Grundkoncept: Blandbarhed

Vi blander os endnu engang i de kemiske grundkoncepter. Denne gang er turen kommet til principperne bag blandbarhed. Vi finder sjældent grundstoffer eller kemiske forbindelser helt isoleret fra alt andet. De blander sig med hinanden. Men hvorfor kan nogle ting blande sig fuldstændig sammen som de forskellige gasarter i luften, mens andet ikke kan som olie og vand? Vi finder også ud af hvorfor lige børn leger bedst, og hvorfor Magnus mener, at man bør have rensebenzin derhjemme til situationer som f.eks. når man har dryppet stearin. Hvilken placering får denne forklaring af andre forklaringer?

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. Så er vi her igen. I dag der skal vi snakke om noget. Noget lidt spryds blanding af ting. Ja, det skal vi nemlig. Det tog lidt tid at finde på at have joken eller hvad. Jeg skal ikke blande mig. Nej, min joke var på et andet sted henad. Det var derfor. Ah, okay. Nå, men det er blandbarhed vi skal snakke om i dag. Ja. Så det er vel hvordan ting blander sig. Det er det. I hinanden, med hinanden, på hinanden. Ja, på hinanden er faktisk rigtig ting. Det var ikke helt forkert. Nej. Som jeg ønsker at sige til mine elever, at kemi er en dubluverden. Blandbarhed handler om, hvordan ting blander sig, og opløselighed, hvordan ting er opløst i hinanden. Hvad har det med dublu at gøre? Det er bare, fordi det er så simpelt. Nåååh! Ja. Er dublu simpelt? Det vil en voksen person nok mene. Ja, okay. Godt. Ja. Men altså, det er jo det her med, at når vi møder grundstoffer i den virkelige verden molekyler og alle de andre de er sjældent alene altså det er typisk en blanding af flere ting altså det kunne være luften det virker bare som sådan en det er jo ikke så meget man forholder sig til luften men altså det er godt at kunne trække vejret men det er jo en blanding af forskellige gasarter Det er. Det samme, når vi snakker om karbonhydroder, det er jo også forskellige dængter af kæder osv. der sidder skulpet sammen i en masse væsketing. Ja, men altså luften det er jo en masse nitrogen og så lige omkring 20% ildt og så har vi noget en eddelgas eller et par eddelgaser i forskellige mængder og så noget CO2 og sådan metan Masse spændende ting, der er syntetiseret, der også svøger rundt deroppe Men ja, en god blanding Andre ting, det er jo for eksempel dig, Magnus Du er jo også en blanding Nå, jeg. Skulle til at sige, at jeg fisser sgu ikke rundt i... Nej, du er ikke i luften Du er jo også en blanding af en masse forskellige molekyler Så ja, blandinger er mange ting Og de er over det hele Det er jo mest, hvis du har sådan Ja hvad? Hvad er egentlig rent? Det er mere realiserede vand som vi har i laboratoriet, tæt på det rene. Ja det skal jo så være altså dobbelt destilleret og selv der er det jo ikke helt rent, men vel noget guld for eksempel også Og selv der er det... Diamant! Kom nu! Diamant, ja... Den er tæt på... Den er tæt på, men den har også urin i... Ja, den er kontamineret... Der er noget blandet i det meste... Lad os sige det sådan... Jeg tror måske, hvis du havde en syntetisk diamant, som vi snakkede om der, så kunne det jo faktisk godt være, at den er næsten... Ja, men der er sikkert også et eller andet urin i... Ja, der er sikkert noget siliceum på et eller andet måde, der er kommet ind... Ja, men altså blandinger kan jo være forskellige ting, det kan være homogene blandinger, så det er noget der ser ensartet ud. Det er jo f.eks. hvis du tager noget vand fra hanen, så det ligner jo bare vand, klar væske, men det har jo en masse salt i sig, altså f.eks. det vi kalder kalk i elkedlen, kalk som karbonat. Men det ligner en ensartet blanding, selvom der er gemt en masse ting i det. Det er jo også sådan noget vi kalder for opløsninger. Ja, det. Er jo sådan en opløselighed, det der med saltet og opløst i spisefeltvand. Ja, og. Så er der også heterogene blandinger, så det er dem der er uensartet, så det er jo sådan noget med forskellige faser fx. Har du et godt eksempel på det? Klichéen med. Olie og vand, det er jo altid godt. Nej, det. Er jo ikke en blanding. Hvis du. Ryster den, så er det en blanding. Ja, det. Er rigtigt. Og du. Vil også kalde det for en heterogen blanding, fordi de blander sig jo ikke. De ligger jo bare med sådan en væskespejl imellem sig. Jamen, det. Er rigtigt. Ja, ja. Men ellers så, altså, ja. Det er. Jo det mest ikarakteristiske ved de heterogene der. Det lyder så dumt at kalde det en blanding, fordi de blander sig jo ikke. Nej, det. Er en blanding der ikke blander sig. Ja. Ja, helt. Ja. Så det er jo også derfor jeg er sådan... Det ligger jo ovenpå hinanden, det er jo ingen blanding. Men hvis. Man så husker tilbage til majonæsafsnittet, så kan man jo netop... Det er jo det. Pilve det. Ja. Eller mælk. Mælk er jo også bare... Grunden til at det jo ikke er klart, det er jo fordi der er en masse små fedtkugler, der svæver rundt i vand. Eller en. Opløsning. Og hvis man nu er nede i supermarkedet og køber mælk, Så kan man se fra nogen der står der homogeniserede og nogen der står der uhomogeniserede Og hvis de er uhomogeniserede så over tid så vil det skældes af at blive ost groft set fordi du får bare sådan en klum Så det er derfor at hvis du har uhomogeniserede mælk så lige ryst den før du skal have dig et. Lille glas mælk Så din heterogene blanding bliver endnu mere blandet Det er jo. Bare det der er sket, du har taget din mælk, som er i teknisk set en heterogen blanding, og så har du hæsket den med virkelig meget vibration og andet, så nu er den ensformet. Du har slået de der partikler så små, at så kan det godt være dig. Ja, så. Svæver det lidt mere rundt. Det lyder også lidt fjollet at snakke om, men jord er vel også en heterogen blanding? Mineraler, organsk materiale, vand og gasser? Det er jo sådan, ja. Ja, men det er sjældent man lige kalder... Det er. Sjældent man snakker fastestopper som den slags. Men ja. Godt. Men altså... Jamen så når man blander ting, altså hvad kan man blande og hvad kan man ikke blande? Jamen altså. Et klassisk eksempel på en homogen blanding mange nok er bekendt med Det er jo tilbage til da vi havde vores sidste yndlingsafsnit om alkohol Ja Det var en klassisk homogen blanding man har der. Mellem vand og etanol Okay, men hvor... Så de kan godt blande sig, men olie og vand de kan ikke blande sig? Men hvorfor? Det handler om polaritet. Og det snakkede jeg også lige kort om i det der marionæsavsnit, mens du var på varsel jo. At nogle stoffer er det man kalder polære, og nogle stoffer er upolære. Ja. Og når vi snakker om poler, så plejer jeg at sige til mine elever, at man skal tænke lidt... Det er forkert at sige det på den måde direkte, men poler det er ligesom man har med pandemonet, man har en enorm sydpol. Ja. Ikke direkte, som du kan sige det, med molekyler. Men man har en ladningsforskel i elektronegativitet. Ja, hen. Over molekylet. Ja, hen. Over molekylet. Så for eksempel vand, som er klichéen af alle polarmolekyler, den har oksygenet, der er meget elektronegativt, og så har den hydrogenet, der er sådan de der nogen år to, så den er sådan i middelklassen af elektronegativitetsskalaen, der går fra de der 0. Til 4. Okay, nu siger du noget elektronegativitet. Ja, det. Er tilbage til elektronegativitetsafsnittet. Ja, men. Kan du lige hurtigt sige hvad det betyder? Ja, elektronegativitet. Det er, hvor meget af et stof det tiltrækker elektroner. Okay, så. Nogen er bedre til at tiltrække elektroner end andre er? Ja, fluer. Der for eksempel ligger på 4, som er det højeste på skalaen, den er meget god til at tage elektroner. Fra andre? Fra andre, ja. For at. Opfylde sine octetregler, altså for at få 8 elektroner i yderste skal. Ja. Ja, det er den sindssygt god til. Jep, og. Så er der nogle der er lidt mere dogende Ja, så hvis man går. Hen i den anden ende så har du Natrium, som vi kender fra Natriumkloet, altså salt Den ligger på 0,9 Sådan ret lavt i skalaen kontra 4, som. Er fluer Ja, så den er ikke så meget behov for lige at hive ekstra elektroner til Den er ikke til. At få ekstra, den er i tværtimod brug for at få en væk Ja. Så også tilbage til vores herlige octetregel Ja Det hele hænger lidt sammen Det er det Okay, men så sagde du Noget med elektronikativitet og at det giver en ladningsforskel Ja Så hvad var det med vand? Så oxygen. I vand den er på cirka 3,5 Ja Ish Og hydrogen den ligger på 2,1 eller 2,2 det kan jeg aldrig huske Deromkring Det skifter i skala her, det er hele tiden altid sådan et periodesystem du kigger på, men De har i hvert fald en forskel imellem sig Ja Som er over 1, og det gør du har et En ladningsforskel mellem. Dem Så skal en elektronivitivitetsforskel der ligger over i? Hydrogenernes elektroner er egentlig mere tid over ved oxygenet. Det er jo en kovalent binding, men oksygenet trækker dem mere og mere over, så der ligger en større sky omkring oksygenet. Det er jo ikke noget vi ville bemærke, fordi det hele bevæger sig så forbandet hurtigt på elektronskale, men der vil ligge en større sky over ved oksygenet. Og den er negativ jo, fordi de elektroner er jo negative. Så de har der længere tid, så den er svært negativ. Og hydrogenerne er vi jo sørge for, fordi de i kortere tid har elektronerne omkring sig være positive. Ja fordi. Deres proton jo så ligesom skinner lidt igennem eller hvad man siger Ja det. Gør det, det er groft set protonen der skinner igennem kernen der Og så har du en positiv og en negativ side Og det vil kunne interagere med andre ting der er positive og negative Det er jo også det vi ser når vi får diverse ioner i vand, altså salte i vand Så vil du have at oksygenet går hen og laver sådan nogle støttende bindinger til natrium og hydrogenerne laver nogle små hydrogenbindinger til kloret der kommer dernede, ja hvis du tager. Køkkensalt, hvis du tager køkkensalt ja, så hapser oksygenen natrium ud af saltkrystallen, ja. Og så får du de der sådan de laver nogle små cirkler omkring dem og det er det der gør at det kan opløses, ja, fordi de indgår. Ligesom i vandets Struktur og netværk. Det virker skørt at snakke om, at vand har struktur, men det har det jo. Det kan vi jo se, hvis vi hælder det i en glas, og vi får overfladespænding. Så der er jo noget struktur i det, selvom at... Nu kan. Man sige lige nu, hvor det er her i slutningen af november 2024, hvor der er sne udenfor. Der kan. Man virkelig mærke strukturen, især hvis man falder. Men tilbage til polærer og upolærer, det er hvis der er en forskel, så er du polærer. Hvis der ikke er en forskel, så er du upolærer. Og det er for eksempel, at vi har de her lange karbonhydridkæder, som en klassiker mange har i huset, det er Rennes benzin. Det er syv karbon og så en masse hydrogener. Det er det. Og karbonhydrogenens elektronikativitet, de er næsten det samme. Så der er nærmest ingen forskel i den sinitivitet, derfor er det upolært. Så har man sådan nogle ting som fedtsyre, som hvis de er store nok, er upolære. Det er de fleste fedtsyre jo, fordi de har en lang hale af bare karbonhydrogen, og så har de lige et hoved bestående af en karboxylsyregruppe, som er det her med sådan en COOH, som man ofte siger. Så der er en masse negatives omkring det, men fordi halen er så lang den der lange alfælsk hale, som vi kalder det, så opvejer den det og bliver derfor mere upolær end polær. Men det er også derfor man kan se, at når man så røster vand og fedt, altså fedtsyre sammen, altså olie, madlavningsolie, så vil du se, at de laver sådan nogle små kugler i vandet. Det er jo egentlig fordi, at Halerne fra fællet prøver at komme ind sammen og hovederne der er teknisk set polære prøver at være ud mod det polære vand Ja. Men så alligevel bliver overrulet hovederne af halerne og de samler sig i større og større klumper Og til sidst så. Bliver det for meget og så splatter. Det bare ud I to forskellige faser eller? Ja, så. Du får vand og det olie igen. Okay, men hvad så? Altså så siger du polarstoffer kan blande sig med hinanden, og ukulærer kan blande sig med hinanden. Ja, lige. Børn leger bedst. Vil du. Sige sætningen? Jeg sagde. Lige børn leger bedst, men det er... Er det. Det du siger? Det er. Fordi den er så dejlig forkert at sige. Så det er der nogen der hører efter, når. Jeg siger det. Okay, jeg tror i de fleste lærerbøger, der vil man nok sige ens opløser ens. Ja ja. Ja ja, men jeg synes det er sjovt at være rigtig på spidsen, så eleverne kigger op på computeren. Nogle gange skal de lige forklare hvad jeg mener. Med det, og så forstår de det. Og det lyder så forkert, så det er dejligt. Jamen så... Så ja, og det er veligegyldigt, om det er vand og olie, hvis man vil lave en fancy dressing til ens salat. En oliedgedressing? Det er jo eddiken der kan gå ind der. Og lave nogle ting med. Det er jo lige meget om det er på det niveau at så kan det ikke blande sig med vandet. Så kan man se det ligger som en kugle. Eller om det er en kæmpe olietanker der lægger olie ud i havet. Det er det samme kemiske princip. Præcis samme princip. Godt, og det vil så også sige at polærstoffer, de er hydrofile, de kan godt lide vand. Ja, de kan rigtig godt lide vand. Og upolær er hydrofobe, de er bange for vand. Ja, vandsdy. Siger man også. Ja, men. De kan jo egentlig bare bedre lide hinanden. De er jo ikke bange for vand, de kan bare bedre lide sig selv. Hvorfor gør de det? Hvad er hele ideen med at tingene ikke bare blander sig fuldstændig? Øh, hvorfor. De lige... Altså i grunden til at de blander sig er nok nemmere at sige, at hvorfor de ikke blander sig. Ja, ja, det tror du ret ikke. Øh, igen fordi at de bestemmer jo ikke selv. Det er jo... Det sker jo bare fra naturens side. Nå, så. Når vi siger at de ikke kan lide vand, så er det ikke noget de har ikke følelser om? Nej, nej. Det er ikke fordi de er sådan en raciste over for vand eller et eller andet. Men det er bare sådan... Sådan verden nu engang er inden for naturvidenskaben. Men... Det der er med det, det er at de gerne vil prøve altså hvis man tager gasserne så er det jo det der man altid snakker om at de prøver at fylde ud altså rummet ud siger man jo altid og det er jo lidt de samme ting her hvor de prøver at være på den plads de kan hvis du hælder alkohol altså etanol sammen med vand så bliver etanolet jo også så går ind og laver nogle små hydrogen bindinger med vandet for at kunne lave vejr til stede sammen med det og det gør jo egentlig at det bliver simpelthen sænket i et energiniveau og det er jo forbrabelt for dem Det er jo det vi tit snakker om, det der med at man godt vil hen til sofaen, altså at man vil godt ned i energiniveau Og det er mere energimæssigt favorabelt at blande sig, altså som et pålært stof sammen med et andet pålært stof, eller upålært sammen med upålært, end det er at prøve at lægge sådan en faseadskilt Altså fordi. Så kan du få plus og minus til at gå ud med hinanden Og så dogner man den lidt mere. Ja, så. Det er lidt mere energieffektivt, end hvis du skulle lave et perfekt faseskilling mellem vand og etanol. Og så videre. Og så fordi det er tilgængeligt, at du ikke kan gøre det. Man kan også sige, at hvis du har en alkohol, hvor du har en lidt længere hale end etanol, så begynder du også at have svært ved at blande dem ordentligt. Ja, fordi. Så bliver det lidt upolært. Så bliver. Det lidt upolært, ja. Øhm, så. Det er simpelthen fordi, altså ja Polærostoffer for sig selv kan komme ned i en lavere energitilstand, og Opolærer kan komme ned i en lavere energitilstand, hvis de er for sig selv, end hvis de er blandet sammen med hinanden. Ja, og. Det er sjovt med det der, man kan jo se det med det der energiforrappel der med etanol bare. Da vi snakkede i alkohol og sådan noget om destillation, det er jo ikke fordi etanol har lyst til at forlade vandet igen. at det. Er svært at distillere det alligevel det. Er jo svært at få det ud igen af vandet det er det samme hvis du har metanol endnu mere det er jo endnu mindre og endnu mere. Altså når du siger at det er svært at få det ud af vandet at der følger vand med over når du damper det af det hænger sammen. Med det og temperaturen er jo du skal bruge for at gøre det også højere end hvis du havde ren etanol. I forvejen ja altså når man går ind og læser at etanol burde dampe af ved en bestemt temperatur så er den faktisk højere når den er blandet ved vand Hold fast! Den kan godt lide at være en kammerat. Det er. Hyggeligt det her. Det er ligesom at tage dynen af en, der ligger på sofaen. Det er ikke i orden. Det kræver også mere kraft. Øh, godt. Jamen, og så er der vel sådan hybridmolekylerne, der så lidt møder de to verdener? Ja, for. Eksempel ligesom vi snakker om fedtsyre og sådan noget, hvor det er lidt større alkohol end etanol og sådan nogle ting. Der bliver sådan irriterende. Ja, altså det er dem vi kalder amfifile, er det ikke? Jo. Øh. De kan lidt det hele, men samtidig ikke. Så godt altid. Ja, men der er jo også nogle ting der er gode til det, så for eksempel. Sæb Ja, og dine elskede fosfolibider de. Er jo også derhenne af Ja, som. Vi er ret glade for at vi. Har på den måde Men altså, sæb og opvaskemiddel det ser vi jo, hvis man har en En pande man har brugt. Du kan hælde alt det vand på det du vil. Du ser. Bare det der. Hvis du fylder nok tryk med vandet, så kan du godt skubbe olien til side. Men det. Sker ikke noget mere end det. Men hvis du hælder opvaskemiddel på, så får det jo ligesom det til at møde hinanden, det polærer vand og det upolærer fedt, så der fungerer det som vindled. Det snakker. Vi jo lidt om i vores sæbeafsnit, det der med at igen ligesom med fedtet, jeg snakker om når man ryster det samme i vandet, så får du de der haler, de der upolære haler til at gå ind og egentlig lave en opløsning af det så med fedtet. Så det blander sig med fedtet og så sådan omkræser det fedtet og tager fedtstoffet med sig I en kugle hvor hele omkræsen af kapserne, det er jo de her pole af hoveder fra sæbematter i det her tilfælde Som kan blive opløst i vandet Så den laver sådan en lille kubbel omkring der, og så kører den med Ja, så de der ting de viser i reklamerne er faktisk ikke helt forkerte De viser de der kugler omkring fedtet, det er ikke helt forkert Der er en af de marketingere der har hørt efter, nogle kemikere der har snakket. Det er fedt nok. Ja. Og... Ja, altså hele ideen med dem det er bare at de har en polær ende og en upolær ende. Ja. Så. De. Kan tage fat i begge ting. Ja, men. Uden at den... Skal man sige uden at den upolære del bliver. For stor. Nå, ja. Selvfølgelig. Fordi. Så overdubler den bare det andet. Ja. Nå, men. Hvad er dine favoritting til at bruge blandbarheden til? Min søde hustru kunne godt lide at lave sterinlys i køkkenet selvfølgelig. Og der havde vi et uheld her for nylig. Hun havde et uheld, hvor hun tabte sterin ud over bordet og kogeplade og andre ting i køkkenet. Det var dejligt, fordi det er jo køkkenet, man laver det. Og der udvindede vi det, at sterin er en lang Bare lang allefærdighed ligesom mig. Så det. Er et upolært stof? Det er. Et meget upolært stof. Det kan man også se, hvis man... Det ved jeg ikke om man gør med børn længere. Der er jo bare der er dryppet med asterin. Jo, det. Kan man godt stadigvæk gøre. Der er nogle børnehaver du ikke kan lide det vist. Nååå, jeg ved ikke om man gør det i børnehaver. Men det. Er jo det med at dryppe asterin. Der kan man se, der ligger asterin oven på overfladen. Det er skide hyggeligt. Hvis man ikke har prøvet at dryppe asterin, så prøv det, det er skide hyggeligt. Så du. Drypper det i hvad? Du tager. Et sterilys, og så sætter du ild til det, og så begynder sterilen at blive flydende, og så drypper du det ned i et kar med vand. Og så gør du det med forskellige farver, så kan du faktisk lave mønstre. Nå, og. Så får du sådan en lille sjov mønster ting. Ja. Ah, okay, ja. Ja, det kan jeg faktisk godt huske, jeg har gjort. Det er. Utroligt hyggeligt, og på nogle punkter mediativt, og så er der samtidig. Ja, og. Det er også, hvis man er lidt pyroman, så får man også stillet den løst. Det er. Det. Der er ild samtidig. Ja. Ja. Jamen, det er perfekt. Nå, men så der kan man tydeligt se, at sterinen og vandet, nej, det blander sig ikke. Ja, så. Det kunne du ikke få væk. Nej, men. Jeg har rensebenzin herhjemme, fordi det skal man have. Det lugter ikke så godt, og man skal altid tjekke før man bruger det på en overflade om det virker godt eller ej. Ja, du. Skal ikke give en ånd for meget. Af det. Ej, nej nej, det skal man ikke. Men der skal ikke meget til for at du får sterilen til at blive lidt medgørelig i hvert fald. Ja. Og ellers er løsningerne skravet af. Men du kan godt hjælpe det på vej der. Du kan også hjælpe det lidt med madolie, men madolie virker ikke godt nok til sterilen. Nej, okay. Og jeg tror det er fordi den er lidt amfifil. Du skal bruge noget der bare er ren træls. Ja, okay. Så bare fordi noget er upolært, så er det ikke ens betydende, at det altid kan opløse noget, eller blande sig med noget, der også er upolært. Der er ligesom lidt mere, der spiller ind i det, men vi bruger det som tommelfingerregel. Og man. Kan sige nu, med sterilen ligger det jo også som et fast stof, så du skal også igennem at kunne arbejde med det, og der er det jo nok sådan noget, som rinsbenzin er bedre, fordi det er alligevel et lille polart molekyle. Ja, og. Hvad... Det er jo sådan lidt en hverdags situation. Hvad med i laboratoriet eller noget der? Ja, i. Syntesetiden der... Jeg tror det vildeste jeg har set det udnyttede til, det er faktisk hvor man kørte sin reaktion i to faser. Så man bare kørte med hård omrøring, og så havde man en polær og en upolær fase. Og ens, hvad hedder det nu... Startmaterialet var altså opløst i den upolære fase. Men produktet det blev polært. Så når det produkte blev dannet op i den upolære fase, så faldt det ned i den polære. Og så. Kunne du skilde af det. Fra udgangsstofferne eller hvad? Fordi det var du ikke interesseret i. Altså fordi reaktionen gik ikke fuldtændt eller hvad? Ja, så. Det er en nem måde at oprinse. Det på bagefter. Nå ja, okay, smart. Uden at få al mulighed skidt med. Ja, og. Hele det der med polar og upolar, det bruger man jo nært, når man bruger vaske ting, som det hedder i kemi. Hvor man ekstraher ting, så tager du bare og fylder op med diverse polar og upolar stof, alt efter hvad dit stof er selvfølgelig. Ja, i. Hvad for noget. I en. Skilletrakt. Endnu et klassisk stykke glasudstyr, der ikke er ændret sig de sidste 100 plus år. Jamen det virker. Og det virker, og man bruger det stadig, og det er skide godt. Og der kan man nemlig fase separere. Og der kan jeg huske en af de største træls ting der, det er at man ikke vil have vand med. Men hvis man har brugt metanol, eller man har brugt elskede diklometan, som skal have sit eget afsnit, fordi diklometan det er bare. Hvis du er i tvivl om noget kan opløse, så bruger du diklometan. For det virker. Men diklometan kan godt lide at blande sig med vand. I en grad der er træls. Men metanol er mere. Metanol er som jeg sagde tidligere, det er så lille, så det blander sig næsten fuldstændig med vand. Og vil bare ikke væk så. Det er bare hygge. Ja, og. Hvad så med det? Ja, så. Kan du ikke få det vægt, så du kan ikke få din stof sådan ordentligt ren, for du kan ikke få det ud fra vand-metanol blandingen. Men hvad gør du så? Så begynder du at putte andre ting i. Så prøver du at få dit stof til at... Du vil hellere over i den anden ting. Nå, så. Kommer det over i en anden fase. Ja. Okay. Så. Prøver du på den måde at... Du vil hellere derover. Ja. Så. Du bruger din viden om... Ja. Prøver. At bruge din viden om det. Og så bruger du aldrig metanol igen. Godt, jamen skal vi prøve at sætte blandbarhed på en tierlist? Ja, dejligt. Det er jo et grundprincipe, men det er jo heller ikke sådan et tungt grundprincipe på en måde. Jeg vil. Sige, at det er et grundprincipe, der coaster på alle de andre grundprinciper. Ja, som? Som elektronikativitet. Og opløselighed. Og opløselighed, ja. Og polaritet, som kommer fra elektronikativitet. Det er en forklaring af andre forklaringer. Ja, er. Det ikke det? Og lidt mere bare sådan en praktisk pris. Eller hvad man siger. Jo, det er det. Den er sådan lidt mere til bare sådan lige praktisk at forklare det. Og noget man kan bruge. På den. Hurtige måde lige forklare. Ja. Og som du også sagde tidligere, det er lidt en tommelfingeregel. Ja. Så du har et pålæringsstof, du har et pålæringsstof. Så okay. De to sådan sammen. Okay. Jamen skal... Skal... B. B alligevel? Ja. Ej, jeg... Arh! Jo! Ej, C! B for. Blandbarhed. Okay, okay. Det kan godt være, vi... Men så får vi nogle grundprincipper, der så er længere nede. Det var bare det, jeg tænkte. Hvis at den her skal lande på en B'er. Hvad er... Hvad er argumentet for C? At du synes, det er så kedeligt alligevel? Jamen, det. Var mere det der med, at det bare jo... Ja, det er rigtigt en kampstad. ...spiller på alle de andre. Ved du. Hvad Morten, jeg går med til C for blandbarhed. Ja, det... Altså, jeg var helt nede i det, men... Og døj. Døj, døj! Jeg vil se, fordi det er alligevel også et ret effektivt grundprincipe til at kunne forstå det. Jamen, godt. Nok. Ja. Super! Jamen. Så. Fik vi placeret blandbarhed. Ja. Så. Håber vi har nyt at høre om et lille grundprincipe. Det er lidt tid, siden vi har lavet et grundprincipe-afsnit. Og så ses vi igen om et par uger.