Carbon, del 2 - Den beskidte del

Dette er del 2 af carbon. Hvis man ikke har lyttet til del 1 endnu, vil vi foreslå, at man gør det.
I dette afsnit skal vi høre om de mere beskidte dele af carbon som tørv og kul, og hvorfor det ikke bare er ren carbon man futter af, når man brænder kul. Vi kommer også ind på hvordan carbon bevæger sig gennem tid og rum, alle faser, og liv og død her på planeten i det store carbon kredsløb. Vi møder også carbon-14 isotopen, og finder ud af hvad sådan en radioaktiv type kan bruges til. Til sidst skal vi også lige have aktiveret vores viden om kul. Lyt med og lær mere om det episke grundstof carbon.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Så er vi her igen. Lige en lille uge forsinket. Ja, der skete meget. Der skulle lige ordnes nogle ting i livet. Sådan er det. Så hvad skal vi snakke om i dag Morten? Vi skal til Carbon del 2. Så hvis man ikke har hørt del 1, så er det måske et godt sted at starte Og her kan man jo høre om hvorfor vi aldrig ville købe en diamantring Og hvordan delen liv det kunne opstå Og så hvor awesome grafin slags grafit det er, så det får en episode selv Det fandt vi ud af under det her afsnit Så det her afsnit der skal vi jo bare videre, og der er i hvert fald et eller andet af det her karbon, det her kulstof, som vi ikke har snakket om endnu. Ja, og jeg tænker meget passende, vi starter det her afsnit med det lidt deprimerende, og så kan vi tage og snakke om nogle hyggeligere ting med karbon. Jep, det lyder godt. Fordi det vi skal snakke om nu, det er kul. Det forstår jeg ikke, hvad er det deprimerende ved kul? Jamen det er jo det. Gi' en kæld og så'n kul. Eller dybe, nej. Men kun at lade sort ish, kan også være det små gråt. Ja, det er vel... Årh, hvad er det nu det hedder? Min bedre halvdel, hun siger det hele tiden. Jeg har glemt det. Det er sådan en bestemt farve. Men kul er sådan mineralsk kul, man har jo også teknisk set trækul, det snakker vi om lidt senere, men man har stenkul kalder man det, det er en type ting, og det kan man grave bare ud i jorden, hvis man smiler, grave et hul, grave en i en klippe, et eller andet, så kan man finde kul. Og mange har misforstået det der med, at kul over tid bliver til diamanter, det er ikke dér det bliver det, det kræver også noget mere intenst varme. Så diamanter de opstår, mere undskyld hvad? Det kræver også noget mere varme, ikke. Bare tryk og så videre varme og. Tryk, ja, så det er derfor de finder om det også ofte omkring vulkaniske aktiviteter og andet, der har man fundet mange diamanter det kræver lidt noget andet end bare, der er mange der snakker om det, om kul under tryk hvis det var kul under tryk, så havde vi haft i jernlød mange diamanter i verden der er rigtig mange gode store klumper af kul forskellige steder man graver. Ud ja, men det er vel altså det er vel det er vel noget kulstof der så bare skulle findes lidt længere nede men det kommer måske slet ikke fra organisk materiale det der diamant det kommer bare fra noget sten det. Kommer fra noget andet, ja det kommer nemlig fra noget sten fordi problemet er, nu skal vi snakke lidt om hvad kul er det er at kul af ikke bare ren karbon, det er jo egentlig sjovt man snakker tit om det, det er bare sådan i det pvc system, det er jo kulde, stof, nej. Det kan være det er for man. Kalder det karbon nogle dage, det er det, hvis du finder dem skal vi nu starte lige bagfra i min noter her, fordi den der renest af dem, den er på nogenår 90% renhed. Det er det reneste kulde? Ja. Ja, det vil jeg jo ikke kalde sådan noget ren. Nej, og det er jo fordi, at det her kulde, det er bare sådan en blanding af snask. Ja, altså det er noget der har været levende en gang i går. Ja, det er det, og det er ligesom vi snakkede om i carbon hydride afsnittet, det er jo olie. Det er jo også levende snask, som så bare ikke er blevet sådan forstenet. Men så vil jeg godt gætte på hvad der ellers er i. Ja, gå for det. Jamen altså, så må det jo være noget nitrogen og noget oxygen. Og selvfølgelig noget hydrogen, fordi det sidder sammen med det. Det er jo carbon hydride. Hvad kunne ellers være spændende at have sådan et skrald noget? Har jeg sagt svalg lige nu? Nej det har du ikke, men det har du også. Ja, det er vel der hvor vores rå mængder af svalgtyre kommer fra? Ja, det er de rå mængder af svalgtyre kommer fra. Hvad er ellers noget? Ja, men Morten... Noget fosfor må det jo også. Ja, men du tænker fororgængelige nu. Øh, kalsium? Ja, ja, også det. Nå. Der er også kviksøl. Der er lidt uran i. Der er bare... Al skins skuft er også arsenik. Så når man lige hælder stenkul på den dejlige grill, så får du også en lille smule kviksøl og uran. Det kan jo også noget. Det lyder meget imponerende. Det er det, der giver kødet smagen. Hvis min bøf ikke smager uret, så vil jeg ikke have delt den. Det er derfor folk står der og siger, det smager bare ikke af det samme, når det har været på gasgrill. Der mangler det der lille... Ja, det er rigtigt. Ja, så gas er faktisk renere jo egentlig, fordi du ikke får det skidt med. Ja, det er det jo tænkt, at det er renere og renere, men det smager jo også anderledes. Ja, man kan godt smage, at der følger lidt mere med. Det er så nok mest bare lidt større karbonkæder. Men jeg har egentlig aldrig tænkt, altså netop som du siger, det der med, at man tænker jo ikke over det, fordi det jo bare gulvstof. Det er jo bare karbon. Det er jo bare karbon, men det er det så. Nej, og det er jo heller ikke, fordi grafen, som vi snakkede om, og vi snakkede om diamanter, Det var jo fine, organiserede strukturer af carbon, bundet til carbon, kun carbon. Nischweiter. Og det kan man jo så se, at det ikke kun er noget, fordi hvis det... Ja, og det endnu vildere er, at det her i kulde, det er jo ikke enkelt carbonkæder. Der sidder også benzinringene, der sidder alle mulige mystisk-fystiske strukturer. Det er bare sådan skrammel, der er presset sammen. Og det er også derfor det brænder godt, der er jo masser af energi at hente i at brænde de forskellige bindinger af. Ja, og der findes jo forskellige typer. inden du går videre må jeg lige. Spørge om noget så det vil sige at om noget det bliver til kul eller noget det bliver til olie eller noget det bliver til grafene eller noget det bliver til diamant det har lidt at gøre med hvilket tryk og temperatur det har været udsat for og også dets oprindelse så hvis det har været fyldt med andet snask som liv er så bliver det mere til olie og sådan noget og hvis det sådan er lidt nogle carbon mineraler så bliver det til til diamant, altså jeg ved ikke noget om det. Jo jo, det skal jo være meget mere rent carbon for at det kan blive til diamant og grefen. Og grefen også? Ja. Ja, okay. Men det kommer måske også af sig selv, hvis det kommer dybt nok ned, at det så ligesom ligger sig i lag af de forskellige grundstoffer. Og igen, det der med hvis du vil have noget vulkansk aktivitet, så får du sjovt nok også bare at brænde alt skid og kanel væk fra det der carbon kæde der, så du kan få lavet nogle spændende ting. Ja, okay, godt. Ja. Vi kan jo starte med den helt dårlige... Jeg tror ikke, at min skorstensfar ville blive fan af mig, hvis jeg fyrede af i hvert fald. Tørv! En kalasiker! Ja! Min bedstefar, han var jo tørvegraver. Det er bare sådan... Men det er fint, at vi ikke har noget tørv længere. miljøkatastrofe i sig selv, men det er fint vi ikke brænder tørve af længere. Ja, men det var vel under 2. verdenskrig? Specielt med også før 2. verdenskrig, også lidt efter. Ja, jeg tror han var det efter. Ja, der manglede også brændsel. Ja, i lang tid. Ja, men det ødelægger jo skorstenen, fordi. Det jo bare altså i forhold til tørv så er kuldet helt rent jeg. Tror det er sådan en lignende 10% og så er det bare sådan en skrammel for resten altså det er jo så resulteret at vi har nogle moser fordi du gravede det op fra moser. Ja fordi det er jo igen organiske materiale der har ligget Under forhold hvor der ikke er ild til stede, så det ikke er blevet nedbrudt særlig meget. Så det er jo det, i en tørv vil du gå ud i f.eks. moseområdet, der er dog en mose i Ringe, altså du er ude ved Pindstrup med en sø nu. Pindstrup. Det minder mig om et eller andet, er det sådan noget man putter på sine planter? Ja. Det er også spagnum, det er også sådan et problem. Det tager vi et helt andet afsnit om spagnum. Men man kræver lige det øverste lag væk. Græs og andet spændende levende materiale, det kunne også være sjældent nok idéer. Væk med det skrammel. Under det, tørv. Et eller andet sted omkring 10% karbon. Det brænder ikke så godt. Men hvis der ikke er noget andet tilgængeligt. Træet skal jo tørre for at du kan brænde det osv. Og. Det kræver også man har nogle skove. Ja. Det hedder også, hvad hedder det nu, peat på engelsk. PEAT, det kender nogen. Det er også det, der giver røg i whisky. Nå. Ja. Så. Fylder man lige sådan en gang klam, tørv og røg ind til det. Det. Smager bare ikke af det samme, hvis det ikke er altid snastigt. Det. Smager ikke af det samme, hvis der ikke er phenol i, men det er en helt anden afsnit omkring phenoler i. Næste ting, man tager, det er brunkul. Ja. Altså så nu er vi på sådan en eller anden karbon kvalitetskala. Ja. Karbon kvalitetskala, og vi kører ned i. Bedre ting nu. Ja, og grunden til at du siger, at vi kører ned i bedre ting, det er fordi det ligger dybere? Ja. Det gør det også. Brunkul, det kender man faktisk fra Danmark. Og da jeg sad og researchede det der afslutning, der kom jeg til at tænke på en gammeldansk film, hvor det netop er i en brunkuls lejr. Åh. Ja, brunkuls lejr. Ja. Hvor sådan mandemænd de graver det ud, sådan nogle store gammeldags gravmaskiner graver brunkul ud. Gode Morten Kork films tider der med flintebrød og alt muligt andet. Årh, det er godt. Men brunkål er ca. 25-30% karbon, så det kører jo op ad. Jeg. Har også været i en brunkålsmine i Østtyskland en gang, altså sådan en åben mine. Det er jo ikke til at fatte det her store område. Du kan jo ikke se andet end bare det her kæmpe store hul. Og jeg tror, at du har nævnt det i et andet afsnit af de her De her gravmaskiner, som jo en af de største maskiner, der nogensinde er lavet. De ligner bare sådan en lighthouse nogle. Og. Så kommer man tæt på, og så. Er det bare sådan, hold da fast. Ja, altså... Ja, min hjerne kunne i hvert fald ikke lige helt... Altså, at forstå størrelseforholdene, fordi det bare er, altså... Så sindssygt, men... Altså, selvfølgelig er det stort, der bliver jo brændt meget af. Ja, og det er bare brune kul. Ja. Så er der sort kul. Også kendt som BITO... BITOMINOS? BITOMINU? Øh, jeg kan aldrig sige det. BITOMIN! Skal vi ikke bare sige det nu? Nå. Er det BITOMIN? Det troede jeg bare... Det troede jeg bare... Sådan asfalt? Ja. Det indgår også i asfalt. Restprodukt fra afbrændingen af det indgår i asfalt. Nååå... Men det er sortkul. Okay. Øh, du får det til asfalt. Det er jo sådan et restprodukt for det, blandt andet. Og det indgår også bare i det. Men der er en karbonrenhed på 40-60% Yes. Og det er stadigvæk ikke så meget Nej Men er hydrogen også med der? Hvad. Med hydrogen? Nå. Men hvad betyder karbonrenhed? Det. Er bare at det kun er karbon Og så ikke alt muligt andet skrammel. Ja men vil du karakterisere hydrogen som skrammel? I. Det tilfælde her ja, stadig skrammel Og så er der altså hvidkøl. Ikke hvidkøl. Hårdkøl. Det. Er mig der har skrevet rigtig grimt i mine ord. Ja, det er tjuskehåndskriften, når det bliver sådan noget... Ja. Men altså, man kunne da godt... Ja, det vil være vildt med hvidt kul. Men. Det vil også give mening, hvis man kalder det hvidt kul, fordi det er sådan helt blankt i overfladen. Det er det der sådan, når man har set billeder af sådan noget kul, så er det ofte det der, de viser. Det helt flotte, blanke, næsten skinnende kul. Men. Det er så også, fordi det er den bedste kvalitet. Ja. Det er anthracite, hedder det også. Det. Er anthracite, hun siger? Ja. Det er den farve? Ja. Ja, det er også et godt navn. Og. Det er den der ikke helt sorte, ikke helt grå, men nemt derfor sådan hårdt blankt. Ja. Ja. Ja. Meget speciel farve. Det har en kulstofrenhed på 92-98. Okay. Så der er de andre ting virkelig ved at være presset ud. Ja. Og det bliver så brugt mest til metalforarbejdning. Det. Bliver ikke brugt... Nå, fordi det så kan komme op i rigtig høje temperaturer. Yes. Og. Når du skal lave stål, så du også bruger for rent karbon til at fyre ind. Selvfølgelig. Ja. Som. Vi snakkede om i jernafsnittet. Så der har man jo ikke... Der kan man jo ikke tage tørve op. NØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØ� Og der har vi mennesker jo så hyggelige, fordi jo, ren antacid osv. til metalforarbejdning, gør mening. Det andet skrammel, brænder lortet. Og så laver vi strøm. Det. Giver da også mening. Jamen. Det gør det. Og så bruger man det også til nogle andre ting. Men jo højere, altså karbonprocent, jo renere brænder det. Nærmere karbonprocent, jo dårligere brænder det og giver os noget syre, regn og andet guf. Ja. Fordi der kommer en masse svårl med ud, som hvis man ikke har et system der fanger det i skorstenen, så. Har du problemer. Ja. Men det er jo igen... Ting. Der kommer ud af skorstenen, siger du Morten? Det kommer også dem lidt. Åh nej. Men en ting man kan bruge det til også Morten, nu har vi begge to spillet hard til vejen. Ja? Ja. Der kan man... Der får man en lille historie, tænker jeg. Det er faktisk, at IG Farben, altså IG Farben i Tyskland, det lykkedes dem at lave benzin og gummi ud fra køl. Nå. Er det rigtigt? Ja. De lavede syntetisk brændstof. Ja. Men. Selvfølgelig. Blandt andet gennem Fischer-Tropsch-processen. Og det er ikke den Fischer. Det. Er en anden Fischer. En. Anden kemiker Fischer. Jeg tror lidt, ens forældre beslutter, hvad man skal i Tyskland, når de kalder en Fischer. Også fordi det giver ikke rigtig nogen mening at hedde det i Tyskland, altså de har jo nærmest ingen hav. Nej. Så mange fisker er der heller ikke. Der er flere kemikerer end fiskere. Sikkert. Men det kræver nogle katalysatorer i form af jern, kobold, nikkel, rutinium og så en masse varme. Det kan køre med mange forskellige katalysatorer. Men det var en nødvendighed, når det træder i rige, fordi de ikke havde rigtig olie i gang. Så var løsningen kul, som de har. Det. Har de adgang til, det må man sige. Så. Simpelthen laver de deres kul om til benzin og hvad hedder det nu, og gummi. Jamen. Det er jo det der med nød, det lærer en nogle ting. Ja. Det gør det nemlig. Og. Noget andet politisk efter den periode, det er jo faktisk at EU er jo skabt på grund af kul. Altså kul og stål unionen. Så det er meget politisk materiale åååh ja. Og man snakker, nu er der jo faktisk lige KOP 29 endnu der snakker de meget om kul også ja det. Tænker jeg vi bare skal blive ved med at brænde af eller hvad siger de? det. Vil de fattigere lande gerne have lov til at fortsætte med at brænde af og også nogle af dem der ligger i stadiet mellem de rige og de fattigere lande som Kina som Kina specielt. Det meget fattige land Kina meget fattige. Land Kina vil gerne have lov til. At fortsætte med at brænde kul ikke? ja jeg tænker også det meget fattige lande. USA også ja de vil også rigtig gerne fortsætte med det Der er et lille problem med det. På nogle punkter er der mange problemer med det. Der. Er et lille problem med at brænde kul af. Der. Er faktisk flere problemer, og der er faktisk et interessant problem, som man burde nævne ofte når man snakker omkring strøm. Udover en helvedes masse CO2. Sjovt nok rent. Koldioxid kommer der meget af, når du bare brænder karbon af. Når. Man brænder kul af. Så. Kommer der jo også ting ud, og der kommer jo og blandet aske ud, og der kommer jo, hvis du husker tilbage hvad jeg sagde i starten, når man brænder ind, noget kviksul, og også noget andet Morten, UREN, et kuldegrafværk udleder 10 gange så meget stråling, som et atomkraftværk gør. Også affaldet. Ja. Og det er det, der er så skørt. Altså det er sådan, at... Åh. Men stråling er farligt. Ja. Ja. Og også igen det med, at sådan... Ja, det er okay, at folk de dør af luftforurening. Det er bare helt fint. Det. Er bare helt fint. Men det der atomkraftværk, der står derovre. Frygten. Ved atomkraftværket, den er værre. Så. Den der engang-katastrof-mulighed kontra konstant at køre det, Det vil man hellere. Nu. Siger jeg måske noget kontroversielt, men dem der kørte den der atomkraft nej tak kampagne i 70'erne og 80'erne, de har været skyld i at kuldkraft har kørt videre i længere tid, og der vil også slå rigtig mange, jeg siger ikke at det er dem der har demonstreret der har slået folk i hjelmen, men jeg siger bare at det ikke er gratis. Det har jo ikke været gratis at sige nej tak til atomkraft. Nej det har det ikke. Det. Er mange atomkraftværker, der kunne afstatte koldkraftværkerne. Der er meget få, der skulle til for at afstatte dem. Ja. Og det har selvfølgelig også sin problematik, og jeg ved godt, at det ikke er problemfrit, men det er bare igen... Det er bare sjovt det der med, at al fossil brændstof, det på en måde sådan kører sådan lidt... Under radaren. Ja, under radaren af farlighedsniveau med undtagelse af CO2 lige for tiden, det har man forstået, men alt andet, det er sådan... Det er jo bare cool, det har vi jo altid brændt af. Det. Er jo fordi man har accepteret det som en konsekvens af livet. Ja. Og det er det jo også. Det er jo det jeg siger, det er jo smart at brænde af, fordi du får strøm. Altså det er det vi afhængig af åbenbart. Kan. Du huske da vi var i yngre områder, der snakkede man meget om flyvevaske. Det. Snakker vi mindre om nu. Øh, altså jeg kan høre, jeg kan huske... Da du sagde aske, så kom det første der kom op i min hjerne, det var flyveaske, men jeg har ingen anelse om hvad det er, eller hvorfor Flyveaske. Det er den flygtige aske, der kommer op igennem skorsten, også fra kuldkræftværker Så små partikler? Meget små partikler Der har man så et krav om, at der måtte max. komme 1% ud Ja 99% skal fanges, men den 1% der kom ud, den er så fyldt med masser af radioaktivt guf Ja Og så er der også alt det snas der tilbage Og argumentet, det bedste hvor folk siger sådan, jamen så meget svine de heller ikke Koldkræftværker sælger deres bundeaske til atomkræftværker fordi der er uret i. Så der sender dem til et firma som så oprenser det for at få uret til atomkræftværker. Så der er rigeligt guff. Og det er jo så heldigt for dem at deres radioaktive affald kan man så bruge. Ellers så havde man bare lagt det i sådan en klump af aske. Eller puttet det i asfalt. Ja. Ja, det lyser godt op på vejene. Så det er sådan lidt noget af det deprimerende ved det, altså Ja Det er jo konsekvens ved det Jamen det. Er jo igen bare, der er jo altså Der er jo ikke nogen gratis glæder her i livet Nej, vi har. Jo også snakket med vindmøllerne i epoxy afsnittet Hvor man også bare sådan graver dem ned i det hul i jorden. Ja, altså det er jo Det skal jo bare behandles ordentligt Altså alt skal behandles med respekt Og det gør vi. Jo så ikke altid. Okay, apropos sådan tingene der er konsekvenser af livet og så videre Morten, du havde noget du godt ville snakke om? Jamen. Lige bare lige for at runde kul af, altså det er jo Vi har også været inde på det, men det kommer jo for livets carbon molekyler Og det er jo især planter, der virkelig har været det Så det er jo deres polymer, det de har lavet strammerne af, så det er cellulose og lignin Og det er også derfor, du ser alle de her lange kæder, mærkelige kæder Ja for det er lignin, det er jo sådan noget med en masse benzinringe. Og sådan noget Ja, altså noget skud. Moder Ja Så ja, altså det bliver jo til kulve, hvis det er utilgængeligt for nedbrydning af mikroorganismer Så det kan det jo være på mange forskellige måder, vi snakkede om ildfat i mosø, det kunne også være at blive dækket af sediment Ja, som jordskred eller et eller andet Ja, eller være blevet til trækulve i en skovbrand, og så ikke kunne nedbrydes videre og så bliver det jo bare begravet længere, altså over tid så kommer der mere og mere ovenpå eller det bevæger sig nedad og så kan du jo så grave det ud på et tidspunkt og altså det meste kulde det er jo 359 til 299 millioner år gammelt ved du hvad den periode hedder. Carbonificerede periode. Ja. Det gør det, kultiden. Er det ikke det der hedder på dansk? Ja det kan godt passe. Ja. Så der var en. Der. Hedder carboniferous era eller sådan en lignende kategori. Ja. Så der blev der rigtig meget der blev gravet ned der. Altså der ikke blev nedbrudt. men det er jo også sindssygt at tænke på at så tager man sådan et stykke stenkuld og varmer ens pølse op med og så er den her, det er jo faktisk noget der var levende for 321 millioner år siden ja det er ret vildt at tænke over det skal man bare lade være med det. Skal man ikke tænke på at lave. Sin pølse område ja, og så sagde du noget med Noget med livet? Ja. Det var lige sådan et forsøg på en line-up til dig. Ja. Så det er carbon kredsløbet, tænker jeg. Ja. Og det er jo faktisk både liv og ikke-liv. Nå men det er jo enige i. Det er jo meget sjovt det her med at det er både en geologisk cyklus og en biologisk. Så det med at vulkaner udskiller en masse CO2 fra ret dybt nede, der bliver skudt ud i atmosfæren og så reagerer det jo med regndrukket, bliver til kulsyre som CO2 gør når det bliver opløst, som så drypper ned på nogle bjergearter som så hvor syren ligesom opløser det så det reagerer og bliver til forskellige karbonater mineraler og så bliver vasket ud i havet og så lige så stille og roligt jo kommer ned i jorden igen kan man sige og så kan det fortsætte i sådan cykluser der tager jo mega lange tid som du selv. Siger virkelig mange millioner år Ja, men. Altså der kommer jo CO2 nedefra og det er også i nogle forskellige mineraler og så er det jo så den måde liv har fundet ud af at hijack den her geologiske cyklus ved så at planter og cyanobakterier og alger og sådan noget de kan hive CO2 ud af atmosfæren ved hjælp af fotosyntese og så kan dyrene spise dem og så kan de Så kan de også dø, og så kan de blive spist af nogle regnorm, og så bliver det frigivet til atmosfæren igen, eller når dyr de respirerer, altså bare trækker vejret, så udskiller vi jo CO2, så det er meget sjovt det her med at det hele hænger sammen. It's all connected, og vi er alle sammen del af en cyklus, og jeg har. Ikke min sølvpapir sat nogen steder. Skal. Du have en sølvpapirsat? Nå. Nej, jeg troede bare du ville sige, at det er tall connected. Nå. Ja, det er rigtigt. Så nej, det var mere i hippie-måden. Nå, i den positive måde. Så... Ja, og så også bare det her med at tænke på, hvor... Det er jo sindssygt meget karbon i atmosfæren. Og det er jo synligt. Du ser det jo ikke. Det er jo i gigaton-størrelsen. Som milliarder af tons. Og bare det der med at det er der bare, du ser det ikke Du lægger mærke til det, hvis du sidder i et tæt lokale, og der er mange mennesker derinde Så kan du ligesom fornemme, at luften bliver tung Men ellers så lægger du ikke mærke til det Men hvis du havde en gigaton kuldelæggende Så kunne du fandme lægge mærke til. Det Det er skræmmende, det flytter man. Ikke bare lige Ej Ja og så, som vi snakkede om, så er der også den her lille bitte del af organisk materiale, der ikke bliver spist, altså bliver frigivet til atmosfæren igen som CO2, men bliver begravet og langsomt bliver til kulde, olie og gas. Ja. Og så der kan man sige, at jeg kalder det en lille del, men i forhold til hvor meget der bliver hævet op i jorden, så er det jo faktisk, så selv en lille del er jo mega meget. Ja. Men det der, altså, det der, der bliver, altså det der bliver begravet, Det ryger egentlig ud af kredsløbet. Ja ja. Og det er jo også lidt skørt at tænke på at det ryger ud af kredsløbet. Så kommer det tilbage. Jamen CO2 niveauet er jo faldet og faldet og faldet fordi de skide planter har stjålet en CO2 ud af atmosfæren. Så jeg vil sige det er godt livet har fundet ud af at skabe en organisme der kan give balance til regnskabet. Og få det tilbage i kredsløbet. altså mennesker der gravede op og brændte af, så det kan komme ud i atmosfæren, så vi kan få niveauet op på normal niveau igen altså normalt som der for flere hundrede millioner år siden. Det. Kan jeg godt se Morten. Jamen. Jo, dengang der var det var mere tropisk. Ja. Og der ikke var mennesker. Ja. Ja ja, når når den der organisme af mennesker de kunne være interesseret i at bibeholdt det miljø de er skabt til, i stedet for det der tropiske miljø vi får flere hundrede millioner år siden. Det. Kunne være vi godt kunne lide det miljø vi er udviklet til. Ja. Men. Hvem ved? Ja ja. Det finder vi jo snart ud af. Det. Kunne jo være man skulle leve i Subiduas Costa Calamboa. Ja. Det kan noget. Men nej, det er jo bare lidt en sjov tanke det her med at det jo egentlig Det er jo noget der har været del af kredsløbet, blevet taget ud af det og kommer tilbage, men det lyder som en positiv ting så, og det er det jo også for nogen, men for andre er det jo... Ja. Men det ser man jo også med de der frosne tundresøer, der lige så stille begynder at tø, hvor der bare kommer sådan et leds af metan og CO2, der bare har ligget igennem de flere millioner år Ja, der er så. Også en masse, øh... Altså, metan spisende... Bare. I forhold til at skubbe regnskabet længere og længere. Nå. Nej, men der er jo en masse metan spisende bakterier, der så også vågner op i tunnelrandet, og så spiser den metan. Ja. Øh, det er rigtigt. Så... Så ja, altså, det, det... Det... Jeg tror bare, det der er jo, at... At... It has happened before, and it will happen again. Oh, ja. Altså... Det er bare lidt vildt, det er lidt vildt at det er nu det sker. Du. Kan ikke lade være med at snakke om det her cykel, du synes det skulle blive deformerende. Nej. Nej nej, det synes jeg ikke det er deformerende, jeg har lige solgt det som at det kommer tilbage til det naturlige niveau, som var dengang hvor Hvor de ting der er blevet til kul, olie og gas, de var levende. Ja. Så de kan komme tilbage igennem. Ja, præcis. Return. Of the... Jeg ved fandme ikke engang hvad der grodede dengang. Det har jo ikke været... En af drene. Ja, det har jo været sådan... Drene typer. Ja. Nå, jamen ellers så er der jo også masser af kul i havet. Ja, ja. Hvad er det for noget kul? Jeg elsker muslinskerner. Ja! Ja, det er rigtigt! Altså, kalsiumkarbonat i muslingskaller og koraller og sådan noget. Ja, der er også noget andet carbon i havet. Altså. Koldsøjer? Øh, ja. Koldsyre? Ja. Det er jo også en sindssyg mængde. Prøv at se på... Ja. Du har et tal her. Ja. Altså den første og bedste Wikipedia tabel. Ja. Hold da fast. Ja. 38.400 gigaton. Og til sammenligning så er i den tabel, altså det er jo nogle tal, det er jo estimater, det er jo ikke... Nej, nej, nej. Men til sammenligning så er der 720 gigaton i atmosfæren, så der er altså... virkelig meget opløst CO2 i havet og det næste. Det er jo 3.500 gigatons kuld. Hvorhen? det står der. Nå tilgængeligt. Ja. Til sammenligning. Med. Prøv lige at se. Hold da kæft. Men prøv lige at se hvor det meste af det er henne. I deep layer. Ja så det er dybt nede. Jeg ved ikke hvad det betyder egentlig. Så der er bare rigtig meget CO2 opløst i havet. Og så den sidste ting som virkelig også er et stort karbonlager her på planeten. Hvad er det? Jamen jeg tænker ikke så meget over det. Vi har snakket om dem allerede. Det var det første jeg indledte livets cyklus med. Udover... Jo, det var det vel på en måde. Jeg kan faktisk. Ikke huske det, Morten. Jeg hører ikke. Efter. Elitosværen. Elitosværen. Så det. Er. Alt det sten. Er det alt det forbanrede sten? Ja, så kalciumkarbonat, melanaller. Så altså kalkstenens typer. Og marmor. Sådan nogle. Og. En møntsklint. Yeah. Curse you, møntsklint. Ja, lige præcis. Og alt det kalk i din elkedel. Jamen, det skader. Jo ikke nogen. Det kommer jo aldrig ud derfra. Du skal afkalde. Den engang imellem. Jamen så beskytter. Jeg miljøet. Nå ja, du. Beskytter miljøet ved ikke at afkalde den. Tak Tarm, vi. Havde den ude i skroetrækken, han stedet for bare at hakke den ud og lave sådan en bunke. Det var du. Faktisk ret i, det er jo faktisk den miljørigtige måde at gøre det. Og så grave det ned i haven. Men ikke i en for sur have. Nej, nej, men så bliver det også fri. Ja, det er rigtigt. Men prøv lige at se hvor meget carbon der er i... I litrosfæren. Det er et. Meget stort tæt. 60 millioner gigatons. Ja. Og det. Gider jeg ikke engang at sige hvad det vil være. Jeg er fri. For pokker. Det er meget. Ja. Så der er rigtig meget karbon i sten. Sten. Yes. Altså nu har. Jeg flere gange efter at smerte nedad derfra så set møn sklint og det er jo rigtig meget kalk. Det er det. Og det er jo det kalk der engang har været levende. Ja. Fra en masse af de der små muslinger og andet Ja og de der små typer Koraler og krebsedyr og sådan noget lignende Jamen endnu mindre, de der små nogle Nååå, ja, ja, ja Dyreplankterne vel? Ja det er det Er det ikke? Jo Ja det er for lang tid siden jeg har været på Møns Klint Sådan noget lignende, sådan noget småt skrællerholdt Ja Det er egentlig også sjovt sådan White Cliffs of Dover Ja At det er sådan Det er bare så unikt et sted, sådan siger man i den engelsktalende verden. Der er også Ørns Glint. Og Stævns Glint. Og de er højere. Og der er også herude i Sangstrup. Ja, men altså der ligger jo bare et langt bælte af mineral, der er blevet hævet. Toppen af Norge. Nej, det er. Jo så ikke det. Nej, det er ikke det. Nej, det er det vi ligger oven på. Men det er. Jo, hvad hedder det? Det var lige lidt om hvordan karbon det fiser rundt både geologisk og biologisk og også hvordan mennesker de lige også hygger sig lidt. Med det. Kan vi så holde styr på alt det her gamle karbon Morten? Ja det kan. Vi! Det var godt overlægget eller hvad det hedder. øhm, vi har jo en måde at holde styr på carbon som man sådan ved hvornår det kommer fra det er jo den der kulstof 14 metode hvad er kulstof 14? fordi kulstof det er altså 12 ja, gennemsnitskulstoffet det har 6 protoner og 6 neotroner det gør det til carbon 12 Så er der jo nok to mere af en af delene, og hvis der er to mere protoner, så er det ikke karbon længere, så det må være de der neutroner Og så bliver det til en isotop Ja, og det kan man jo sige, det er standardkarbon jo også, de er jo alle sammen isotoper Men ja, man plejer nemlig at sige, at det er. Den Det er den, det er, de. Andre isotoper er den Så ja, man udnytter ens kemiske viden om isotoper til at altså at den har de her to neutroner mere og at den er ustabil altså med en halveringstid på omkring de 5.700 år det går langsomt, ikke for langsomt nej nej præcis, det går tilpas langsomt til mange af de ting man gerne vil datere fordi det er jo organiske materiale, så det er hvis man har fundet en mumie og tænker hvor gammel er den her mumie egentlig, så kan man lige tjekke hvor meget koldstof 14 der er i, fordi siden det henfalder, altså det bliver mindre og mindre og mindre, altså halvt så meget hver 5.700 år så kan man jo regne tilbage ud fra at se mængden af koldstof 14 hvornår den her mumie engang var levende og det er jo så fordi levende ting så længe f.eks. en plante er leven så inkorporerer den C14 fra atmosfæren så er der et dyr der måske spiser den her plante og så længe det dyr det spiser planter eller andre dyr der også spiser planter så får det jo en konstant tilførelse af C14 og så når man engang dør så stopper der jo med at komme mere koldstof 14 til en altså der er jo det her koldstof bliver jo inkorporeret i ens biomolekyler så altså i proteiner og i alt det vi er bygget op af som har koldstof i sig men når man dør så så bliver der jo så bare mindre og mindre af koldstof 14 i forhold til koldstof 12 så kan man jo se på radioen Den fælder lige så stille bare hænd af. Og det er bare en trilliondel af koldstofjorden i atmosfæren, så der er en lille smule der bliver inkorporeret. Det er nok, netop fordi den er ustabile. Så det er jo en smart metode, altså det er jo også det der er fedt, altså når der er sådan grænsefeltet imellem sådan at der er gået nogle kemikere herovre, der er gået nogle arkeologer herovre Arkeologerne har været sådan lidt, det kunne være mega fedt hvis vi kunne vide hvor gammel den her mumie var Så kunne man lige snakke sammen med kemikerne og så nogle fysikere. Også Det er faktisk rigtig godt sådan joint project Kolster 14 det ting Ja. Mega, altså det er totalt Hvad hedder det? Når Hvad hedder det? Sværfaglighed mødes Altså at det Det duer bare Når alt går op i en højere enhed Ja Og det er. Jo meget spændende med det der Fordi det kræver jo Kræver at ting har været i live først for at man kan Kuldstofdatere det Ja Du kan ikke. Bruge det på alt Nej det skal have været En livlig organismer En direkte eller indirekte forbi fotosyntese Ja fordi at. I mine yngre dage, jeg har en religiøs baggrund, det kan vi snakke om i podcast og andet, men kreationister er glade for at sige, at kulstof 14-dateringen virker ikke, fordi man har lavet kulstof 14-dateringen på levende havsnegle, og de har vist sig at være flere millioner år gamle, så det kan jo ikke passe med Hvor tror du man har dateret dem fra? Fordi det er fra en reelt videnskabelig artikel, der skulle vise begrænsningerne af. Det. Altså hvor man har taget prøven. Hen? Ja, hvor de har taget prøven. Fra sneglen. Skallen sikkert? Ja. Fordi der er så kalciumkarbonat i? Ja, men det er jo ikke. Levende karbon. Nej, fordi det bliver så inkorporeret i skallen som mineralet? Ja. Uden at blive splittet fra hinanden. Eller hvad? Så det har ikke kørt igennem? I hvert fald ikke af housemind. Så er det ikke kørt igennem sneglens. Fotosyntese og sådan noget, men det er. En af begrænsningerne, du ved det Så du kan ikke gøre det på den måde, du kan heller ikke gøre det på ting der er levende lige nu, lige også noget skud og mudderagtigt at. Gøre Hvordan kan det være? Det kan. Jeg ikke helt kapere heller, men det fungerer bedst når folk. Er døde Nå men altså det er vel fordi man bare får et steady flow af kolster 14 Men i hvert. Fald det der med skaller osv det. Fungerer ikke Men ellers så? Men det kan også være en anden ting det med folk der er levende nu fordi der er en bestemt ting man skal tage højde for for prøver der er sket efter 1940'erne Ved du hvad det er? Atombomber Yes, de har fucket med radioen Selvfølgelig har de det Så de har skabt en masse, hvad hedder det? 14 og 13 Ja Så det skal man lige tage med, hvis man skal datere Jeg ved faktisk ikke Jeg ved ikke om man ikke kan gøre det, eller om man godt kan gøre det Fordi det er bare at skulle tage højde for det Det ved jeg. Faktisk ikke Man skal bare justere tallet. Vel? Det tænker jeg Spændende Men det har faktisk også hjulpet noget, at folk lige skulle springe de der atombomber fordi det har gjort at man har kunne finde ud af at linsen i øjet at den ikke bliver fornyet så det er en af de få ting i kroppen der ikke bliver fornyet fordi ellers ens hude bliver jo hele tiden udskiftet og knogler, selv dem de bliver jo også konstant nedbrudt og bygget op igen men linsen i øjet og emaljen i ens tænder det er der fra starten af Og det er jo egentlig nogle skøre ting, der er der fra starten af Det er jo nogle komponenter, der virkelig er store krav til Altså en linse skal være gennemsigtig Den skal holde hele livet Og emaljen? Nej, nej, nej, nej, nej, nej Det skal også holde til, at man knaver igennem alt muligt Ja, det kunne. Også være derfor, man begynder at have problemer, når man kommer op i alderen. Ja, det er jo det Det er jo derfor, at man får Årh, nu kan jeg ikke huske det Er det grønstær, gråstær? Hvad er det, der sidder på. Linsen? Ja, det er gråstær Jeg kan. Ikke huske det Men det giver jo fin mening Fordi alt det andet, det bliver så fornyet løbende Men ja, det er meget sjovt, der er det igen også sådan, der er nogen der har fucket op i regnskabet, hvad kan vi bruge det til? og så er der jo så også en sidste ting der er lidt i familie med det her, det er carbon mærkning så det er hvis man, det er når man har skulle finde ud af biokemiske og også organisk syntese kan man da også sige ja pathways, altså sådan hvor ender carbonet henne så kan du lige mærke det med noget radioaktiv isotop og så kan du se det er endelig det her molekyl, derfor må reaktionen foregå på den her måde ja, så det ja men vi kan. Tage et afsnit og snakke om nogle mærkelige isotoper man bruger meget i kemi. Ja, det lyder hyggeligt. Men det er jo i hvert fald igen fordi man bruger ens kemiske viden og isotoper jo de har lige lidt anderledes kemiske egenskaber men det er ikke noget der gør at det vælter processen. Så det er jo fedt nok. Jeg tænker vi trænger til at høre om noget der er lidt mere. Aktivt. Ja, det er fordi vi skal snakke om aktivt kulde. Det er jo meget op i tiden egentlig, aktivt kulde. Det er det værd igen. Det kommer sådan løbende med hippie-perioder af mennesker, apropos Krudestaller, som vi snakkede om sidst. Hippie-perioder? Jamen lidt, fordi det var. Jeg tror... Når til at rense vand for... Og ja, tandpasta har du også. Gukket. Det er rigtigt, ja. Ja, der. Vil jeg da ikke ville bruge fluer i deres tandpasta, så havde de prøvet at bruge aktivt kulde. I stedet for. Ja. Det kan teorien også godt. Gøre, men jeg tror stadig at flur er. Bedre. Altså flur det inkorporerer sig jo i mineralet, og så derfor, jeg reparerer tænderne, men aktiv kul inkorporerer sig jo ikke, det fjerner jo bare snask. Nogen ting. Noget snask. Vi sidder her med. Navnet aktiv kul, fordi det kul man har aktiveret, det kommer vi lidt sådan. Ja det. Har jeg altid tænkt på, det glæder jeg mig til at. Høre om. Det er godt. Fordi til at starte med så skal man lave kulet og man burde næsten kalde det aktiveret trækul, fordi det er den gængstige måde at gøre det på. Og trækul det har de fleste set ved en uheld, måske hvis de har lavet et bål og bålet så enten er ikke brændt færdigt ud, men man bare vil slukke det, så ligger der tit sådan klumper af kul tilbage. Det er fordi man har simpelthen skabt et område, hvor der er kommet ild ind og ud samtidig. Et bål det pulser jo. Så man har det her stykke træ, og det er den man laver trækugler i, det er jo sjov nok bare træ. Og så brænder man det uden at brænde det. Så man kører, men det bliver varmt, så det kan komme af med al vand. flygtige ting, hydrogen, alt muligt andet spændende også lidt af og simpelthen bare ha den her klump tilbage og så. Bliver niveauet af carbon ind i det. Det bliver også hævet ja og du får større pore i det fordi du får kørt ilt igennem det egentlig det bliver også tømt for ilt, men imens du gør det så kører du ilt ind i det hvis man skal lave det, kan du lave det med sådan en trykko-agtig ting Ja, som du så varmer op. Du behøver ikke at have ild direkte på det. Nå, sjovt. Ja, det bliver det bare. Overtid så bliver det bare sådan smuldre kulde. Det ser mega sjovt ud. Ja. Og det giver jo fin mening. Altså det er jo også sådan, at kulde bliver lavet nede i jorden. Jeg fandt en gut på YouTube. Det er jo ikke mere ild, det bliver lavet. Det er jo tryk og varme. Ja, jeg fandt en YouTube video på et tidspunkt af dagen, der gjorde det. Hvor han simpelthen bare tog sådan alle mulige virkelige ting i en valgnød. Ja. Og laver aktivt kuldede valgnød. eller trækkede ud af en valgnød, hvor det bare var ind i sådan en trykkåber varm virkelig meget op af med alt ild og så videre og så til sidst så havde du bare sådan kuldevalgnød hvor vildt skal den trykkåber. Være, er det bare sådan en risikåber kan gøre det eller skal det være sådan en til at sterilisere ting eller. Skal det være vildere end det? du kan faktisk godt lave det selv i en gryde, så jeg tror faktisk det skal være så vildt måske skal lidt mere ramme til end der er på den der ristrykkåre der ja. Det kunne være fordi det jo skal. Båle til, men det skal af med gasserne i hvert fald og alle volatilerne og så har du det her tilbage det her fantastiske mærkelige produkt der sådan er meget porøst, smuldrende og så skal du så vaske det igennem med kalcium klorid blandt andet for at aktivere det okkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk Hvad sker der så? Så får du fjernet en del urenheder og andet fra det og så får du aktiveret de her pore fordi det er jo egentlig bare det du skal bruge. Du skal bruge de her kapiteler der så er inde i det aktive kulde. Det er det der kan bruges. Det at fjerne ting. Altså så bare en masse bittesmå hulerum som ting bliver fanget ind i og ikke rigtig har så nemt ved at komme ud af eller hvad? Ja. Det er ligesom når man har zeolit i sin opvaskemaskine der kan. Fange vand. Nå, så det er bare, altså molekylerne laver random walk, og så ender i sådan en, og så kører de bare rundt derinde, og ikke rigtig kan finde hulet ud igen. Præcis. Nå, sjovt. Og det er. Derfor det er sådan, ligesom med cirulit og andet, så er der sådan et felt, at tingene. Kan tage. Så hvad siger du, altså det bliver aktiveret ved, at hullet det bliver tømt for at snaske i? Eller hvad. Tænker du, det er det man gør med det, man lige vasker det igennem på den måde. Okay. Og vasker man det også med vand, lyder det dumt. Og så tørrer man sit kulde bagefter. og så har man det, og det burde være sådan noget der Trump da han snakkede om clean coal det burde næsten være det her det gør bare at det har et kæmpe overfladeareal. Ja det må det jo være og. Det er det man bruger til at kunne altså dem der ikke har prøvet at lege med aktiv kul man bruger det til at fjerne ting man kan hælde cola igennem aktiv kul og så får du næsten en klar væske og altså aktiv kul er ikke giftigt Hvis du har brugt det til at filtrere ting, men det er ikke giftigt. Altså. Fordi det bare er? Det. Er bare kul. Og det. Sidder rimelig godt fast? Ja. Så hvis du putter det ned, og hvis du har et filterpapir, og du tager aktiv kul, og hælder ting igennem, så har du fjernet tingene, og der kommer ikke noget aktiv kul med heller. Men det virker kun til nogle ting. For eksempel farvestoffe virker det godt til. Det virker rigtig godt til tanniner, phenoler, sulfider, småmetaller, klor, Hvorfor er det. Noget, det ikke virker til? Hvis du. Siger, at det ikke virker til florider, det virker da ikke til ammoniak, det virker ikke til tungmetaller, og det virker ikke til bakterier. Okay. Det forstår jeg overhovedet ikke. Sammenhængende i den... Hvis det kommer op i en større størrelse, så gør det ikke... Det. Er sådan, det bliver for stort... Jamen ikke... Altså tungmetaller er da mindre end phenoler. Og florider er der også, men det der taler du måske om carbonflorider eller hvad, altså nogle store florider. Ja. Større florider. Ja. Men det kan tage klog. Så. Klodighed kan det godt tage Det er sådan en spores ting at tænke den kan tage og ikke kan. Tage Sådan en bakterie det kan den. Ikke stoppe, så man skal ikke bare tro man kan tage søvand og hælde det igennem og så har man ren. Drikkevand Nej, der er purerne simpelthen for. Små til dem Så der fiser det bare uden om i stedet for Så. Får man bare meget ren bakterievand Og nu ser det ikke grumt ud, som det var. Fordi de har fået alle tanninerne væk. Det er jo det der grumt ud, det brune i vandet. Det er det. Det er nemlig tanninerne, der er. Det der grumse lukse dem, som det. Er. Og du siger også, at vi heller ikke kan bruge det til at redde os fra PFAS. Nej. Nå. Desværre. Jo. Det kunne have været godt. Ingen nem løsning der. Nej. Men. I kombination med andre ting, så er det jo fint. Ja. Og man bruger jo også aktiv kul i i gasmasker fx, i nogle typer gasmasker, der har du også aktivt. Køl som filtret. Nå, men det tager pluragas måske. Også? Fx ja, det gjorde vi nogle af de første gasmasker. Fedt. Så det kan jo godt tage det, og det kan tage andre større molekyler. Det hedder jo små organiske molekyler, selvom de er sådan store nogle af dem. Så det kan det godt gå ind og blokere. Men det er ikke til at. Tunge metaller, det er fordi de bevæger sig for langsomt, de får ikke snøvlet sig sammen til at ende ind i sådan et lille hulrum Det kan godt. Være, det kan også være et ladnings spørgsmål, fordi ammoniak går jo heller ikke ind, og ammoniak er jo heller ikke. Så stor Næ, nej det er jo. Det Men det er noget, det er altså nogle gange, jeg synes det er noget specielt med kavitets kemi Årh, hvis. Der er nogen der har svaret på det derude, så må de meget gerne skrive det til os. Men man kan bruge det til nogle sjove ting i. Hvert fald, til at filtrere. Ja, jamen det er mega fedt. Så hvis man synes det kunne være sjovt halloweenagtigt lige, eller halloween er gået, med en sådan prank med folk og lave klar cola, så kan man. Godt prøve det. Ja, og du siger, at folk bruger det alligevel til drikkevand og sådan noget, hvis man er sådan lidt. Tandbørste. Altså jeg har brug for at stjæle om jeg er aktiv kulde. Så det skulle jeg ikke bruge. Der er også nogle der bruger. Det som sådan noget. Skal man bare købe noget, der er food grade? og det er det hele måske, men du kan også købe noget, der. Ikke er food grade, men køb det. Der food grade du kan få det. I alle mulige hælseforretninger nogle stunder men. Det ser nemlig sjovt ud med farven, der mærkevis forsvinder og der er også. Nogen, der bruger det til detox, ikke? åh nej og så bare spise en god spiseske i aktive kulken jamen. Var det ikke også det, man gav til folk, der havde drukket for meget i gamle dage? altså hvis man havde fået en overdosis af alkohol? men det er det, man stoppede med, er man ikke? det er man Virker ikke så godt. Nå, så man får bare nogen der kaster sort snask op? Ja, og. Skider sort i et par dage. Det tager lidt tid at komme ud. Men der er nogen der har brugt det som sådan noget fedmekur også. Tænk siger et eller andet kemisk man godt kan spise, som ikke direkte er farligt, så spiser man det bare. Ja, det er vel igen det der med, at så er der nogen. Der... Det lyder også godt, når man. Siger aktive kuld. Jamen altså, igen Markedsføringens afdeling der har det samme kalori som naturgas, vil jeg sige. Det er et godt ord. Det er det. Det giver mig lyst til at. Bruge det. Det gør det. Det giver mig. Lyst til at. Købe det. Men det er også, altså det er sjovt at lege med. Jeg har jo brugt det et par gange i undervisningen, lige så har vi fjernet favn fra cola for så at kunne, hvad hedder det nu... målet ph på det og sådan nogle lignende, så kan du sjovt se. Og så er det nemmere at se et farveskift i stedet for den der. Brune karamell ting der så det var egentlig det ja skal vi øh skal vi have det på en tier list eller skal vi have et afsnit 3? Altså jeg er ret sikker på der kommer et afsnit 3 en gang men vi har ikke det på tegnebrættet lige nu så det bliver sådan altså om lang tid, så jeg synes da vi skal arrangere Carbon men det virker også bare sådan lidt unødvendigt. Altså hvis. Der var noget højere end S, så tror jeg næsten Carbon skulle være en af de få ting. Der var deroppe. Ja, der er lige nogle andre der er i samme niveau. Men nej, altså det er jo. Klart S tier. Ja. S fra Super Carbon. Ja. Det er altså bare, det kan noget. Altså det er helt vildt, og det er jo også igen det her med at at nu har vi haft et carbon afsnit og det er jo egentlig på en måde sådan altså det er jo virkelig nogle vigtige ting altså vores fossile brændstoffer og livet og grafen og sådan noget men det er jo altså halvdelen af vores afsnit er jo carbon afsnit Hvor man kommer lidt mere ind i nogle specifikke nogen, hvor der virkelig er seje ting, altså det her er lidt mere overordnet. Grundskelettet. Ja, ja. For vi har jo. Næsten allerede haft et carbonavsnit før, da vi havde. Carbonhydridet. Ja, så altså det er jo alle steder, og det er... Jeg ved ikke hvad der er sket med det. Det er bare lige ramt i et sweet spot med mega gode egenskaber som vi snakkede om i aftenen i. Det. Ja, og det er sjovere jo også hvis vi snakker om, vi snakkede jo også om silice, om liv på et tidspunkt. Ja. Og det skulle man jo tro mindet om karbon, som vi også snakkede om der, fordi det har også fire elektroner i yderste skal, ligesom karbon, og vil hurtigt i tiden opføre sig på et set samme måde, men det laver ikke de samme ting som karbon gør. Det laver ikke liv. De der seks protoner der, de kan et eller andet. 6 protoner og 6 elektroner det. Kan et eller andet det er lige præcis stillestrækning nok i den afstand der til det hele der bare kører og. Tilpas lille atom ja til det her. Spiller og kan ramme i nogle gode. Snævre vinkler og har nogle mega gode egenskaber når det er forbundet med andre atomer også altså CO2 der er en gasform ultrastabil man kan indgå i en masse kredsløb og sådan noget Carbon er alle steds nærværende Også hvis vi tænker. Ind i elektronik aktivitet, den ligger bare i sådan en fin lille sweet spot næsten på 2 Lige omkring 2, hvor skalaen går fra 0 og op til 4, så den ligger bare sådan Det er bare perfekt balance hele tiden, det er så frygteligt Og det er ikke. Bare i Altså det har været med os igennem hele vores historie Og hele vores teknologiudvikling Arbejde i træ, du arbejder i karbon. Arbejde med stål, det er karbon der gør, jern til noget der faktisk. Er brugbart. Jeg arbejder også i leder, det. Er også karbon. Ja, du brænder det af, vi har fået varme af det, vi har fået energi af det, altid. Det er bare... Det kan noget helt særligt. Jeg tænker vi kan blive ved med at sige hvor fedt det er. Men skal vi... Skal vi bare sige S? S. Helt klart, S. Ja, det. Er godt. Jamen det er det. Tak fordi I lyttede med allesammen, og så må I have det fantastisk. Derude.