteret er vand. Nå. Ja, det lyder da også. Fint. Jeg ved ikke om det er. Men det kan man jo. Hvorfor er. De her, hvad kaldte du, phytoøstogene? Hvorfor er det planterne, der har østogene lignende ting i sig? Nu er jeg ikke lige så super skarp i planters fytoøstrogener, men jeg mener at det er noget med at de bruger det til at lave pigmenter, så derfor at din blomster er pæn at kigge på, og andre gode ting. Og det passer igen med at der skal ikke meget til det her molekyl, at sådan et østrogen lignende molekyl det kommer til at give en farve fra sig. Så jeg tror også de lokker nitrogenfixerende bakterier til sig med det eller et eller andet, jeg kan ikke huske. Det. Nej, men det lyder lidt luksus. Så det er noget planterne bruger, ikke for bare at drille dig, når du spiser dem, men noget de selv også bruger. Okay. Så det er ikke et giftstof. Men det giver mening at lokke nitrogenholdtige bakterier til sig som sinapsplante. Det skal den jo bruge lidt af. Nååå. Og så er den også flot. Ja. Mhm. Men så i hvert fald lovgivere skal lade være med at forbyde BBA, de skal forbyde dem lidt mere intelligent. Ja, men det er jo klassisk. Så sidder man her uden at være en del af nogle former for statslig autoritet eller politisk parti. De skal også bare gøre det ordentligt. Men man kunne godt savne nogle gange, at man lige trådt lidt brilligt på bremsen og spurgte nogle kemikere, om de havde mening, før man bare kaster sig ud i his i lovgivningen. Ja. Det gør de da også. Det føles ikke sådan altid. Nej. Ikke altid. Jeg tænker mere, at det er den modsatte vej, at vi laver et nyt stof, og så sådan... Go, go, go, go! Ja. Det var måske også der. Man. Nogle gange skulle spørge. Eller bare lige vente lidt. Jeg er jo også lidt langsom i det. Det var det. Øh, godt. Men vi fik gjort lidt nær med det her BPA-fri mærker, der er. På ting. Ja, og det er jo fordi, altså man har bare erstattet det med BPS-billeder. Men det kan jo også godt. Være, at det er bare en anden plasttype, som ikke har BPA i sig? Det kan også godt være, men så har de også muligvis nogle andre. Problemer med sig. Ja, det kan det her. Og. Der er også nogle af de her, jeg har lagt mærke til, nu har jeg ikke købt en BPA-fri flaske, fordi jeg står bare og ryster på ud nogle gange af dem, men. De føles ikke ligesom bløde. Ja, det giver vel mening. Det. Ville måske være det rigtige at gå efter, så hvis man skal finde en, så finder man en, der. Ikke er så blød. Altså igen, totalt uvidenskabelige tommelfingeregler. Det tror jeg er en god måde at undgå forskellige tallater osv. Men. Det er bare så rart man kan trykke på flasken. Ja, det. Er det. Men så måske bare lad være. Med at... Men altså man kan sige, det er jo tæt opadvideret nu i EU. anbefalinger, som er, at hvis du vil være sikker på, at der ikke er BPA i noget, så hedder det keramik, glas og stål. Det giver mening, faktisk. Jeg ved faktisk ikke, om det er stort med på listen. Men det. Burde vel være... Ja. Det burde også være okay. Men keramik og glas. Der er ikke BPA i. Nej. Det er der ikke. Skulle. I tænke igen. Men eftersom begge to bliver lavet. Ved ekstrem høj varme, så nej. Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Nej, det der er så åndssvagt. Hvis du prøver at undgå én ting, så kan det være, at du udsætter dig selv for noget andet. Og det er jo også det, der er så uhyggeligt som forbruger. Altså, vi får et lille klistermærke, hvor der står BPA-fri på, men du får ikke at vide, hvad det så er, der er derinde. Og det ved jeg ikke, men det er bare sådan en... Jamen det kan folk alligevel ikke forstå. Nej, men det giver os da en mulighed for at... Prøv at forstå det. Nogle af. De her ståldrægter har jo så også en gummi, der sidder oppe i låget for at kunne lukke tæt. Ja, silikone. Ja, forhåbentlig bare silikone. Så får. Du sådan nok siloxaner eller et eller andet. Ja, ja, ja. Vi kunne blive lidt. Ja. Men det kunne jo faktisk også godt være, at der faktisk ikke var noget at gave med det. Ja. Så. Nå, men hvad kan man egentlig gøre for at undgå en... Du kan ikke undgå BPA, men i det samfund vi lever i, for det er bare tilstede i alt, og hvis du... Der er jo noget plast indgår i alt og ellers så måske bare sådan forspændende steder som du ikke lige kunne forudse Men er der noget man egentlig kan gøre for at undgå det? Altså optage for meget bp? Ja. Det ville jo være at bruge keramik og glas Nå ja Og. Især måske hvis du sådan Og det. Er værd med at tage imod bong og røg til at sige hvor fremmede mennesker Det betyder jo ikke at hvis du kender dine Kassedamen eller kassemanden, så må du godt tage imod dem, men... Men det er jo værd... Det er igen... Altså, hvis det er skadeligt i sådan en grad, så er det jo faktisk en erhvervsmæssig... Altså... Ja, ja... Det... Det... Altså... Ja. En risiko... Ja. Ved at være ekspedient. Ja. Det skal jo undersøges. Det. Skal den grad undersøges, jo. Det skal de jo i gang. Med. Ja, eller netop bare... Lad være med at bruge de. Termebugger. Ja. Jeg kan ikke se, men hvorfor skærer man hovedet af inviteringen? Nej, for... Ja... Mange kommer elektronisk nu også. Det. Er meget rart. Men det er jo fordi... Jeg skal satme se, om de har snydt mig for 5 kroner. Ja. Ja, ja, ja! Så får. Du bare hormonforstyrrelser, der påvirker din fertilitet, men altså... Det smager. I den alder. Hvorfor. Er de 5 kroner værre? Hvorfor er de 5 kroner værre? Åh... Jeg har så netop det. Her. Med at vi også snakket om Måske hvis du har din madpakke med i sådan en plastikbøtte Og du varmer den i plastikbøtten Så måske bare putte den over i en tallerken før du varmer Ja Men på samme tid Det er ikke engang sikkert det gør noget Nej. Det er ikke sikkert og det er jo det hvor det begynder at blive sådan lidt fordi Det er så hulandsvært at sige, hvor præcis ting er kommet frem i den kontekst. Er BPA'en kommet ind i maden, fordi den har været i plastikesken? Har plastikesken sivet? Det ved man ikke. Kunne det være kommet på et andet tidspunkt? Kunne brødet have fået det fra, da det har ligget i en anden plastipose, eller da det er blevet lavet ude i industrien, eller et eller andet? Der er bare en milliard forskellige steder, det kan komme ind på. Ja. Og hvis du så insisterer på, Og så skal jeg fandme grue alle mine egne fødevarer hjemme i min have Og så viser det sig så at det engang har været et eller andet Der har været et affaldspunke der. Der har været en demoni for plastik. Ja altså, så det er bare umuligt Jeg tror at der er nogen der har bindet mine vinger ned Det er jo på samfundsplan at det skal styres Det er begrænset hvad man selv kan gøre Men altså, man kan lade være med at direkte spise plastik Og... Ja Du kan gøre en lille. Smule. Du kan gøre en lille smule. Og det er sikkert også nok. Fordi, altså, de her ting, de lyder jo forfærdelige, men det er jo ikke sådan, at vi har puttet samfundskollapsen helt ind. Ej. Men fataliteten har godt nok taget et nøk ned af de sidste årtier. Ja, men den har også påvirket andre ting, og det kunne man snakke. Videre bredt om. Det, øh... Ved du hvad, vi kigger på det igen om 20 år, så er vi sikkert meget klogere på, om det var det nye krigsøl eller ej. The. Old old chemistry lab, afsnittet. Men efter vi har snakket om det her, så er jo faktisk... Fordi jeg er sådan en type, når jeg så begynder at høre, at noget er farligt, så laver jeg alle mulige katastrofetanker. Så er det sikkert det farligste i hele verden! Men efter vi har snakket om det, så er vi egentlig også på en måde blevet lidt mere tryg omkring det, fordi det er lettere at udskille kroppen, og det ophobes ikke i miljøet. Og det er noget kroppen er vant til at håndtere, at der kommer nogle af de her senøstrogener udefra. Ja. I form af Fyto-østrokener. Ja. Så det er jo ikke sådan, altså... Det er jo ikke det værste giftstof i verden, men det er jo måske også derfor, det går under radaren. På den anden side, så synes jeg også, det er dybt bekymrende, at det alligevel tyder på, at det påvirker folks helbred negativt, og at man ikke kan undgå det. Så det er altså sådan lidt. En blandet pose bullshit. Ja. Men en af grundene til, at det kan være, at man ikke kan undgå det, det er jo fordi, at når det bare indgår i så meget plastik, Og vi bruger bare så sindssygt meget plastik. Det kan vi godt lide. Det. Er altså også godt. Det er godt materiale. Ja. Men det har så måske også. Nogle... Til nemlig, hvis man sidder og lytter med her nu. Jeg skulle sige, hvis man lytter med. Hvis man sidder og lytter med lige nu. Så kunne man prøve at kigge rundt omkring sig og se, hvor mange ting omkring en, der er lavet af plastik. Ja. Og det er overraskende meget. Hvis man så kigger på alt det, der er lavet af noget plastik, der skal være blødt. Så er der stadig en del. Ja, jeg tænker bare på en sko, altså. Det må du på 10 timer om dagen måske. Men øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Men ja, og det er jo det der, som man kunne blive ved i uendelighed med, hvad man kunne prøve at gøre for at beskytte sig selv, og det er jo på samfundsplan, at vi skal gøre noget. Ja. Det er det. Og vi skal jo også sige, at det her er jo et undersøg virkelig grundigt af mange forskellige forskere og. Organisationer. 17.000 artikler, det er godt nok. Meget. Ja, og det tyder stadigvæk på, at vi har brug for mere viden omkring det faktisk. Men det er også et af de kunstigt fremstillede stopper, som Ja, som vi indtager, som da også er bedst undersøgt. Ja, så bliver det igen uhyggeligt. Det er jo faktisk også lidt uhyggeligt. Det er den, der er bedst undersøgt. Vi har stadigvæk brug for at vide. Mere. Ja, men det burde samtidig også på en måde være lidt betryggende. For der er endnu ikke nogen, selvom det er så undertygt, der har hævet i håndbremsen bare sagt, så stopper vi godt nok bare lige her og nu. Nej, det er jo det. Det er altså... Og det er nok tilbage til det, som man hører egentlig tit i medierne, cocktail-effekten. Ja. At det er måske fordi, det er kun én brik i puslespillet, altså hvad der påvirker vores helbreder negativt, og som vi ikke helt kan gennemskue, hvad fuck er det da, der gør det, altså... Men altså, European Food and Safety Authority, de har lige fornyeligt sænket grænseværdien, det var det vi kom til at forvirre i anden gang. Den er de sænket, det daglige indtag fra 4 mikrogram per kilo kropsvægt, altså det er hvor meget man vejer selv, per dag. Den er de sænket fra 4 mikrogram til 0,2 nanogram. Så det vil sige 20.000 gange lavere end før. Jamen så kan. Man jo ikke nok spise en pølse med sinder. Nej! Det betyder. Vidderligt at, at din gennemsnitsperson. I. EU indtager for meget hver dag nu? Jamen det var jo... Hold da op, det. Var jo BPF der var i sender. Det ved jeg godt. Men du får 1 mikrogram ved at røre ved en kryptering. I 5 sekunder. Ja. Og det med at veje mange kilo for at 0,2 det kommer op på 1 mikrogram. Ja. Så netop. Så EU mener at alle lige. Nu har. Fået for meget hver dag. Så jeg tror heller ikke det går mange år før der bliver lovkrav til producenterne. Så må man så godt håbe de får BPS med samtidig, så vi ikke bare... Ruller den videre, og så om 20 år siger vi, at nu må vi ikke. Have BPS. Og den viser faktisk at være endnu højere. Ja. Ja, det skal de. Ellers så skal vi... Fordi det er jo den klassiske lavine, man bare får lavet. Så ruller man det hen på noget andet, der er lige så skadeligt, eller næsten lige så skadeligt, eller mere skadeligt. Og så går der 10 år med ny regulering, og så bliver det forbudt, og så skal det udfases. Så kommer det. Næste, som... Ja, den har man set et par gange. Den har man set lidt for mange gange. Og allerede er der den nu også, altså der er jo noget lovgivning, der er værdi at få hvor meget det må sige ud i mad, som du sagde, og også i vand fra drikkedunke og i sutterflaske, der må faktisk slet ikke være BKA. Nej, det må også slet ikke. Så det. Der er forbruden. Ja. Og det er jo også klart, at man skal ikke have et lille barn til at blive forstyrret i hormonbalance. Niks. Men. Igen, det er måske allerede for sent, fordi moren mens barnet har en i maven, har rigeligt. Du synes ikke det. Var deprimerende nok i forvejen det her afsnit? Nå men det. Er jo det, altså det er noget der skal tages seriøst og som du siger det skal også tages så seriøst at det ikke bare skal rulles videre til at så bruger vi bare den næste humorforstyrrende stof Det skal. Ikke bare være vores børnebørn og ålderbørnens. Problem Men på samme tid Det er også noget kroppen er vant til at håndtere Man skifter hele tiden fra stålen. Det er det farligste i verden til. Så det bliver spændende, hvilken stål man skal. Sidde på. Og for mig var det der med at finde BPF, det var også bare sådan, men er det sennep? Og det er virkelig nok lidt sennep. Og jeg bruger da også 12 gram sennep på pølsen, er jeg ret sikker på. Så det er jo spændende. Og det er. Jo forskellige stoffer, så de kan sagtens have forskellige effekter, men det skal man lige vide før. Ja, og. Det skal vi lige undersøge først, om det kan erstatte den. Og det kan jo også godt gå ind og gøre, at plastik måske enten ikke er lige så blød, eller for blød for den sags skyld, kan det også godt gå ind og gøre. Ja, eller. Den mindre farlige stof, der er der i, bare siver ud i meget større mængder, og så derfor er endnu farligere. Altså, så det skal undersøges på mange planer. Så det er ikke bare, man kan ikke bare sige, vi ved BPA det er farligt, lad os gøre det ulovligt. Fordi det er der, det bruges af en. Grund. Ja. Super. Så det var BPA, og nu. Håber. Vi stadig folk lytter med, ikke at blive skræmt for videre sands. Så Morten, put BPA på en tierlist. Ja. Det er jo lidt sjovt, for vi har faktisk ikke snakket så meget om kemikaliet. Kun i starten. Det var mere solhedseffekter, end vi endte med at bruge en del tid på. Ja. Men det bliver brugt meget i plastik og epoksid. Altså, epoksider er jo også plastik gående under. Kategorien. Ja altså hele vores epoksid afsnit det handler jo egentlig også om PPA Det er. Jo hvor man bruger PPA til at lave epoksiderne til fx vindmøllevinger Og det her er jo hvad vi snakkede om i dag med polikarbon til plastikflask og pose og andet Og lineren på nogen konservestose og sådan noget Og tidligere sutteflaske nibbles for at blødgøre i stedet for. Tallater Haha ja igen at bytte et stoff ud med et andet Ja, for. Dem der ikke kan huske det, så var Thalater det store udskilt emne. Hvis vi havde lavet podcasten for 10 år siden, så havde vi snakket om Thalater. Ja. Og så havde vi nok ikke snakket om. BPA. Nej, så havde vi nok sagt, uh, men nu kommer heldigvis BPA. Ja, nu bruger. Vi BPA i stedet for, og så glemte jeg lige et par år, så var det BPA, der var meget. Det var nok 25 år siden, det var. Det. Ja, det tror jeg. Ja. Ja, det kan jeg godt huske min barndom, at det var... Der var jo u-Thalater. Og u-Thalater over det hele, og det var i alt legetøj. Over. Ja, og er formentlig heller ikke super godt. Jeg har ikke selv undersøgt det. Jeg har bare det man har fået at. Vide. Det var i hvert fald op at køre i mediemøllen. Ja. Nå. Så det er at sige at bisphenol A, og det er kun bisphenol A, det er ikke hele bisphenol familien I arrangerer lige nu. Det bliver kun på den måde brugt til plastik og epoxy. Det er det den. Kan. Ja, det er heller ikke alle plastiktyper. Nej. Det er heller ikke alle plastik. Men. Det er satme også nogle vigtige ting. Ja, det er det. Og den gør det. Godt. Ja, det gør. Den. Det er også en grund til at man har brugt den i 40 år. Ja. Og der er en grund til at den kun er på en mistænkt liste og ikke blev forbudt lige med det samme at man fandt nogle skadevirkninger Det er jo fordi den er ret nyttig Som. Vi snakkede om epoxy afsnit, vi bruger jo epoxy rigtig meget Og BPA det er jo næsten halvdelen af epoxy Så. Det er vigtigt Det er det Og. Så kan man også diskutere om, fordi lægeindustrien, som vi snakkede om, de har deres gulve støbt i epoch, med BPA i. Og de undersøger jo også ting, og de bruger det jo stadig raskt væk, fordi det er jo det bedste af hovedet. Så det er jo spændende på mange punkter. Nå, men hvor man reagerer den hen, så vil du lige bude først. Og nu gjorde du faktisk sidst, så kan jeg godt starte den her gang. Ja, det må du gerne. Jeg tror det er omkring en C eller. En D faktisk. Det var fuldstændig, det havde jeg også tænkt. Fordi den er jo stadig vigtig. Ikke ligefrem det, vi sikrer stof nødvendigvis, men... Det må tiden vise. Det har et formål, og vi har brugt det til et formål. Og man kan sige meget godt og dårligt om, for nu tager vi nået i epoxy, men det er jo fordi det bliver brugt til epoxy. Men epoxy har jo været så heldigvis vigtigt for udviklingen af vores samfund, som det. Er nu. Ja, fordi det giver de der stærke... Det. Giver de der stærke både solim og. Stærke overflader. Ja, at du kan lave vindmøllebinder, der kan klare til en masse tisk. Og det. Er jo så også det der er med, at BPA det siver lidt, de plastikker der er lavet med BPA. Men det er jo ikke fordi at bindingen går i stykker, og du er så bare konstant for BPA. Det er jo det der er det vilde med det, det kan jo holde stadig. Ja fordi det er jo bare det der ikke er med i strukturen der siger hovedet Så det kunne være også... Ej jeg tror da også det nedbryder sådan en lille bitte smule over tid Ja. Ja, men det kunne være hvis man havde lavet en eller anden ordentlig vaskeproces fra industriens side at det ville hjælpe. Lidt på det Ja det kunne det da være Men det ville det aldrig Ja det kunne også være en løsning. På det En ekstra vaske ting der kunne fjerne det oversvindende bippet Man fik. Sinket... Det kan også godt være de allerede gør. Det, men så kunne man lave en ekstra ekstra vaske. En kogvask? En kogvask. Ja. Plads til pladske. Ja, men. Så når den er nede ved C eller D, så er det også fordi det er nogle specifikke produkter. Ja. Det er ikke en one trick pony, men det er tæt på. Altså så tror. Jeg jeg vil lade det op til fremtiden, og så sige hvis BBH viser sig ikke at være super farlig, så er det en seer, hvis det viser sig at det er noget der virkelig har påvirket vores fatalitet og andre ting. Så er det stadigvæk på en DR, fordi sådan en rent objektiv kan bruges til en masse ting. Ja, men rent objektiv. Har det været ved til at hjælpe os med nogle andre ting, og det har jo hjulpet i den grønne omstilling, som man kan snakke. Om. Ja, og der er ikke så mange, der slikker på vindmøller. Prøv det, ja. Ja, så får du i hvert fald en flyvetur, så der kan det jo stadigvæk bruges, fordi som vi også snakker om i afsnittet, så kan du bare nedbryde dem med den her nye metode og så få BBA, som du kan lave nye vindmøllemænger af, så det bliver et lukket kredsløb i stedet for at det siver ud i miljøet. Og selv hvis det ser ude i miljøet, så er det virulent at bruge det på et par dage. Så forfærdelig er det ikke. Det er måske bare lige med hvor du skal bruge det. Hvilke steder er de rigtige? Så derfor synes jeg heller ikke, hvis det viser sig at være en mega-hormonforstyrrende, så synes jeg heller ikke, at den skal bruges meget længere ned i en takt. Fordi du kan bare lade være med at bruge den i de steder, hvor den. Er farlig. Ja, så lad være med at bruge den i drikdunker og sådan nogle ting. Ja. Hvor du bare kan have en glasflaske og så sige, øvrigt den gik i støber, selvom det også er farligt at træde på en glasflaske der er gået i støber. Ja, ja, ja, men, ja. Ja, så åbenbart tilbage til kvikselsfyldninger i stedet for. Guld. Guld, ja, guld. Godt! Så vi skal. Blive. Til imellem? Det synes jeg er fint. Jeg synes det er lidt en alternativ måde med at ikke kunne blive en kasse, men mellem to kader. Jeg synes det. Er en fin idé, så revurderer vi lige igen om 10 år. Det passer jo også fint, for det er snakket om, at på det ene tidspunkt siger du aargh, og på det andet tidspunkt siger du, så var det heller ikke så slemt. Så om 10-20 år, så skal vi nok placere den på enten C eller D. Men lige nu er den imellem. Lige nu. Er den imellem. Det er super. Fedt. Jeg må indrømme, at jeg er virkelig glad for at have snakket om det her, fordi det var rart at få billedet nuanceret, så det ikke var sort-hvidt. Ja. Det var rart lige at få det gennemgået lidt. Og det håber vi selvfølgelig også, at I derude har syntes, at det var rart at gennemgå, at I ikke er ved at smide alle jeres plastikting ud nu til diponi, men bare lige tænker en ekstra gang omkring nogle af tingene. Tak fordi I lyttede med, og så må I have en fantastisk dag.