Epsom salt - Bad du om magnesium sulfat?

I dette afsnit finder vi ud af, hvorfor vi er vilde med at stikke fødderne i vand, som køer ikke vil drikke. Vi skal høre om saltet magnesium sulfat også kendt som Epsom salt. Derigennem får vi også genopfrisket den kemiske navngivning af salte. Det er sikkert tiltrængt for de fleste, for efter vores mening er den logiske navngivning altså lidt ulogisk og svær at huske. Magnesium sulfat kan både være vådt og tørt. Den tørre er lidt en skjult uorganisk helt i det organiske kemi laboratorium. Så gør et fodbad klar og lyt med.

Transcript

0:14

Hej Månen. Hej Magnusium. Åh gud. I dag der skal vi snakke om ét salt. Ja. Ja. Det er ikke salt dødt. Vi fortsætter ikke på salt dødt. Ej jo det kunne godt være vi også snart skulle gå videre med den. Det kunne godt være. Vi skal lige have sponsoreret en tur til Majas saltcenter eller hvad han hedder. Ja. Men vi skal snakke om Magnesiumsulfat. Ja. Som man også kalder noget andet Epsom salt Er det efter Hans Ritter fra en Epsom eller? Nå ja Nej, det er opkaldt efter byen Epsom Der ligger sådan lidt sydvest. Det er jo ikke lige så sjovt som en eller anden mærkelig tysker Nej. Nej, men det giver mening Nå okay, ja Ja, byen Epsom, der ligger lidt sydvest fra London Okay Så i 1600 og 1700-tallet der var det et populært spagested Og det var det nemlig fordi der var noget med vandet Og den traditionelle historie den går på at der var nogle køer der ikke havde lyst til at drikke af en kilde fordi den smagte bittert Og så tænker mennesker jo, uuh dyrene vil ikke drikke af det, det må være mega sundt. Mums! Jamen det kan godt give mening, jeg har jo set det vand min katte ikke har lyst til at drikke af Og det er det rene vand, der vil godt drikke af det klamme vand. Så det kan give mening Ja her er det så lidt omvendt Fordi der er meget magnesium sulfat i vandet der i Epsom Ja Så så har man lavet et spadested omkring det, fordi man tænkte det havde en helbredende virkning Så folk bad de der og drak det Og sådan Ja hvorfor ikke? Altså det lyder til sådan Invalidede de sådan kunne gå efter og sådan altså de klassiske historier der nok Ja ja ja, alt det gode Så ja, det er jo nok, altså det er jo der man har, altså så har man kogt det ind og så der er kommet salt og så, det er salt fra Epsom Ja, Epsom salt Som så viser sig at være Magnesium Sulfate Når man lige får puttet kemisk navngivning over Og hvordan er det med kemisk navngivning af salte? Ja, det er jo faktisk fint. Vi havde jo i Carbohydrate-afsnit, der snakkede vi om organisk navngivning. Som ofte giver sådan, i mine øjne, meget sådan en fin og logisk mening, fordi det er et fint kagesystem. Der er det jo også lidt med uorganisk navngivning. Der skal man bare vide mere nogle gange, for at forstå navngivningen. Ja. Og det er sådan lidt træls nogle gange. Men hvis I lige prøver, meget kort. Så der... Et salt består af to ting. Det snakker vi også om i natrium-klorid-afsnittet, altså salt-afsnittet. Og det er et metal og et ikke-metal, eller en syrerest, det er der også nogen, der kalder det. Så for eksempel i sådan en god, gammel natrium-klorid, der er det natrium. Metallet beholder altid sit navn. Det er vigtigt at nævne. Så hvis det er natrium-salt, så hedder det natrium, og så et eller andet. Ja, og det et eller andet kommer til slut på, hvis det er et, det der hedder, altså, altså to salt, så bare natrium, klor, ikke et polisalt. Hvis det ikke er det, som vi. Kommer ned på senere. Så hvis det bare er natrium og klor, så bliver det til natriumklorid. Yes! Og så id bagefter fra en enkelt... Og sådan kører det bare derhen af, hvis du har et metal og en anden ting. Når vi så er nede i magnesium, så er der noget andet, man kan lægge mærke til det her, det er sulfat. Ja. Så det er ikke bare magnesium. Det er ikke id. Nej, det er nemlig ikke id. Og det er ikke bare magnesium og svalg, det er magnesium og svalg, hvor det svalg er bundet til 4-oxygen. Ja, og det er der, hvor du tænker, at det der med uorganisk navngivning er lidt sværere, fordi du kan ikke se, at det er 4-oxygen udefra sfat. Nej, det er det. Det kan du ikke bare lige se. kan man så næsten alligevel, fordi den måde man så nu holder man fast derude, fordi den måde man så forklarer det på, det er at man har en liste af andre, det kunne nemlig også være Zulfit og så havde det været SO3 i stedet for og det. Giver jo ikke mening nej, fordi hvis. Man nu Hvis vi lige bare lige får at gøre forfiringen komplet, der har været meget snak omkring havmiljø i disse dage, og noget af det man snakker om, det er nitrat. Ja. Ja. Hvor mange oksygener er der i nitrat? Jamen, der må jo være fire, fordi det er... Ja, det er nemlig også... Nej, nej, der er tre. Åh, ja, ja. Ja, ja. Fordi den er maxet ud. Præcis, det er det. Okay, det er der, den er. Det er nemlig, det er der. Altså, jeg har... Altid fucket rundt i det her, og det er først når jeg har brugt det. Altså sådan, jeg skal bruge en sulfat, og har brugt det mange gange, at jeg har fattet at den har fire oksygen. Men man går efter højeste oksydation. Det er 8. Laveste oksydation, det er 1. Og så giver det jo egentlig sådan en okay mening, hvis man kan huske oksydationstrendene. Så der er også sulfid, sulfid og sulfat. Id det ligesom med. klorid og så videre, selvfølgelig. Ja. Men, så sulfat det er SO4 minus. Yes. Eller 2 minus undskyld. Ja. Og det giver jo meningen det er 2 minus, fordi magnesium jo er en divalent kation, som man siger. Så en ion med to plusser. Ja, den sidder i anden hovedgruppe. Yes. Hvis vi skal tilbage til det pH-system. Ja, der sidder den fint. Så det er egentlig bare det, så magnesium binder sig til sulfaten, som er den her fine gruppe, hvor der sidder en svogl, og så sidder der oksygen rundt omkring bundet til svoglet med dobbelt- og enkeltbindinger. Ja, ja. To dobbeltbindinger og to ægte dobbeltbindinger. To enkelte bindinger, og så er der så de negative ladninger, der sidder derude på oxygenerne. Så man kigger på den der samlede ladning for dem. Og når jeg siger det på den måde, så er det jo fordi man ikke kan sige direkte, hvor de er dobblinge, for de ligger og hygger og skifter for at stabilisere det hele. Men tegner man ikke også det på en måde? Jo, man tegner med stipplede linjer. Så man tegner fire. Det er sådan almindelige lille streger, og så stiblet lignende ud til dem, fordi man kan ikke sige præcis hvor dobbeltmeningerne er henne. Og så sætter man sådan nogle... Der er nogen der laver sådan nogle rigtig fine buede nu, hvor de sætter ladningerne. Ja, de er smukke. De er rigtig flotte. Så det egentlig var det. Organisk navngivning helt... Eller urganisk. Ja, organisk navngivning, det er bare et label der. Min hjerne kører meget i organisk midt, det beklager jeg. Urganisk navngivning, meget simpelt. Metall, ikke metal. Metallet bare sig selv, ikke metallet, enten id, it eller at. Yes. Alt efter om der kun er en enkelt eller om de sidder i det der hedder poly-ioner, altså sulfat som SO4 eller SO3. Og at hvis der er det højeste oxidation, it hvis det er det laveste oxidation. Ja. Yes. Så er det egentlig bare det. Ja. Og det er jo det, hvor man skal gå ind og bruge det PV-system og sådan nogle ting for at kunne navngive tingene Så det er det, man bruger det som guideline til det Ja. Ja Det er rart at have med sig, det PV-system Det er du nødt. Til at få uorganisk navngivning Hvis du ikke bare kan det på i graden. Ja Ja Hvad kan vi bruge det? Og det kan man jo først, når man sådan bruger det Ja, man skal. Bruge det over en længere periode, så kan man lære det stille udad Men. Det giver jo faktisk mening at vi er gået videre til det her salt, når jeg lige gør salt færdigt, det er jo fordi det er plus og minus der mødes, når du fjerner opløsningsmidlet, som jo så vil være vand fx i det her tilfælde Så klasker de sammen i stedet for, fordi så bliver de... Ja i vand ligesom med næseuklød, der ligger de jo for sig selv og tuller rundt. Opløst. Opløst ja. Så det er derfor salt på magisk vis forsvinder, når man hælder det i pasta vandet. Og hvis du får meget salt, så ligger det på bunden. Yes, men det forsvinder ikke, for man kan stadigvæk smage det salt. Man skal bare ikke lige smage på det, hvens det er kogende, fordi det går ondt. Ja. Nå, det giver mening. Vi er gået videre til det her salt. Ved du hvorfor? At vi har taget natumklodet først, og så magnesiumsulfat. Er det fordi det er den næstmest almindelige salt? Ja! I havvand! Det vidste jeg faktisk ikke. Fedt! Nej! Det er det der... Ja, de to jorderne er andenmest da efter natum og klodet. Cirka en faktor 10 mindre. Er det forklaret, hvorfor det er så billigt? Ja, der regel er det. Ja. Så det vidste jeg faktisk heller ikke før vi har undersøgt det Og så snakkede vi jo om Epsom-salt Men Magnesium-sulfat kan faktisk findes på I forskellige former Og Epsom-salt er den mest almindelige Og det er en form hvor det er en heptahydrat Så det vil sige man har Magnesium og sulfat i sådan en saltkrystal Og så med syv vand omkring sig Og så det her kustalgitter det fortsætter, så det er sådan, ja. Der er noget vand ind imellem noget salt. Det er en våd sten. Ja, det pakker sig pænt. Yes. Godt. Det er også lidt af forskel, når man... Når man bruger det forskelligt, om man bruger det som epsom salt, altså manonisiumhepthydrat. Det står der manonisiumsulfat, og så står der sådan en gange tegn, og så sjut vand. Ja, på den eneste skridt mand, på lidt fancy måde. For man kan også få det på en anden form. Den tænker vi kommer til senere. Det kommer vi til senere. Hvad kan man så bruge det næstmest almindelige salt til? Fordi jeg har ikke lige strået det ud over min æggemad for nylig. Nej, det... Ja, det tænker jeg ikke, der vil ske så meget ved, hvis du gjorde, men det vil vel ikke smage salt, fordi... Køerne synes jo det... Altså, jeg ved ikke, om det var køerne, der synes, det smagte bittert, jeg tror ikke, man kunne spørge dem. Det er vandet i æb, som smager bittert, så det må vel være sulfaten, der får det til at smage lidt bittert. Jeg vil egentlig ikke lyste... Er der rigelig svorvel i æg, så jeg har ikke lyst til at putte mere svorvel på min æg. Nej, nok ikke. Nå, men... Altså, jeg er meget skuffet. Ja. Over, at vi ikke har fødderne i et fodbad. Ja. Det havde jeg altså set frem til. Jeg har haft Epsom salt, jeg har brugt det et par gange. I fodbaden eller? Ja i fodbaden, det får jeg altså rigtig godt til. Ja okay. Og i karabadet, fordi nu har jeg et karabad, så det er jo dejligt. Ja. Det man putter jo også når man laver i badebomber ret ofte. Ja så er der. Fordi så giver det lige den der ekstra lille spag fornemmelse ting. Ja det giver spag fornemmelsen. Ja. Og det er jo videreførelsen af det der 1600-tals spanøde, at vi putter det i fodbadevand, eller nogen gør, og jeg i badbomber, som du siger. Så det, hvad hedder det? Det vil jeg fortælle lidt om. Take it away. Ja, altså det skulle blødgøre huden og opløse hårhuden, det ved jeg ikke, du har prøvet det, jeg har faktisk ikke prøvet det. Jeg ved ikke om det er det eller vandet der gør det, men jeg synes det føles anderledes efter man har haft i Epsom salt. Ja. Eller i badebumpevand. Lad os tænke kemisk på det, giv det mening. Ja, det bryder svage intermoleklære interaktioner der er imellem de molekyler der udgør det tørre og døde hoved. Så jeg synes faktisk også det giver mening. Nå, okay. Så det ikke rynker på samme måde? Ej, det ved jeg sgu heller ikke lige. Nå, men altså, det synes jeg egentlig giver mening, fordi altså når jeg har ekstra heder protein, for eksempel fra de klassiske ting, altså hornhinde, moderkage. demineraliserede tænder, du ved det er det jeg plejer at hygge med så har jeg jo egentlig tit bare brugt en mulighed af natriumklorid fordi det det ligesom bryder de her svagbindinger men du beholder proteinerne i deres 3-dimensionelle form så det sørger for at man får sådan naturtroproteiner ude i stedet for at du kan jo sagtens bare bumpe dem af en eller anden hvad hedder det opløsningsmiddel eller Kævetrop som det hedder Men det er rart at få det ud så naturligt som muligt fordi så kan du også undersøge det Så det virker mest muligt som der hvor du tog det fra Så for mig giver det fint nok mening at det ligesom kan blødgøre huden og opløse hår hud Især måske også hvis man skrubber det lidt Der hvor det ikke giver mening at bruge i fodbade, eller hvertfald det hvor folk putter noget mening i det, som nok ikke sådan er helt øh... Ja, venskabelig. Er det den der, hvor de snakker om det er muskelaufslappende? Øh, ja. Eller nogle direkte farlige øh... ting de skriver. Så ja, muskelaufslappende. Jamen det er jo rigtigt, magnesium har jo noget med nervesystemet og musklerne gør. Jeg skulle til at sige, det ville give mening, hvis det ikke kom ind. Ja. Men det siger de, det er det helt nye, det er jo at det absorberes jo faktisk nemmere igennem huden end i tarmsystemet. What? Det gør det ikke. Nej, det gør det ikke. Fordi, altså... Der er en grund til vi ikke bruger salve medicin til andet end generelle hudskader. Der er få ting der kan gå igennem huden, altså det er sådan en virkelig god barriere, og især imod ioner. Ja ja, men man bruger det til sådan noget slow release, altså langsomt ind medicin. Altså hvis du for eksempel skal bruge, altså du har nikotinplaster, du har morphinplaster, hvor det bare sådan skal sive langsomt, så er det fint. Ja ja, der er jo stadigvæk masser af ting der kan komme igennem huden, altså du skal ikke røre ved en giftig frø og sådan noget der. Men ikke små ioner. Nej, fordi altså, hvad ville der så ske hvis man badede i havet? Så vi bare absorberer alt saltet på en gang. Det giver ikke rigtig mening. Det kunne være sindssygt. Ja, det kunne være ret sindssygt. Så vil det også være smart, hvis på sådan en solrig dag, når man sveder meget, så kan man bare lige få salt ind i kroppen igen ved bare lige at gå ud og bade. Bare lige hoppe i landet. Så nej, det absorberes ikke nemt igennem huden. Også med den logik. Hvis det så nemt kunne komme ind, så må det vel også nemt kunne komme ud igen. Så er det hver gang du tog et almindeligt bad, altså brusebad eller karabad uden magnesium sulfat i, uden epsom salt, så vil det bare suge magnesium ud af kroppen, og dit nervesystem vil bare fuldstændig gå amok. Alle de gange at spille demivand på mig selv, mand. Ja, det vil bare... Så... Ja, men det er lidt spændende, at man får de der idéer. Altså, det er jo som om, det skal... Det... Det er jo som om nogle gange, at noget der egentlig... Det er jo en fin nok effekt det der med det blødgør, fordi når jeg har haft det splint så har vi også brugt det til det. Det er jo dejligt. Altså så blødgør det huden lidt, så er det nemmere lige at møffe en splint ud. Ja ja, og altså for min skyld må man gerne lave alle de ting som gør at man får en eller anden placebo effekt. Altså nogle ting som man føler er rarere og sådan noget der. Altså man kan jo sige det er sådan lidt spild af ressourcer, men hvis det giver en placebo effekt, så er det jo ikke spild. Men der hvor jeg synes det er skidt, det er det der med når det bliver farligt, for så siger de også at det kan regulere blodsukker. Hvordan? Så begynder man at tage fodbade i stedet for at gå til lægen og se om man har diabetes. Det er bare pæk nobo der ikke vil have at du bare stikker dine fødder ned i en vandbade. Singt blodtrykket er også pissefarligt. Jeg har faktisk for højt blodtryk. Jeg synes faktisk det giver nogle rigtig træls bivirkninger det der blodtryks medicin. Så nu tager jeg bare fodbade med epsomsel i stedet for. Skulle det være fordi man tog et. Koldt bad eller sådan noget, men det er jo ikke løbende. Nej, nej, du skal ikke prøve at finde logik i det. Det giver ikke mening. Det kan jeg heller ikke. Jo, jo, selvfølgelig kan det sænke blodtrykket, hvis du slapper af og sidder stille. Og så også den klassiske. Trækker affaldsstoffer ud af kroppen. Hvad er det for nogle uspecificerede affaldsstoffer, der altid skal trækkes ud med de her pseudo-videnskabelige... Hvad er det for noget, jeg skal trække ud af mine fødder? Og hvorfor ud af mine fødder? Vil det jo give mere mening, hvis jeg tog et mavebad i stedet for fodbad så? Ja, det ved jeg ikke. En leverbad. Jamen sådan noget, affaldsstoffer, det synger godt til fødderne. Nej, så det er bare mere det der med... Det er jo sådan en tyngdekraft, Mirko, hvor nydelig du er. Det er mere det der med, at man kan jo lugte snyden, fordi det aldrig bliver specificeret, hvad det er for noget. Altså, det er bare sådan en affaldsstoff. Altså, sådan... Jamen, vi laver affaldsstoffer. Selvfølgelig gør vi det. Toxiner. Nå, nej, nej, men altså sådan CO2 for eksempel. Ja, altså det er jo det affaldsstof vi laver, kan man sige, det udånder vi, og vi pisser også urea ud og sådan noget der, men jeg tror ikke det var brug for et Epsom fodbad for at trække det ud, men ja Nååå Så ja, altså hvis ens læge siger man har magnesiumunderskud, så skal man følge lægens anvisning, som højst sandsynligt er at spise et magnesiumsalt, ikke tage. Et fodbad Så spise den byernes bisser. Nå ja, de laver det med magnesium. Ja, nogle af dem er. Ja, det er rigtigt. Øh, ja. Så nej, det, det... Altså... Jeg synes jo, det er så, altså... Det er jo så fint at bruge til at få den bløde hud og sådan noget der, men man skal ikke gå og tro, at det kan kurere alt muligt, som... Det er godt til den der hygge... Altså det er... Det var da rart til sådan en karbad der, at bare ligge der og sådan summe, specielt hvis man er blevet ude og knokle i haven og ens hænder og fødder er pisse beskidt. Men jeg tænker også, det giver en anden følelse, end hvis man bare hælde bordsalt i. Jo, det føles anderledes, end at bade i haven. Når man bader i haven, så får du den der mærkelige følelse på huden. Det bliver sådan lidt mere glat, når man har haft det i evt. salt. Ja okay. Jamen det er jo også joner med to ladninger i stedet for en ladning og det er større atomer, så på den måde må det ikke også have nogle andre fysiske egenskaber når det kommer i forbindelse med ens klampefødder. Godt. Ja, det er jo sådan en standard ting man møder Mognisium Sulfate i hverdagen. Ja. Har du noget fra laboratoriet af? Ja, det har jeg, men jeg skulle lige til at sige til at starte med først, så var det jo dig, Lev og dig der kunne komme med de deprimerende, sure nyheder i dag, og ikke mig. Nå, jeg synes jo ikke det... Det er da ikke deprimerende, sure nyheder. Det er da bare... Ja, oplysning til folket. Ja, det er bare ops. Ja, god gamle ops. Nå, men altså jeg har brugt... Jeg kan godt lide at du siger at man spiller ressourcer. Jeg har brugt ustyrlige mængder magnesium sulfat i min tid på universitetet. Jamen du har nok også lavet fornuftige ting med det. Men mindre du bare har taget fodbad oppe i laboratoriet. Det var faktisk før jeg vidste man kunne tage fodbad i det. Og det vi har brugt det er også det man ville sige, det er tørt magnesium sulfat. Tørt? Ja, og jeg... Her... En gang imellem så bliver jeg træt af det danske sprog. Okay. Fordi vi mangler et godt ord for anhydrous. Afvandet. Ja, afvandet. Ikke også? Anhydrous er sådan et dejligt ord. Fordi man har det også på sine... Er der ikke et dansk ord for det? Det er der sgu nok. Jeg har bare aldrig brugt det danske ord for det. Jeg synes ikke det danske ord... Jeg har sikkert hørt det, men jeg synes ikke det lyder særlig godt. Nå, okay. Ja, det er bare sådan uden vand. Og det er bare fordi anhydrous, det lyder også fedt. Ja, det er måske bare uden vand egentlig. Ja. Og man ville bare sige uden vand, eller man ville sige tørrt. Yes. Altså tørrt salt, som magnesium sulfat. I stedet for heptahydrat, så siger man tørrt magnesium sulfat. Eller man siger anhydrous magnesium sulfat. Yes. Og anhydrous, det betyder bare, at det er uden vand. Ja. Ja. Og det er også det, man har i organskemi. Der har vi snakket omkring organokatalys sidste gang. der snakker om det der med metalkatalyser og så videre, de kan ikke lide vand, så der bruger man alle ens opløsningsmidler, der er anhydrous, altså de tørrede, og det er gjort ikke med manesiumsulfat, men med, hvad hedder det nu, sevulit, blandt andet. Ja okay, ligesom i opvaskeren? Ligesom i opvaskeren. Fantastisk. Jeg vil have et virkelig hurtigt side note her, der er for Nogle år siden, jeg skulle købe opvaskemaskinen, der var jeg ved at dø af grin, da han sagde, at noget af det nyeste, man nu havde, det var jo CO2. Og der havde jeg bare, igen, brugt virkelig meget CO2 op i laboratoriet. Ja, men det er jo... Eller hvorfor vil du egentlig grine over det? Ja, fordi jeg synes bare det var sjovt at høre at zeolit det var sådan noget helt nyt. Det var for din måde han solgte det på. Det var sådan noget helt nyt at bruge zeolit til at tørre ting. Ja, ja, ja. Men det er jo fedt det der med at det er migreret ud af laboratoriet. Det er jeg helt enig i. Nå, men man bruger magnesiumsulfat, tør magnesiumsulfat i organskemi til at tørre ting med. Ja. Og det er jo derfor man udnytter ret meget af det der heptahydrat. Fordi det vil magnesiumsulfat gerne være. Ja, den kan suge syv vand til sig, det er ret meget vand. Ja. For sådan en enkelt ion der kan tage syv vand, det er meget. Ja. Og det man specielt bruger det til, det er når man laver organskemi, så ret ofte så skal man have ens produkt oprinset. Og det gør man på flere forskellige måder. Men for det meste, når man stopper en reaktion, så er der nogle forskellige salte og andet i ens blanding af snask, hvor der også er et overganisk opløsningsmiddel, som det kunne være etanol eller diklometan eller toluen og tusind andre ting, vi nævner på et eller andet tidspunkt. Tre rigtig sjove ting der. Og det skal man have ud, så man får tit nogle jorden og andet, og nogle gange så skal man også ens produkt protonere, eller deprotonere, altså enten have puttet H+, altså hydron på, eller have taget en hydron af, for at få det til at komme ud. Og det gør man ved at tilføje forskellige ting, måske noget base eller noget syre, og de er for det meste vandbaseret. Og så har du sådan en vandfase og en organske fase, og så lader man det lade have en ekstrahering. Og det er ikke ligesom der vi havde Soxlet, fordi der kørte man jo for et faststof. Det her det er væske-væske ekstrahering. Og det har man i sådan en fin skildetræk man ryster, og så er der vandfase og organske fase. Eller efter du har haft en der er tungest, så ligger den en øverst og nederst. Den organske fase, som man har, den skal man så have tør, fordi Det kan ikke lade være med at tage noget vand med sig, fordi vand det kan godt lide at pakke sig alle umærkelige steder. Så selv i den organiske fase? Ja, selvom det egentlig ikke burde, så kan det stadig godt sådan snige sig lidt ned. Og det første man gør det her, det er faktisk at man bruger salt dønt. Man bruger natiumgryd. Okay. Man bruger en mættet saltvandsopløsning. Ja. Kan biokemikeren gætte hvorfor man bruger det. Øh, altså til at fælde noget ud, eller? Nej, det er faktisk ikke til at fælde noget ud. Vi skal fjerne vand. Hvorfor bruger vi så saltvand til at fjerne vand? Vi tager vores organiske, hvad hedder det nu, opløsningsmiddel, og så hælder vi midtet saltvand ned til det, og så ryster vi dem, og så kommer det meste af vandet faktisk ud af det organiske. Det må jo have plads til mere vand, jeg ved det ikke. Det er sådan en biologisk ting. Nå, altså osmose? Ja, det er bare rent. Det er mega snyd. Og så tager du så den organiske fase igen. Det tager du væk fra din saltvand. Og så har du det i et bæreglas, og så tager du ellers bare Og kyler magnesiumsulfat ned i det Ind til magnesiumsulfaten, det kan ligge sig som sådan en snesky Det minder lidt om sådan en... Hvad steder jeg ryster med hånden på? Sådan en snowglobe, hvad fanden hed det? En snekugle, det er vist det der Det man har med sådan en lille snelandskab, når man ikke ryster Når det minder om det, så er du færdig, så filtrerer du det, og så har du ikke mere vand Nej, der sidder ikke mere vand Burde ikke have mere. Vand Og så suger det vand til dig og mætter dig. Ja, man er ikke sådan en sulfan, det gør. Ja, og så har du sådan en god klump magnesiumsulfat. Sådan en hvidt pulver. Så er det det. Ja. Og så tager du din skrællespande og sådan. Så tager du den med hjem og er fodbadet med det. Ja, altså du hælder lige lidt oplykkesmiddel over det, og så lige tager det det sidste af, hvis der skulle sidde noget tilbage. Ja. Men det er egentlig bare det. Og det gør jo så, at det faktisk er Inden for organskemi er virkelig vigtigt salt, for man bruger det faktisk rigtig meget. De fleste af de her oprensningsprocesser, det slutter altid af med at du lige klasker magnesiumtrofaten ned i og så rører rundt. Og det er sådan lidt en silent workhorse i organsklap. Altså sådan en der bare sørger for at få det til at ske uden man egentlig tænker så meget over den. Ja. Bare sådan en kæmpe... Altså de der kæmpe 5 kilos bøtter er dem jo stående. Ja. Du skulle bare bruge det. Ja. Sådan er det. Ja, du skal bare tilsætte nok til at det giver... Ja, så er det bare at suge vand til sig. Og det gode er, at magnesiumsulfat, altså tørt magnesiumsulfat, det begynder først, når det er over 40 grader, at suge vand til sig. Altså fra luften bare. Nå, smart. Så det kan holde sig tørt i lang tid i et skab. Ja, selv hvis... En person der ikke lige har lukket bøtten helt godt nok, som man oplever alt for mange gange. Det er også derfor en lille ops til folk. Man tager aldrig fat i lod på en beholder. Eller flaske. Man tager altid sådan en klok. Når ja, når man tager den ud af skabet. Fordi den før har været en idiot, og ikke sat det ordentligt på, eller skruet det ordentligt på. Peter Hall han sagde altid, at man skulle have det taget, at alle andre var idioter. Ja. Det er ligesom i trafikken. Det er ligesom i trafikken. Det er præcis det samme med det råd der. Man tror bare folk har lidt mere respekt for det i et laboratorie. Ja. Man kan sige på større skala der bruger man ikke så meget magnesium sulfat. Det kan man godt. Ja. Men oftere så bruger man netop sådan noget som... Zeolit. Zeolit, altså molekylisir, som man kalder det. Man kan jo også bruge, hvis man er psykopat, Brug koncentreret svalgsyre, det gør man jo nogle gange. Nå ja, det suger også vand. Det suger også rigtig fint vand. Hvis man kunne slippe afsted med det, bruger man noget andet, men hvis man bruger det, er det fordi man ikke kan slippe afsted med det. Eller hvad, du kan få ris med det der svalgsyre, det er simpelthen så meget af det. Ja, det koster faktisk heller ikke noget. Nej, man hælder det jo i, hvad hedder det? Og truskede du til at sige grisfod eller? Ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej. Ej ej ej ej ej ej ej. Ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej. Ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej ej SO4 Men Det er der lavet flere artikler på at det ej faktisk virker dårligere til at være vandsugende Ja Så du kommer til at skulle bruge mere af det Okay Og det bliver aldrig helt. Det samme Men det er jo også et andet mineral altså Jamen det er. Det Og det komiske er at nu har jeg også prøvet selv at bruge natriumsulfat fordi jeg læste om en kugle og det var der nogen der gjorde det i en artikel Problemet det er at den giver ikke den samme indikator fordi det er ret sjovt Magnesiumsulfat når du putter det i Indtil det har suget nok vand, så ligger der sådan en klump på bunden. Og sådan lidt irriterende og ikke vil flytte sig. Og snart det får nok, så bliver det sådan et snevær. Så det er dejligt selvindikerende, hvornår det er færdigt. Ja, det må man sige. Det er sjældent for så flot indikator. Ja, hvornår det er ensomstilfældigt. Den bare hele tiden ligger sådan et snevær i den. Så hvornår du er færdig. Efter hvad der står i afskriften. Nej, det gør man. Der giver man altså lidt mere. Yes. Men det er jo sådan set... det, det kan. Jeg sad virkelig og kiggede efter, for jeg tænkte, det kan da ikke bare være det. Men jeg kan faktisk ikke finde særlig meget, man bruger det til. Spændende ting sidder jeg. Men det er sådan et virkelig normalt salt. Ja, der egentlig ikke har så meget funktion, du kan også bruge det som gødning i, altså til planter, hvis de mangler, ja det er typisk magnesium de mangler, men det kan vel også mangle sulfat. Ja, men det er nok mest magnesium jeg ville gøre det for. Men jeg tænkte nemlig også at det var overraskende hvor lidt der er, så hvis man sidder derude og har en eller anden Spændende ting som Magnesium Sulfat bliver brugt til, så skal man jo endelig skrive det ind. Rigtig gerne. Så nej, jeg var også lidt overrasket, og altså... Det består jo af Magnesium og Sulfat, og de to... Det kunne vi snakke om i rigtig lang tid. Ja, det er det. Men i dag er det Magnesium Sulfat, vi snakker om. Ja. Og det gør det jo også lidt spændende, når vi skal placere det på en tierlist. Ja, fordi hvor sætter man den på en tierlist? Ja. Fordi i mit liv, indtil jeg er sådan... Jeg begyndte at lave badebomber, da jeg begyndte at undervise på HTX her, for nogle år siden, der havde jeg ikke rigtig, altså skal jeg love dig, første gang jeg så en vejledning hvor der stod sådan noget, så brugte man æb som salt, så var jeg bare sådan, hvad i helvede er æb som salt, det har jeg da aldrig hørt om før. Og Google var bare sådan, så er det magnesiumsulfat. Hvorfor har dem ikke sagde magnesiumsulfat? Det ved alle der værre. Men åbenbart. Det kan man ikke købe i Mattes. Nej, det kan man ikke købe i Mattes. Det er rigtigt. Åh, det kan man ikke købe i Mattes, nej. Så, altså... Jeg har tænkt, at den ligger omkring en D eller en C. Ja, du sagde det vist lidt selv dengang, at jeg har jo ikke så meget respekt for det der fodbadsnøde, så nej, det talte jo ikke lige fremme op. Det er mega rart med et dejligt fodbad, det er for sjældent. Det er sådan en meget lille hyggelig spade i fornemmelsen derhjemme. Og så Silent Workhorse i overgangs. Det kunne være sjovt at høre fra de forskellige organiske forskningsgrupper i Danmark, hvor meget magnesium sulfat man går igennem. Ja. For ærligt set, jeg tror det er meget. Og der er jo heldigvis masser af det. Ja ja. Og det er jo også det, altså der er masser af det. Men det spændende i magnesium sulfat er jo netop ionerne. Og når det bliver brugt til nogle ting der. Ja. Så, men det ignorerer vi. Og kun kigger på saltet. Vi skal nok snart tage et afsnit omkring Magnesium eller sulfat? Ja, jeg kan snakke rigtig længe om sulfat. Men sulfat er også meget spændende, altså sulfatsalte er jo generelt bare meget, ofte ret interessante. Ja. Og min POD det var jo med fokus på sulfat på proteiner. Hæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæhæh. Overraskende meget af det. Overraskende lidt interessant. Ja, det ville jo være noget andet, hvis det var ligesom... Jamen, I kører en ret. Jeg gider ikke at drikke. Jeg gider ikke at drikke. Nej, det er jo lidt det der, men der er virkelig meget af det, men der er jo også meget... Jern er der jo mindre af, groft set. Men det bliver brugt sådan her. Og det kan meget mere. Forskelligt. Det er jo så også et grundstof i sig selv, men... Sådan en atomkryd er der jo meget mere af, men det bliver også brugt meget mere. Ja. Det kan meget mere. Ja. Jeg synes en DR er fint til magnesiumsulfat. Yes! Det er en stille arbejdshest, men så er det jo heller ikke andet. Det er jo ikke fordi, at man ikke ville kunne gøre det uden magnesiumsulfat. Så kunne du bare tørre det på en anden måde. Det er for desikant. Det er for desikant? Åh! Er det ikke det, det hedder, når det er sådan et tørremiddel? Jo! Der kan du også nævne en anden en, der har korsulfat. Så er det også en klassisk desikant. Den skal så varmes op for at være virksom desicant. Og så rigtig glad for at suge det fra luften, derfor man ikke bruger den på samme måde som magnesiumsulfat. Altså det er jo det. Nå, det er jo for at sige at der findes andre? Ja, der findes mange andre desicanter end magnesiumsulfat. Jeg tror det der er specielt ved magnesiumsulfat som desicant er bare det der med at den ikke suger det fra luften. Så nemt. Så blev det faktisk for en gang sgu lidt et lille hyggeligt afsnit, fordi vi ikke kunne finde den. Ja, det var faktisk fascinerende, vi tænkte. Ja. Ja, så tak til jer, der har lyttet med derude. Det var et lille hyggeligt afsted omkring Epsom-salt og Magnesium-sulfat. Hvad har vi lige lyst til at kalde det? Men helst Magnesium-sulfat. Ja. Kan I have en rigtig god dag derude.