Grundkoncept: Ligevægt - perfekt balanceret, som det skal være

Som altid i universet skal vi finde balance. Om dette er ved at huske at få en god "work - life" balance eller om det er kemiens genistreg ligevægten, så går vi allesammen mod sofaen! Lyt med når Morten og Magnus introducerer endnu et grundkoncept som gerne skulle hjælpe med at forstå andre afsnit. Vi får afdækket alt muligt! Fra den ydmyge sodavands flaske helt til havet omkring os! For ligevægt er overalt omkring os, også når vi ikke kan se det eller bemærke det. Så åben en sodavand, eller andet brussende og hyg med os.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag, der skal vi snakke om noget, der er i min øje i hvert fald noget af det, at sådan, det er måske lidt bajest allerede fra starten af, men noget af det mest fascinerende grundprincipe, vi har i kemi, et af de mest fascinerende grundprincipper, vi har i kemi, nemlig søgen efter balance i alt omkring os, altså sådan ligevægte, som vi kalder det så fint i kemi. Ja da. Ja. Det er sådan et sådan lidt Fluffy emne, men også bare sådan helt essentielt for at forstå mange ting. Og det er jo det der med når man stifter bekendtskab med kemi i starten, altså alt efter hvad man er, men ret ofte så er det første man ser det er bare det her plus det der og så vores klassiske pil, altså vores reaktionspil, og så et eller andet produkt, eller flere produkter. To reaktanter, og en pil, og et produkt. Ja, det er et eller andet produkt. Det er helt klart sådan, man tænker om kemi. Ja, og der er også meget med klassisk, man siger reaktant og produkt side. Ja. Og så har man også de der andre pile, de der dobbelt harpuner. Dobbelt harpuner, ja, dem der peger hver sin vej. En halv pil, der har knækket den ned af og knækket op af, og så peger de i hverdagsvejen. Og det betyder, at reaktionen kan gå begge veje. Mindblowing! Ja, og tak fordi I hørte med i den. Men det er en reaktion, der kan køre begge veje. Ja, og nu lyder det, som om vi går nar af det, men det er faktisk mindblowing. Jo jo, fordi man kigger jo meget på mange kemiske reaktioner, hvor det egentlig er det der med sådan... Så er det... Når der springer i luften... BANG! Så er reaktionen slut der. Er det desværre at få det til at gå den anden vej? Ja, der skal man godt nok ud på det højeste filosofiske plan for at kunne sige, jamen det kunne... Ja, hvis man bare ventede længe nok, så... Hvis man bare ventede længe nok, så kunne det der litogengas nok samle sig sådan, nej... Og det er jo fordi, der er en anden del af kemier, som er det der med, at det går mod at være i det mest stabile og laveste energiniveau, hedder det. Ja. Så det prøver at være så stabilt som muligt. Som for eksempel for nitrogen som N2-gas. Det går mod sofaen. Ja, det går mod sofaen, ja. Det er den bedste måde at sige det på. Ligesom alles andre, så vil man godt bare ligge og slappe lidt af. Det var altså en fin måde at sige det på. Og det er også derfor, at man i mine øjne nogle gange skal passe på, når jeg siger produkt og reaktant side, fordi teknisk set, så er det jo alt efter hvad du kigger efter, der er produktet. Ja, det er bare noget, hvor det er meget usandsynligt, at det går den anden vej igen. Ja, det er det. Og der er mange ting, hvor vi skriver det med en ligevækst pil, hvor man skriver den ene pil meget lille. Ja, fordi ligevæk den kører lidt frem og tilbage og så videre, men... Men det får skudt til den ene side, så det er mere sandsynligt, at det er på den ene side. Ja. Og man kan sige, nu snakkede vi her for noget tid siden om syre og baser, og der kan vi meget godt snakke kursalt om stærke syre og stærke baser. Ja. Fordi stærke syre og stærke baser, der siger man, de reagerer 100%. Yes. Så det er ikke en ligevæk, den kører bare helt igennem. Ja. Og man kan sige, Det giver også mening, fordi det vil være en absurd ligevægt, fordi du har en meget stærk syre, der er virkelig god til at kaste sin hydron, protonen af sig, så kan den ikke også samtidig være god til at tage den op. Nej. Så den ligevægt, den er der ikke. Men er der faktisk. Ja, men den kører bare så for skultanens side. Den er godt gemt. Ja. Hvorimod hvis vi har svage og middelstærke syrebaser, så ligger de i ligevægt. Sådan en helt klassisk ligevægt. Og det er også derfor når man skal regne på dem i modsætning til en stærke, så skal du tage højde for hvad ligevægtskonstanten er. Ja, det kommer vi ind på. Men jeg tror lige vi skal pointere sådan ligevægt, det er ikke sådan det er 50-50 på hver side. Nej, ikke nødvendigtvis. Så 50-50 så er det jo bare sådan ideel ligevægt. Altså man kigger jo ud fra koncentrationerne på dem. Ja, og det er jo det sværeste tilfælde, det vil ligge 50-50. Det har noget med, hvor rart det er for atomerne at være på den ene side af pilene eller den anden side. Ja. Altså der hvor det er mindst energirigt, der bruger den mere tid over. Ja, og hvis man nu havde tid og en tavle, så ville man tegne et energidiagram. Ja. Hvor man har, vi kan prøve at forklare det. Så. Forestil jer en kurve, helt klassisk. Hvis vi så har energi op af vores y-akse, så tegner vi det bare som en streg, og så kører det op som en klokke, og så kommer der en streg til. Yes, men de to strege. Men der er to strege. Og de er ikke over for hinanden. Nødvendigvis. Hvis de er over for hinanden, så er det sådan en ideel ligevægt der er 50-50. Så bruger den lige meget tid på. Den ene side, som den bruger det på den anden side. Så hvis den ene nu løftede lidt højere end den anden, så ville det være 60-40 eller sådan en lignende. Og den side der er højest op på energi, det er der du er mindst i tiden. Du vil helst være der hvor der er lavest energi. Ja, det søger... Og så er der hele den der pokkel som er den energi det kræver for at skifte sider. Det er jo det der er det vigtige. Fordi pokkelen er jo lavere hvis du er på den. Ja den klokke var det ikke det du sagde? Jo, klokken er den pokkel. Man kalder det mange ting. Men den afstand vil være lavere fra den der ligger højt op af y-aksen. Ja så den vil nemmere komme over den? Ja. Man kan se ligesom en bakke man skal cykle henover. så er det lidt nemmere at komme hen over den korte bakke end det er den lange. Yes, det er nogle gange nemmere at køre ud end at køre hjem igen. Ja, det er jo det. Og det er egentlig bare det. Så det ligger bare skifter mellem de to sider der, og hvis den ene så ligger... Men hvorfor ligger der skifter? Altså det er vel fordi de får tilført et eller andet energi som gør at de kan komme hen over en bakke Og det er vel typisk hvis de clasper ind i hinanden Ja, det. Er jo en af andre ting vi skal snakke om i dag Skal vi også snakke om kollisionsteori og andet spændende. Ja Og vi skal nå meget Jamen. Ikke i dag, men på sigt skal vi nå kollisionsteori også. Fordi det er jo det, det hele handler om. Det handler jo bare om, at de skal møde hinanden, og det skal være en udveksling af elektroner. Trofsæt, så er det udveksling af elektroner. Og det er jo også det, når man kommer hen og snakker ligevægt, så går vi fra at snakke om, at to stoffer bliver til et tredje stof. Så begynder man reelt at snakke om, at der sker en udveksling af elektroner. Man kan f.eks. altså sådan en klassisk reaktion, man måske har mødt, det er æsterreaktion, altså æsterkondensation over hydrolyse. Hvis der ikke er noget, der går ind og fjerner vand, så når du har blandet en syre, altså en karboxylsyre, og en alkohol, så kan det blive til en æster, eller det kan blive tilbage til en karboxylsyre og en alkohol. Så. Det kan bare gå frem og tilbage? Ja. Og der vil man normalt putte klichéen, at man putter svolsyre i, fordi den virker både katalyserende og den er vandsugende. Så den går i, og så slut, så Esther, færdig. Nu gider vi ikke det der mere. For ellers ville den bare ligge og flikflak. Ja. Kan du ikke give et eller andet lidt mere hverdags eksempel på en livægt i stedet for... Ja, det kan godt være man lige har brug for det i stedet for Esther. Du. Er virkelig kedelig, Morten. Jamen det er jeg. Nu sidder de begge to med et lille glas sodavand her. Yes, min næste alder er blevet flad. Det kunne man have fået ud af at købe solvand i lille. Ej, det var undsagt. Det er faktisk ret fint solvand, de har. Men det er en klassisk ligevægt, alle de støder på. Det er vand og CO2 i ligevægt med kulsyre, altså H2CO3. Ja. Ja. Satset. Og det er en klassisk ligevægt. Det man ser som sin forpløje, det der også smager lidt, og det der giver lidt syre i, Nej, sodavandet er sådan en kollision. Det er det, der giver den der fornemmelse af det. Ja, man kan også se sine bobler af CO2, der er dernede, og det er skide hyggeligt det hele. Men. Det system er i gang med at finde sin ligevægt, ikke også? Jo. Men når du har en lukket sodavand, så er der en ligevægt. Imellem. Al sodavand og den der lille smule luft, der er foran? CO2. Ja. Det ligger og kører i en ligevægt. Jeg synes lige før vi går hen og snakker solvandfærdighed, skal vi lige have den vigtige... Eller vent... En meget vigtig ting at ligevægte og snakke om, det er... Jeg plejer at joke med at sige, at det er kemiens knock-off for Newton. Der er en eller anden, der har hørt... Det føles lidt som om der er en, der har hørt Newton og bare sådan tænkt... Det der! Vent, vent, vent, kemi! Newton der siger, at for hver en aktion eller kræft, I naturen er der en lige modkraft, altså aktion i med reaktion, groft set. Ja. Det var den der klassiske oversættelse. Så du slår på et eller andet, det bevæger sig. Yes. Mod. Dig. Ja, så hvis det er i rummet, så skal man skyde et eller andet ud af sin raket for at kunne bevæge sig. Ja. Så kommer vi tilbage til raketten. Fantastisk. Og i kemien, der har vi, jeg slagter hans navn som altid, fordi det er en fransk mand, Le Chatelier's Principe. som er, hvis en dynamisk ligevægt forstyrres af ændringer i betingelserne, så vil ligevægtens retning skifte for at genoprette ligevægten. Så groft set, hvis du piller ved den ene side, så bliver den anden side nødt til at gøre et eller andet for at skabe noget til den anden side, hvis det er det. Så hvis man fjerner noget fra den højre side, så bliver der mindre af den venstre side, fordi den skal opretholde den balance, der er været mellem de to. Ja. Der er jo ikke nogen, der siger, at den skal, men det gør den bare. Det. Gør den. Ja. Det. Er bare statistik. Ja. Tilfældigvidere. Og det er i princip i stedet for en dog. Han. Var ikke helt så arrogant. Nej. Og det er jo det, vi ser, når vi åbner sådan en cliché, når man åbner en toretovand i en øl eller et eller andet, man får lige den der, fordi der er jo CO2. Ja. Nede i. og allerede der så går man ind og så fucker man med ligevægten det gør. Man nemlig fordi før der var der jo meget CO2 ind i flasken både i altså opløst og i den der luftfase S-fase men når du åbner den så ændrer du lige pludselig på du. Ændrer på trykken jo Ja, og koncentrationen er det. Og det er jo det du gør. Så. Du laver et indgreb? Du. Laver et indgreb i ligevægt, som man siger. En ændring af betingelserne. Yes. Og betingelserne er, at før var der meget CO2 derinde, og nu skal den indstille en ligevægt efter det CO2 niveau der er i atmosfæren. Præcis. Den stiger jo godt nok, men den er væsentligt mindre end en i en sodavand. Ja. Og man kan sige den klassiske, det er jo det der med gas, det prøver at fylde så meget som det kan. Så hvis du åbner din sodavand, så vil gassen bare gerne ud i den frie plads for at ligge der og være klemt sammen. Ja. Det er billiardkugler der rører til alle sider. Ja. Og så ping ponger ud af. Og selvfølgelig så kan det beskrives med matematik. Og det er heldigvis brøk regnet, fordi det var alle jo glade for. Nå ja, det er godt. Og det regnes ud fra koncentrationer. Så man kan skrive en leavex work, og der tager du din Alt efter om man har lyst til at sige om man siger produktside eller sin højreside Jeg foretrækker at sige højreside fordi så er man apolitisk opolitisk Så har man ikke taget stillingen til hvilken en der er produktet Hvis man nu for eksempel tager ud fra det her med sodavand med CO2 og koldsyre Så er det jo lidt, er du interesseret i koldsyreniveauet i reaktionen eller er du interesseret i CO2 niveauet i reaktionen Det er jo lidt det der afgør hvad der er dit. Produkt Ja, det er det. Det. Er jo det, hvad du kigger på, der er produktet. Ja. Du. Kan selvfølgelig bare tegne den i den retning, så den ligger til højre, fordi det er jo klassikerne gør. Ja. Men i sidste ende for ligevægte, så er det lidt lige meget, hvilken vej du har tegnet den, fordi du finder ud af det lige om lidt, når du regner om, hvad ligevægtskonstanten på er. Okay, derfor. Så skal man nok sige, at det går den vej. Ah. På den måde. Yes. Det, man bare siger, det er groft set K, altså ligevægtskonstant, fordi Selvfølgelig bruger man K til en konstant. Der. Er ikke rigtig andet, der bruger K, så det er fint. Så. K er lige med groft set, koncentrationen af den højre side, divideren af koncentrationen af den venstre side. Ja. Koncentrationen af produktside, divideren af koncentrationen af rektantside. Så. I et system, der er i ligevægt, ikke? Jo. Ja. Eller på vej ud af ligevægt. Ja. Ja. I. En dynamisk ligvægt? I. En dynamisk ligvægt, fordi man kan sige vores sodavand, så snart vi åbner den, så er den på vej ud af ligvægt. Ja. Men ligvægtskonstanten er vel, når den har indstillet sig? Ja. Når den er ligvægt igen. Så hvis vi nu tager eksemplet med sodavand igen. Jeg vil godt lige pointere, at det her er 100% fiktive tal, jeg bare har taget. Ud af ingenting, fordi det er behageligt at regne med. Så hvis vi nu bare siger, at når vi har en lukket sodavand, så er koncentrationen 1 for kulsyre og 1 for CO2. Ja. Dejligt. Det. Var nemt. Ja. Næsten fornemt. Og derudover så ignorerer vi vand, fordi der er så meget vand. Vi behøver ikke at kigge på koncentrationen i vandet. Nej, nej. Så det er jo bare godt. Så groft set, så kan vi sige, at ligevægtskonstanten er lige med 1 divideret med 1. Ja. Ligevægtskonstanten er 1. Det. Var nemt. Ja. Det var faktisk et regnestykke man kunne følge med i på en podcast tror jeg. Det. Ville jeg håbe. Og det betyder jo så at ligevægten bare er altså den ene. Så det vil sige den er bare perfekt 50-50. Ja. Det må den være jo. Det. Ville også give mening når de nu sjovt nok har den samme kondition. Ja. Så hvis vi har det der med at vi har et ideelt ligevægt så er det bare 1 divideret med 1 og så er det lige med en. Og det er jo så lige indtil vi åbner den. Og man kan sige, når vi så åbner den, så påvirker vi jo lige væk, når vi forskyder den mod en side. Og man vil groft set, altså vi vil jo forskyde den mod, altså koncentrationen af CO2, den vil falde på grund af, at vi har åbnet ud til atmosfæren. Hvor der er masser af plads til at CO2 det kan fise ud, uden at det påvirker koncentrationen væsentligt. Præcis. Og på grund af det centralistprincipe så er vi vores koldsyreniveau faldet for at opretholde et niveau af CO2, så den prøver hele tiden at holde den her, kan man sige i det her tilfælde 50-50 balance, som vi har snakket om. Og det vil den blive ved med indtil den der 50-50 balance bare er ingenting over til ingenting. Og. Det er jo det vi ser i vores sodavand, at den bliver totalt dårlig. Ja. Hvis man lader glaset stå natten over bare på en varm hylde, så er. Det kedeligt Så bliver det jo sådan ligesom Saftevand Ja, og at der er så meget kulsyre i den, som svarer til hvis du bare havde noget andet vand stående, som du havde taget fra vandene herinde Så det er egentlig bare. Det Kan man sige, at hvis man nu har tallene på det, så kan man regne den ene vej og den anden vej. Mange reaktioner nu, specielt når vi snakker syrbasem, så har du jo adgang til det her KS og PKS, som det også hedder, hvor du har taget den negative logaritme af. Fordi. Der er nogen, der har... Ja. Undskyld. Det er fordi folk har lavet det. Ja. Folk har eksperimentet selv. Så. Man har bare den eksperimentelle data, der viser, at når du har den her reaktion, f.eks. den her syre, den her svage syre, der reagerer, så er ligevækstkonstanten det her. Ja, og. Det kan man bruge til at... Så kan. Man regne baglængs. Så hvis du laver f.eks. titrering, så ved du, at den har den her ligevækstkonstant, og så kan du finde koncentrationen, og så kan du bruge det til at finde den anden koncentration ud fra det. Og hvad kan man bruge det til? At beregne ting. Ja, men det. Er sådan en typisk kemiker svar, det der. Jamen, du kan jo beregne ting med det. Jamen, altså i sidste ende kan du vel finde ud af, hvor meget du skal hælde i. Ja. Og det betyder, at du har styr på, hvad du laver. Ja. Og så laver du nogle ordentlige sodavand, og noget ordentligt medicin. Ja. Og... Og. Et ordentligt puffersystem. Yes, lige præcis. Som også bare er en kæmpe stor lige væk selv. Men det puffere en anden dag. Du siger jo. At der er noget, der kan bruges, Altså sådan drillelige vægten eller hvad man siger Og det er vel også noget kemik og bruger meget Det bruger man. Jo sindssygt meget Men kan du lige. Nævne hvad for nogle ting der kan. Det? Altså trykker temperatur er jo sådan helt klassisk det der ting der kan påvirke det, noget andet det der med at du kan få det til at at påvirke ligevægten ved at få det til at fise af som et gas f.eks. Hvis dit produkt forsvinder. Fra reaktionen Så fortsætter reaktionen jo bare. Så bliver du nødt til det, fordi du ændrer konstitutionen hele tiden Ja, og. Så kan du samle din gas op igen Og i vores SocksLet afsnit, så var det jo også det der med, der fik du jo faktisk Altså okay, det var ikke min reaktion, nej okay. Det er måske... Jo, men jeg kan godt se hvad du mener med det, det er jo lidt en livægterstånd, der ligger der. At den trækker noget ud, og så bliver det trukket ned. Og man ser det jo mange steder, de her forskellige slags livægte. Det der med at tørre tøj osv., når der er på en meget, meget fugtig sommerdag, det går. Ikke så godt. Ej, det tager rigtig lang. Tid. Ja, eller i en fugtig kælder. Ja fordi du får mættet. Altså når du tager dig lige ud af vaskemaskinen så er der jo masser af vand i det i forhold til det rum du sætter dit kælderrum hvor du sætter dit vasketøj i men så får du mættet atmosfæren så er der ligeså meget vand der går ud af tøjet som hopper ind i tøjet igen men hvis du stiller det ud en. Tør dag. Ja, så er der jo ikke særlig meget vanddamp i luften, og det der er bliver ført væk af vinden, så du får hurtigt tørt dit. Tøj. Ligevægt. Og igen, det kan så også ændres af temperaturer, så hvis det nu bare er en afsindelig varm sommerdag, hvor det bare fordamper fra en kant af, så er det jo også med til at få vanddampen flyttet rundt og væk. Men altså, ja, som jeg sagde lidt der i starten, så ligevægt, det har vi over det hele. Altså ind i kroppen og. Hele naturen og ja. Altså langt de fleste biokemiske reaktioner er lige vækstreaktioner. Det er helt essentielt for liv at kunne styre dem, fordi hvis du er ude af balance, så Så kan det gå galt, altså det ser man så mange gange altså med diverse sygdomme, også psykiske sygdomme og alt muligt træls og alt muligt godt også. Det er jo også nogle gange man skal skubbe til ivægten for der skal ske gode ting. Altså nu nævnte du det. Med eksempler osv. fordi man kan lave nogle ret fancy reaktioner hvor man egentlig har det i to faser, så du har en upolær fase og en polær fase og så kan din reaktion for eksempel ske i den upolær fase men det produkt du laver er polært det er jo sådan en klassiker jeg har prøvet på universitetet, det er da skide sjovt så dit produkt, som du laver, hele reaktionen foregår op i det upolære område og det er en ligevægt, og så snart du får dannet dit produkt så falder det ned i det polære område, og så kan reaktionen ikke rigtig ske den anden vej igen Nå ja, for det er ikke blandbart Nej Så må jeg ikke røre rundt men det sker bare lige så stille og så falder produkter bare ud i den pålærer fase det er spøjst det er jo sådan noget man kan udvide hvor man kan snyde kan man sige naturen lidt bare sådan hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæh. Lige bruge nogle tricks. Og. Det er jo også der man kan gå ind og sige, at det her er faktisk ligevægten, men hvis jeg nu fælder det ud med et metal, så går det ikke i opløsning igen, så kan jeg faktisk bare få det til at fælde ud på den måde, som en krystal med en eller anden, og så kan jeg fjerne det metal på et andet tidspunkt for. Eksempel. Og det er jo igen. Det der med at snyde ligevægten lidt, så du udnytter egentlig faktisk, altså dine reaktioner kan gå afsindig hurtigere, når det er et ligevægt system, du går ind og snyder, fordi det skal opretholde den der ligevægt hele tiden. Og liv gør det jo. Også hele tiden, at snyde det på den der måde, ved at få det til at falde ud af opløsningen, fordi altså ja planter, så får de lavet det ekstra glukose, de laver i fotosyntesen, det laver de om til stivelse, som som samler sig i store fiber og så fælder ud og nu kom jeg lidt i tvivl om at stivelse faktisk fælder ud jeg ved at kollagen gør i menneskekroppe stivelse gør det generelt, der. Gælder ikke meget stivelse i kroppen i. Hvert fald nej det er jo det, så det må det gøre men det. Der er endnu mere fascinerende om det her natur omkring os det er jo ikke bare en ligevægt, det er jo ligevægte, ikke ligevægte ja, det er jo. Netop, altså igen det her med at mennesker kan godt lide at kigge på en ting ad gangen fordi det bliver for voldsomt at kigge på det hele Altså, det bliver sådan lidt... Alt hænger sammen og... Det er harmoni og... Men. Hippien havde fat i. Noget der. Ja, det må man sige. Alt i verden hænger sammen i ligevægte, der balancerer med hinanden og forstyrrer hinanden konstant. Ja. Hvad for eksempel kunne det. Være? Nu får den ikke blivet så meget dum og glum og alt muligt andet Så vi har jo ikke rigtig været inde og snakke om CO2 og klima endnu Det kan være at det skal komme på et tidspunkt i en... Det blev mange afsnit Man burde tage om det. Men hvis vi bare tager på et helt lavpraktisk niveau, for der er relevant for mange, så er det pH'en der stiger i havvandet f.eks. Forsuring af havet. Ja, forsuring af havet. Og det sker jo simpelthen bare ved at CO2 bliver blandet ind i havet, Så det er faktisk bare en. Kæmpestor sodavand? Det er en kæmpestor sodavand. Hvor at du gør det den modsatte vej med at i stedet for at det fiser ud af sodavandet så er det faktisk ved at fise ind. I den? Præcis, og vi skal lige pointere her at det er meningen at der skal være koldsyre i havvand. Ja tak. Det skal der være. Og i. Atmosfæren? Og i atmosfæren. Og det er jo sådan en ting man skal passe på med fordi igen hele verden er et kæmpestort ligevægtssystem med mange ligevægtssystemer i ligevægtssystemet. Der skal være balance, og naturen skal nok sørge for, at den balance kommer igen. På en god måde. Ja, på en god måde. Og hvis det koster alle livende væsener på planeten, så er der balance. Igen. Ja, fordi den tænker ikke. Nej. Der er ikke enten den der. Sofa, der tæller. Naturen tænker ikke, føler ikke. Den gør bare, hvad der er bedst for energiniveauet. Ja. Og så arbejder den med det, den har. Så som CO2-konstitutionen den stiger i atmosfæren, så bliver det lige stille også presset mere ned i havet. Ja. Og så får man det, som du siger, en forsurning af havet. Og. Det er fordi CO2'en den hiver hydroner ud af vandmolekyler? Og så smider dem igen, eller. Hvad? Ja. Okay. Og når du har havvand, som jeg, sjovt nok, med salt i, altså natriumklorid, så er det bedre til at bære en hydronladning, end bare hvis du havde det, altså det er min reservat, så det er muligt for dig egentlig at du har mere af de her hydroner til stede, og det er der hvor det begynder at blive lidt funky Fordi det her kulsyre, og mere specifikt faktisk bare CO2'en, for der er CO2 liggende i havet, ikke kun som kulsyre. Men det skal bruges af, øhm, jeg ved det jo, muslinger, af havsnegle, af koraller og alverdenes ting, der opbygger calciumkarbonat. Ja, altså i hvert fald deres skald. Ja, deres skald opbygger det. Så det skal den bruge, og det får den helt naturligt fra havet. Det er jo dejligt. Men når vi så har en forsurning af havet, så er det vi får en konkurrence mellem Calcium og Hydrogen. Og den vinder Hydrogen. Den binder sig stærkere til Calcium. Nå, altså en konkurrence om karbonaten? Ja, en konkurrence om karbonaten. Yes. Og man kan sige muslingerne, stegen osv. og korallerne, de vil gerne have deres kalciumkarbonat. Men hvis der er nok hydroner til stedet, så får du... så får du hydron bundet til. Karbonat i stedet for. Okay, så det er ligevægten, der forskydes, altså at i stedet for før, så var der mere karbonat, så går. Det på... men kun med en enkelt bundet og det har man set indtil videre at med den mængde CO2 vi har fået kan man sige at atmosfæren det har resulteret i en forsurning på cirka 0,1 på pH skala og det betyder. At der er flere af de der hydroner der kan hive, der kan konkurrere med calcium og så vi skal lige. Pointe Jeg vil virkelig pointere her, det lyder ikke ens 0,1 på pH-skalaen, det lyder ikke meget på en skala der går fra 0 til 14, men pH er logaritmisk. Så det er, du skal lige huske sådan en faktor 10 forskel på det. Ja, så det kan hurtigt blive... Det bliver hurtigt meget. Og resultatet. Er vel, at de forsværger ved at opbygge deres skal Ja. De kan ikke opbygge deres skal, man begynder at se nogle af dem, der er næsten gennemsigtige, fordi deres skal er sådan lidt for tynd, og der er nogle gange, der ikke får dannet deres skal ordentligt, og koraller, der ikke kan blive dannet ordentligt osv., og man kan sige, at det her, det er jo kun starten af. Det, vi ser nu. Ja, fordi selv hvis vi Dobbet med at udlede CO2, så er det en ligevægt, der ikke har indstillet sig fuldt ud endnu eller hvad? Ja, og den. Skal jo lige rette sig ind, og så skal den, kan man sige, den skal jo, groft set, så skal vi jo rulle ligevægten baglængs igen. Ja. Men for det, så skal du først lige indstille ligevægt, og så skal du. Køre bagud igen. Ja, hvis vi får sinket den atmosfæriske CO2 niveau med fancy teknologier, som Carbon. Capture. Som landet Carbon Capture, ja. Så det. Tager noget tid. for sådan en ligevægtig, så kæmpestort et system. Det er ikke bare lige sodavanden, der skal... Nej, præcis. Ja, for så vil det jo være sodavanden, hvor vi skal have det til at boble af. Og når sodavanden er lige så stor som verdenshavet, så tager det lidt tid. At boble. Ja, og der er andre ting, der blander sig, kan man sige. Ja, for. Det er jo bare en enkelt ting, at det der. Det reagerer jo også med mineraler og. Alt muligt. Og det begynder jo netop også at sætte det der med hjem, kalciumkarbonat. Altså kalcium vil jo indgå sammen med det andet. Altså lige pludselig tager du Nå, så. Er du for meget calcium. Så er. Du også meget calcium. Så. Rækker jeg dem noget andet. Ja. Og det skulle sikkert have været med i en eller anden ilm, ja. Ikke. Også? Så rører der masser af phosphate eller et eller andet. Og så er der ikke nok phosphate til nogle dyr til at opbygge DNA. Vi ved det ikke. Det er et kæmpestort system. Vi har ikke sat os ind i det. Jeg kan godt mærke, at vi skal lave et afsnit om det her. Ja. Og på et andet plan kan man også sige det. Hvis du mister sneglene og muslinger, så mister du fødekilder til nogle andre dyr. Det er jo en større miljøkatastrofe for os, og så pludselig så, amen, ligevægte derude, eller der prøver at opnå ligevægte igen, det er faktisk et farligt tilstede at være. Det er seriøst business. Ja, og det er jo det, at på lille skala i laboratoriet, der er det sjovt. Der er det dejligt, og der er det fedt, man kan sådan, hæhæ, nu snyder jeg dig ligevægt, nu snyder jeg dig. Jeg har ændret trykket, hæhæhæ, så nu skubber vi dig til en side. Det er skide godt. Nu sænker jeg temperaturen, så nu kigger du hen på den anden side Så ser man det på kæmpe global skala, så er det faktisk lidt uhyggeligt Jamen. Det er jo igen det der med, altså Det er jo ikke uhyggeligt for systemet, det arbejder jo bare Det er jo bare for dem, der bor i systemet, der gerne vil have at tingene er, som de plejer at være Altså, er i balance, er i ligevægt Det. Er dem, det går ud over Nu fik jeg lov til at have sådan lidt duo med Gloom, det var også lidt tid siden. Det var godt. Det var aluminium i tid. Føler du. Dig mere i ligevægt nu? Nej. Det gør jeg ikke. Det har jeg. Aldrig opnået. Ja, det er primt, men det er jo for virkelig at vise hvor vigtigt det er at kende ens ligevægte. Ja. Og med den vigtige nu på det måde. Ja. Hvor putter vi ligevægte grundprincippet på en. Tierliste? Ja, det er faktisk lidt spændende, fordi jeg er meget... Jeg er ikke i lige vægt omkring det. Nå, er du i det? Nej, fordi på den ene side, altså... Det er jo bare noget, der er. Altså, det er jo... Det er jo bare sådan, det er. Det er jo så stor en hjørnestin. Ja, altså, du tænker princippet i det, ikke også? Og det, at man har viden om. Det. Og det man ved, at det er sådan... Altså alle systemer er i ligevægt. Eller er i et ligevægt system, der kan være i ligevægt. Ja. Så når. Jeg hører dig sige det, så tænker jeg, at du er ret. Højt oppe. Ja, jeg ligger på A eller S. Ja. Jamen altså... Ligevægt er meget vigtigt. Det. Er en... Altså at kende til dem og... Og vide, at de foregår, så ser jeg også... Jeg er på S også. Ja. Det. Var godt. Jamen så håber vi I har hygget jer derhjemme og det ikke har været alt for forvirrende og ikke alt for deprimerende. Vi skal huske de her grundprincipper, det er jo for at vi kan introducere det, så vi ikke behøves at forklare hver gang der er en ligevægt f.eks. hvad en ligevægt er. Så med det kan I have det rigtig godt derhjemme.