Destillation kogt helt ned

Magnus starter med at tage os igennem destillationens historie sådan kogt helt ned, og så hører vi om forskellige destillationsteknikker og rigtig meget om vand også.
Man må ikke destillere alkohol som privatperson i Danmark, men må man godt destillere andre ting? Måske har de alternative behandlere styr på det? Og er Novo Nordisk faktisk de rigtige Danske Spritfabrikker? Tag din yndlings parfume på og find ud af det i dette afsnit om den fantastiske enhedsoperation destillation.

Transcript

0:07

Hej Morten. Hej Sam, Magnus. Så er vi sammen igen. Ja, det er dejligt. Ja, og i dag skal vi snakke om noget vi har nævnt mange gange før. Ja. Aceotroper. Ja, også aceotroper, men destillation. Nå ja, det er da hoveddelen. Og under destillation aceotroper, som vi nævnte specielt destillation og aceotroper i afsnit omkring etanol. Der snakkede vi kort om det, at vand og etanol kan være aceotroper. Ja, så det havde jeg lyst til at dykke lidt mere ned i. Men ja, det er destillations afsnit. Og destillation er godt, ikke destillering. Altså det er lidt cat, bare der er mange forskellige navne. Okay, fordi jeg tror nogle gange har jeg lyst til at kalde det destillering, men det ved jeg ikke om det... Det er helt forkert. Jeg tror man kalder det... Jeg tror at man kan sige begge dele, fordi på engelsk der er det jo destillation. Ja. Så det er nok der destillation kommer fra. Jeg tror at destillering vil man nok sige på dansk, ja. Ja, men... Altså, der er jo kun en rigtig kilde, og det er jo Wikipedia, og den siger jo at det også er destillation på dansk, så... Det er jo det gode når vi tager vores danglish nogle gange. Ja. Nå, og så det vil jo også sige, at vi skal ikke have et stof, vi skal ikke have en reaktion, vi skal faktisk have en enhedsoperation. Det er heller ikke et flot ord. Ja, det er altså noget, der får kemieingeniørerne til at blive helt glade. Det er de dyre ord, enhedsoperation. Ja, og en gammel en af slagsen. Ja, og en af mine favoritter. Jeg synes simpelthen, at destillation er bare et eller andet dejligt ord. Det kan jeg vildt godt lide. Det er også pisseirriterende. Ja, men når det virker, så er det flot og hyggeligt. Der er bare noget fedt ved at varme på noget, og så skifter det fase. Så det kan være, at vi lige skal starte med lige at finde ud af, hvad destillation er til dem, der ikke helt er med på det. Jamen destillation er jo en måde at skille to væsker fra hinanden. Men i stedet for at udnytte polaritet, så udnytter man bare kogekumplerne. Det er helt lavt praktisk det. Så du koger på det, og det. Ene fordamper tidligere end det andet. Og så samler du det op. Og når der er noget, så kommer vi hen i det der med ACO tro, hvor de kan pinde til hinanden og lave mærkelige ting. Men ideelt set så udnytter man, at den ene har en lavere kogekumpel end den anden. og det stof på det lave kogepunkt kommer altid af i først og det er faktisk dybt fascinerende at følge med når man har et termometer fordi den ting der kommer af i først der ser man dens kogepunkt på ens termometer hvis det nu for eksempel er 50 grader så går termometret der sidder hvor dampen er op til 50 grader det. Kører bare hurtigt op til 50 grader og så fuldstændig stabilt i et kvarter. Og så dyber det bare ned til stultemperaturet bagefter det Og så er det færdigt med disse lever og så kommer det næste stof og så kan man se til momentet lige hop og hoppe op igen og så er det færdigt op og ned igen Det er smukt, og du ikke lige skal tage den fra sejren. Det er fraktionel distribution. Så jeg har faktisk bare nævnt den. For der er ikke så meget mere end det. Det er at man tager fraktioner af noget. Nå, ja okay. Så man opsamler på flere tidspunkter. Ja, så det er hvis man har flere ting i blandingen, man er interesseret i at opsamle. Ellers så tager du bare den ene ting og smider resten ud. Præcis. Nu får jeg ikke det, så kommer alt for mange andre teknologier ind over det. Men jeg har været vant til at lave det, der hedder søjlekromatografi. Hvor man bare har sådan en lang søjle fyldt med silica. Altså fint, fint silicium. og så hælder man ting igennem det med en løbevæske og der skiller man det med men mange af de ting kunne også godt være skillet af med distillation man gør bare det her med sådan det andet lidt mere det er nemt der kan man både skille faste overflydende stoffer fra hinanden ja og det. Har jeg jo også gjort meget i med proteiner de er sgu svære at få op at flyve når de brænder. På men der gør man det jo specielt meget i grundforskning at man bruger sådan noget fraktionel og så videre hvis man godt vil prøve at finde ud af hvilket materiale, hvilket stof de her ting Hvis du nu ikke kan søjle det eller gøre et eller andet med det, så kan du destillere det. Men man bruger det jo også, som vi snakker om, med carbonhydrid afsnittet. I olieindustrien, der er det jo også fraktionelle destillation. For at få forskellige, og der kan det så også være gasfase. Så du bangler til det her rå olie, og så får du de forskellige dele ud af det. Ja, der koger vi i forskellige tidspunkter. Ja okay, så det er jo... Det er brugt meget. Ja. Men skal vi prøve lige at tage basis opbygningen af det simple laboratorieudstyr. En kliché laboratorieudstyr. Ja, det man bruger i gymnasiet. Det man bruger i gymnasiet, for de fleste i gymnasiet, som det er hos mig i hvert fald også, det er en rundbundet kolbe. Yes. Så er det det der hedder et t-stykke, som ikke ligner et rigtigt t. Lige under den rundbundede kolbe, der har du noget meget vigtigt. Åh ja, du har en eller anden form for varmekilde. Jeg kan godt lide at bruge oliebadet, det er en rigtig rar ting Der er nogen der har sådan nogle varme. Kapper De er også dejlige fordi de. Er ikke olieret Der er også nogen der bruger sandbadet Du kan også bruge. En bund som brænder hvis du er. Psykopat Ej, men det gør man bare ikke i organskemi Det er virkelig noget der gør mest ondt at se en bund som brænder i kemi Altså en organskemi, det er bare de fleste ting er sådan brændbare og flygtige Du skal ikke have den der åbne ild i nærheden af mit Men ja Det kan du godt. Varmekilde, rundt bundet gulvet. OG varmekilde. Et t-stykke, som bare er en ting der kører lige op, og så kører den sådan skråt til den ene side. Ja, og der har du typisk et termometer i også. Ja, på toppen af t-stykket der sidder et termometer. Og så findes det, du sagde, det med at der gør at man kan følge med i hvad der damper af. Og der sidder spidsen af termometret gerne lige der, hvor t-stykket det bøjer til siden. Fordi det er der dampen vil følge hen af. Så fra t-stykket, så kører der en kondensator. En meget vigtig del. Det er stort set den vigtigste del, fordi det er den der gør at det fungerer. Ja. Du fortætter gassen. Du får din væske på gasform, så følger den op, og så vil den fortætte sig hvor der er koldt. Der er koldt over. Ja. Og det vil være op ved din kondensator. Ja, og der bruger man også i den klassiske forstand bare noget kølevand. Ja. Altså bare vand der løber igennem. Ja. Og så kommer den ned til din tud, som jeg nu lige selvfølgelig har glemt. Jeg har lige kigget over et hed. Men det er også lige meget. Den drypper så bare ned i et eller andet aggregat du vil have. Ja. Og veds at du er fancy. Ja. Og ikke på gymnasiet nogen længere. Så kan du bruge noget specielt udstyret i stedet for, hvor du har et koblet vakuum til. Ja, og så sæt der hvor den skal drøbe ned i, skal den en sted fast med slip også, ligesom det andet, og så kan det lukke tæt i systemet, og så kan du køre vakuum-destillation. Og det gode ved det er? At du kører ved en lavere temperatur. Nå, så det er ikke så energikrævende? Ja, og du risikerer da ikke at ødelægge stoffet. Ah, det giver også mening. Ja, for det er jo faktisk en stor ulempe ved det her, det er at du varmer. Ja. Og det er både noget der kan nedbryde stoffer, og også virkelig energikrævende, altså som i når du skal få noget fra den ene fase til den anden, det kræver noget energi og det er virkelig noget af det, kemi industrien de er bakser med ja i hvert fald bruger en stor del af deres CO2. Udledning på ja helt klart og det skal man jo på en eller anden måde finde ud af, hvad man kommer af med men ja, og så kan man så køre vakuumdesillusion, vakuumdesillusion er så bare lidt det er altid spændende at have ting under vakuum ting bliver lidt mere spændende og skrøbelige under det, men det er også for at undgå at nogle kemiske stoffer, hvis du varmer dem, kan de godt lide at polemisere, hvis du lige nu f.eks. kigger på lige igen, så de kan godt lide at reagere med sig selv, så. Får du det der snask, det der brun sorte snask, jeg har prøvet at. Lave en distillation på nogle ukendte stoffer, der bare bliver til Noget sort trådagtigt noget i min grundbundede kolbe Når man får fra igen så... Ja, det stiller ikke, kan jeg godt se. Det var ikke det jeg skulle, nej Så det er jo ulempen ved det. Men det er jo sådan det generelle, og det er sådan hvordan basisudstyret ser ud Kan vi lige tage den og rulle den lidt tilbage i historien? Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Ja, altså jeg tænker, endelig så tager vi den historiske gang, og der får vi måske også nogle anmeldelses eksempler. Det. Gør vi, det har jeg nogle af. Skal. Vi så ikke gå på en dejlig tur, hvor Magnus fortæller historien om destillation? Fordi. Vi kender jo for destillation, siden Sir Francis Destillation opdagede det. Nu prøver du noget med Socks Let. Et Socks Let trick for mig. Jeg. Hader af så meget, at det var det rigtige med Socks Let, at det var en af Random Dudes navn. Nej, men Destillation er jo bare det navn, man har for det. Altså corona over. Men det er jo altså tusse gammelt. Ja. Man har fundet spor af det fra det, man kalder for Indusdale. Så. Faktisk, altså, de første civilisationer? Ja. Man har fundet det i Mesopotamien, altså i Babylon og alt muligt andet har man fundet spore af destillation. Og. Det er fordi de har lavet en masse organisk syntese, eller hvad? Ja. De har været bare på bare kørt, max. Øh, nej, øhm, de har jo lavet et par bølme. Åååh. Ja. Sådan nogle dukte godt ting. Nå. Okay, jeg troede faktisk det var alkohol. Prioritet. Jamen det har man også gjort. Øh, det har man nemlig også gjort. Nej, men hvad var det? Nå. Hvor fedt! Ja. Så 3.000 år før vores tidsregning var det vigtigt at dufte godt, åbenbart. Ja, det. Er det jo stadigvæk, og jeg tænker dengang var det endnu vigtigere, fordi... Ja, så. Lort af bad tog man ikke, og meget lort over det hele. Ja, spændende ting, osv. Og det er jo for at få de her duftstoffer ud, og hvis man husker ikke tilbage til det, nogen af dem har vi jo snakket om i plads. Leder og tapiner. Ja, og. Limonen. Ja, det. Var en tapiner. Nå ja. Det er rigtigt. Det var der den var. Jeg troede vi havde et limonin afsnit. Ja, det er alt sammen et dampdistillation. Det er. Nemlig dampdistillation, det er det man kalder det. Det er det vi gjorde i gamle dage. Så du tager noget vand. Og så laver du en lille afskilling på det. Og så lægger du dit plante materiale ovenpå det. Og så varmer du vandet til det kommer på dampform. Og så vil vandet bruger asiotopi til at binde sig til de her spændende olier, som det ikke kan opløse sig sammen med, men de er godt. Jeg fatter. Det ikke. Jeg forstår ikke, når jeg kigger på sådan et molekyl som limonen, der er bare mega upolært. Mega upolært, mega hydrofobisk. Og så på vand, der sjovt nok er hydrofilt. Det kan godt lide sig selv. Og mega upolært. Hvorfor er det de kan skabe en eller anden asyltro blanding, som vi kommer ind på senere hvad det betyder Men hvorfor er det de kan påvirke hinanden, det fatter jeg ikke Er det fordi de på en eller anden måde bare sætter sig ind imellem hinanden og bryder hinandens Det. Må være at der bliver brudt nogle. Forskellige kræfter derinde Når de bliver suset. Forbi hinanden og at vandet lidt tvinger sig igennem og så er de jo også flygtige som man skal jo også tænke på det kan jo hjælpe de er jo ikke mega flygtige og de har et meget højt kogepunkt mange af de her duftstoffer men vandet kan bære dem med sig og vandet har jo alligevel også en upolærer side teknisk set det er det, vandet er jo polært Så der er en polar og en upolar, altså der er en plus og. En minus i grofts Nej, men det gør den jo bare polar Ja, ja. Men den kan jo stadig godt opkapse noget Ja, yes Ligesom den vil gøre med et salt, altså en Cajun eller en anion af et salt, så den vil jo omkrænse det Ja Det er noget lignende det, der får et måde for at gå her, vil jeg tro. Ja, den får udlignet sig selv på en eller anden måde Og så tager den anden med i sin Fanta valgshund. Ja Det er ikke, jeg vil sige det sådan, når man har prøvet dampdestillere, det er jo ikke fordi det er den mest effektive proces, og du bare sådan, du skal tilføje vandet løbende til. Så du. Man kan sige, du tvinger den faktisk bare, du bruteforcer det. Ja. Du bruteforcer det igennem. Det er derfor jeg ikke skal tænke så meget over, hvordan det sådan rent teoretisk kunne hælde sammen. Jeg havde. En periode, hvor jeg godt kunne lide at dampdestillere med eleverne med kanel, for at få kanel og alt det hyggelige. Ja. Det. Er også fedt. Ja det. Er det. Det dufter godt. Der er bare meget vintertid, og det er lidt kedeligt. Så kan. Man jo fortælle juleeventyr. Det er. Rigtigt, det kunne man jo fortælle et juleeventyr. Nej, men det man så skal have bagefter, når man har fået det dampdistillet over, det er jo så man skal skille de to for hinanden. Vandet og duften. Fordi de er i to placer. Det har man gjort meget. Til at lave parfume og andet. Nå, det er der vi var. Ej, stortilles. Bare for at gå så langt tilbage også. Han har beskrevet det med at Altså få vand fra havvand Nåååh, ja! Det var jo også en destillationsnøje at sige Ja. For at få destilleret vand Ja Men. Det er jo ret vildt, det er jo sådan en aristotelist der har beskrevet. Nogle af de ting Ja, både over, altså det giver jo mening at Hold da op det smager salt, hold da op det smager ikke af salt når jeg har kogt det Mindblown Ja Men. Ja, det var ikke bare kogt det, man kogte det henover noget og så samlede det op igen Ja. Faktisk er sværere end det lyder til. Ja, jeg. Har prøvet det forsøgt et par gange med nogle elever. Det er sværere end det lyder. Det kan også bare være teenagerer, men man ved aldrig. Men man har også set det ved den gyldne tid for islam og bagdads... Jeg har aldrig fundet det danske navn for det rigtige. Bagdads House of Wisdom kaldte man det. Det der store samling af wisdom i mellemøsten. jo jo, der var i byen med tid der. Videnskab, akademiarki, noget det havde i hvert. Fald sådan et rigtig flot lærthus, hvor de gemte en masse ting og så kom der nu rigtig skarp religion over og så forsvandt alt det men der har man beskrevet brændende vand ah ja. Brændende vand ja, som når man har. Destilleret alkohol og så har fået brændende vand Brændevinen. Brændevinen ja, som vi også kalder det. Men ja, jeg synes bare det er fantastisk at kalde det brændende vand, fordi det kunne godt lide en vand, og det kan brænde, når du får etanol. Så ja, hvorfor ikke? Så det er jo fra 1200-tallet, og så har man den første bog, der beskriver det, og jeg sad og kiggede lidt i den, og jeg vil faktisk gerne have den bog, fordi den er Jeg nægter næsten at sige det latinske. Libra di arte distilli di simplicus. Det er. Et eller andet, men det er faktisk ikke så svært som det lyder til. Nej. Nej det. Er det ikke. The book of the art of distillation out of simple ingredients. Det er faktisk en fint titel på engelsk. Men hvordan du destillerer simple ting. Ja. Simpelthen. Skrevet er herinde. Ja, du sagde tysker. Sagde jeg en tysker? Ja, du. Sagde en tysker. Årh, det. Mener jeg. Hiranimus, det lyder bare ikke som en tysker, men han er nok en munk. Hiranimus Brunsvig. Ja, Brunsvig. Det lyder meget. Ja, Brunsvig, så er det tysker. Ja, men Hiranimus, så er han nok en munk eller et eller andet. Ja, det. Er vel et latiniseret navn. Ja. Ligesom Erasmus Montanus. og andre. Gode gode gamle rasmus putain, men han skriver i den bog, hvordan man, processen med hvordan man dampdistillerede, og det er jo tilbage fra 1500-tallet fedt øhm og hans procedure blev brugt af, og du. Sagde at du kiggede i den, så du har været på et munkebibliotek, nej. Der er nogen der har taget et. Billede ud af plettet, ah en digital. Kopi, ja cool jeg tror ikke at han lige har fået lov til bare at stå og bare tilfældig blade, ah kom nu øhm og han boede i Tjekkiet selvfølgelig, eller Bømen på det tidspunkt, ah, som var tysk på det tidspunkt øhm og der er et firma der brugte hans opskrifter kort efter at den. Bog udkom ja og gør det stadigvæk i dag gå udefra så? ja et. Firma de findes stadig fra 1500-tallet til at lave hvad? øhm de laver vodka og andet nå okay så. Det var alkohol? ja men. De brugte også det plante ekstrakt der det hedder the green tea, the chillery. Det lyder mere som tehus Ja, men. Det var det også, det de startede som mest Men det er hele den der proces med destillér og ekstrahericurdi Jeg synes bare det er vildt at et firma stadig igennem så meget tid findes. Det siger jo at det er en. Robust teknik Men ja, og det er jo dampdestillation og det er jo nok det dem har brugt mest i gennemsnit Det var først senere de andre villere metoder kom Ja men det var også. Fordi du har faktisk brugt mindre vand Så det er ret tilgængeligt solvent til forskel for de fleste andre i den. Tid Ja Ja fordi det er først senere man har fået de andre værdier, decillere blandt andet Ja Så det var. Din historie Det var en meget kort. Historie Det er en meget kort historie omkring det, man kunne godt sikkert gå i dybden hvis man ville det Men så er vi ikke en historie podcast, vi er en genie podcast Ja, jeg. Kan også godt lide historie Fedt, jamen Ja, så hvis vi sådan siger sådan nogle Lidt eksempler på hvad man kan bruge distillation til, så er det jo Det som mange tænker på først er alkoholdistillation Ja, det er jo fordi man. Bliver præsenteret for det både i folkeskolen. Og i gymnasiet Ja, og lad os slå den fast, man må ikke distillere Ethanol i Danmark som privatperson vel? Nej, ikke. Som privatperson. Men man må være godt hyggelig med at distillere etæriske olier eller blomster, krydderurter og sådan noget og lave noget dampdistillation til parfume eller mad. Jeg har. Faktisk hele glasset opad til det. Jeg vil godt prøve at dampdistillere nogle af mine lavender. Det vil. Jeg godt se hvordan det fungerer. Jeg tænkte. Også om en citronmelisse. Jeg tænkte. Også det kunne faktisk være meget hyggeligt Du har snakket tidligere om det her med at Hobby kemi det er lidt at dødt Men det er jo i hvert fald her hvor man så lige gør noget af det Der er i hvert fald en kemisk metode Og jo faktisk også Det er jo faktisk noget her hvor at der er nogle af dem Hvad kan man sige? Måske Dem som man måske ikke ser så meget op til som akademikere, at DIFA har faktisk nok ret godt styr på det her sådan nogle alternativ behandlingstimer med noget aromaterapi og sådan noget ja, de dampdistiller. Fra en kant af nogle af dem. De har, jeg tænker at de bruger nogle gode gedigende teknikker til at få noget velduften ud af planter jeg sad. Og kiggede på noget udstyr og der var faktisk sådan en alternativ person der solgte noget af det flotteste, sådan noget korv og Destillationsudstilling, sådan noget gammeldags noget, hvor jeg også bare tænkte, oj det. Er flot. Jamen det kunne man også købe ved sådan en hjemmebryggerside, hvor det er sådan lidt... Det er en hjemmebryggerside. Husk I må ikke destillere alkohol. Fik jeg sådan en vibe, at det var sådan... Det er kun til blomster, husk det. De må. Jo godt sælge det, det er jo hvad folk bruger det til. Jamen det er vel det her med at du på den ene side, altså staten er interesseret i afgifter fra alkohol, så derfor skal du ikke hjemmebrygge, og så også det her med at du, hvis du ikke har lyttet ordentligt efter i din kemieundervisning, så får du for meget metanol med over, hvis du ikke holder øje med dine k-punkter, så det er vel også en lidt folkesundhedsgrund til at det. Er ulovligt. Det blev jo ulovligt jo i sin tid, fordi at der var for mange der kom til skade med det. Man har jo specielt hørt mange af dem oppe i Norge, der fik lidt for meget træsprit, som man kaldte det Altså metanol der og så videre Hvor du bliver blind eller får det dårligt på en. Måde Så det er nok fair nok, selvom Men det er altid igen, det er altid, der er altid nogen der skal ødelægge det, for dem der godt kan finde ud af det Jamen. Den er på listen over ting, jeg godt vil købe sådan en rigtig flot, gammeldags. Kov og traditionens ting Det kan du få i din forårs høsterskabe eller et eller andet. Luftarter, dem destillerer man jo også. Det gør man også ja. Det er altså også lidt skørt, det havde jeg ikke lige tænkt på før. Altså du køler det virkelig meget ned jo. Og så koger du dem, som jo er at. Tøbe dem op. Ja, ja. Men det er jo det der med at det er så lave temperaturer at det at koge dem jo virker sådan lidt skørt og destillerer ved så lave temperaturer, men det er jo sådan nu på de ren ild og argon og de andre typer og så vil altså især i din hjemmebane, altså syntese, at det er vel også meget Man bruger det der til at få ureenheder og ureagerede materiale adskilt fra ens produkt. Man bruger. Det også meget til at oprense ens solventer. Nogle som man kan bruge dem igen? Øhh, ja også bare for at fjerne nogle ureenheder. Der er nogle solventer der reagerer med vand og det der hedder vandsuge. Så der vil man også enten destillere dem ind. Og fjerne det på en anden måde. Altså inden du skal bruge dem? Ja. Ja. Fedt. Smart. Yes. og. Så. Som vi snakker om olieindustrien, bruger du lige melk distillerer der og det bliver brugt rigtig mange forskellige processer ja, så. Det er en gammel teknik, som man stadigvæk bruger meget i både derhjemme og i industrien og til mange forskellige formål, så den duer Skal vi prøve at dykke ned i nogle af de lidt mere specielle destillations typer? Ja! Har du en du vil? Jamen nu. Nævnte jeg det faktisk lige før, så nu tager vi den lige. Yes! Fordi det hedder Dean Stark. Og den. Er opkaldt efter Dean Stark? Dean og. Stark. Den har faktisk flere navne, fordi det er alt efter hvem der lige kan blive enige om hvem der opdagede det først. Hvis man nogensinde går ind på mange af de der, bl.a. Wikipedia, eller på andre... Det er faktisk det nemmeste at gå ind på Wikipedia og se det, fordi folk er uenige, så alle navne kommer der. Men der er sådan nogle ting i organisk kemi specielt, hvor jeg har lagt mærke til, at det er sjovt nok at lide organisk kemi. Når folk kan være uenige om, hvem der skal have anerkendelsen for opdagelsen, så flytter man det rundt på navnene. Altså så skiftede man lidt. Så i stedet for at det hed Din Stark, så er der nogen der kalder det Stark Din. Og nogen der kalder den noget helt andet. Der er en eller anden tredje, obskur, russisk person sikkert, der har opdaget det. Det er det samme med Dils Alt, og der er også nogen der kalder den bare Dils Reaktion. Alt og Reaktion. Altså det er bare sådan. Ja, det har mange navne, så det bliver sådan semi politisk i hvem synes du lige skal have mest anerkendelse på det her. Ja. Og det er altid spændende. Nå, men Din Stark, det har jeg blevet vant til at kalde den. Det står den i de lærerbøger jeg har haft, som din stak. Det er en måde hvor man destillerer med en såkaldt pakket kolonne. Og det man bruger det til, det er man bruger det til at fjerne blandt andet vand, oftest vand fra ens andre oplysningslinjer. Nå du siger. Kolonne, hvad mener du så? Og nu er. Det her det bliver sjovt, fordi kolonner det er et udtryk inden for destillationsteknik inden for industrien blandt andet. Der har man ekstra rør sektioner Før man får sit produkt Og det er simpelthen en forhindringsbane. Det er en forhindringsbane i distillationsudstyret? Yes, før den. Kommer hen til kondensatoren Og hvor man. Opsamler tingene? Ja Så kondensatoren. Det er der hvor man opsamler, der slutter vi Ja, kraftsæt. Når man forhindrer kondensatoren, der slutter man oftest Men når man kører serie, men ja Din Stark starter med en spidsbundet eller rundbundet kolbe over en varm kilde. Og så har man sin pakkede kolonne. Og det kan enten være et glasrør, hvor der sidder nogle små tutter ude på, eller det kan være, hvor man har puttet nogle små stykker glas, kan det godt være nogle gange, hvor man bare tager et små tynde glasrør og så skruer op i stykker og så kaster dem ned i det der rør der. Men det det gør, det er at det laver nogle forhindringer undervejs. Så for eksempel vand som fortætter sig, det vil fortætte sig dér. Og det er jo netop for at kæmpe imod den der acidotropi, som du skal underholde med. Så det sørger for at ens andet solvent, tetrahydroforan fx, får lov at komme videre over at det er samlet op, fordi det er. Punkt hvor det fortætter sig ved, det er anderledes end vandt, så man snyder. Simpelthen vandet, så man kan skille det. Af på den måde, okay fordi der skal mere til før det kommer helt til toppen, fordi det rammer alle de forhindringer og så drøber ned til varmekilden igen og der er der så også noget tetrahydroforan der også gør men det er en mindre grad og så bevæger. Det sig videre igennem det der system der og kommer ned og så klassisk for din Stark det er at man ofte ender det i en burette med en lille håndtag på så man kan sådan bare tage noget af det og i nogen tilfælde er det ikke en lille burette så er det en stor. Burette og så kan du bare tage fra neden af. Fordi så står den at køre lidt og gerne under og trykke nogle gange osv. Men bare for at sikre at så er det tørt og rent det man har. Og det er fordi at der er nogle opløsesmidler de skal ikke være... Altså de kan ikke stå for sig selv og ikke bare suge vand til sig. Ja. Fordi de kan godt lide at binde sig sammen med vand. Ja. Og så i stedet for at man skal købe noget der på en eller anden mystisk måde kommer en lille Lille glasflaske med et septum på og et eller andet, der koster en milliard, fordi det kommer fra fabrikken, helt tørt, så er det nemmere bare at bestille en kæmpe spand og så tørre det, når du har brug. For en lille smule tørt. Okay, så lidt mindre plug and play, men lidt mere håndværk. Ja, og det. Kan man jo tillade sig, når man er i, hvad hedder det nu, forskningsverden, i nogle gange i industrien, så gør man det på andre måder. Der vil jeg. Da også bare gøre det selv, fordi man har så stor et rum til. Det. Men det er. Simpelthen en smart måde at gøre det på med din stak. Det er skide. Smart. Ja, det lyder egentlig simpelt nok. Man kan også. Bruge de her pakkede kolonner, når man destillerer alkohol. Hvis man gør det med det her glasudstyr, så kan man bare så kan man få dem hvor de er i forskellige højder og de er fyldt med de der knopper eller de er fyldt med de der glasstykker inde i og det gør det. Samme med alkoholen at du får mindre vand med over i alkoholen så ja meget simpelt men man kan give også logisk mening på en måde simpelt men. Det kan jo så også køres bedre. Ja ja altså alt simpelt kan køres meget avanceret især hvis at Så hvis. Man nu skal lære det op, og så i stedet for at pakke den med sådan nogle små glasstykker der, så kunne man jo pakke den med plader. Ja. Eller bakker. Det er noget jeg har hørt noget med pladet talle før. Ja. Det giver mig stadigvæk meget rigtigt tror jeg. Ja. Og det kan jeg også huske, da jeg var på Novo, der analyserede jeg jo Sprit, så jeg har hørt meget på de her plader Du gjorde hvad undskyld? Jeg analyserede Sprit, altså Ethanol og der havde de jo de der kæmpe, gigantiske store kolonner til at distillere alkohol på, det var skide spændende og de består af en kæmpe stor kolonne, igen kolonne, den der man pakker, men i stedet for at pakke den, så har du lagt sådan nogle store metalplader ind Og de er sådan forskudt, så der kommer et lille hul. Det virker mærkeligt at sige højre og venstre på en cylinder, men forestil dig, at der er en 2-dimensionel cylinder, og der er en højre og en venstre side. Så pakker man dem, hvor den ene starter i den ene side, og så den anden. Altså venstre side, så højre side, venstre side, højre side, venstre side, højre side, da da da da, hele vejen opad. og der fyrer du dit feed ind, altså din råvæske. Ja, som er etanol ja, etanol og vand som du gerne vil lige have renset ja, have fjernet vandet fra det. Kommer du ind i midten af den på dampform, og så vil den så igen med de her forhindringer, sådan snørkle sig opad eller nedad i den der kolonne og dit etanol, det kommer op i toppen sammen med alle de uregnheder man færger, som etanol og damper på samme lave kogepunkter. De kommer ud der og kommer op i toppen. Og der kan du så sende det videre til en anden kolonne, det gør man tit. Hvor du så kører hele processen igen. I en kolonne ved siden af. Det er jo bare det der med at få det renere på den måde. Og det der kommer ned i bunden, det sender du til at blive kogt en gang til og køre videre. Kører videre hvorhen? Tilbage i den første koning, kolonne, et eller andet hvor det er, så toppen kører videre mod færdig bunden kører videre mod starten, så de kører hele tiden nogle cirkler ja. Så du får mest muligt af det du er interesseret i og mindst muligt af det du ikke er interesseret i. Ja okay, yes, men får du ikke. 100% ren etanol ud af det? nej, men det var heller ikke nødvendigt Du kommer op. På omkring 96-99, det er omkring ja. Men du kan ikke få den måde du får det renest. Jamen det kommer vi til. Nå okay. Men vi nævnte jo etanol og sådan noget, hvor man. Får den ren etanol. Ja, men altså det skulle NOVO ikke bruge. Ikke til det. Trin der hvor de brugte det der. Nej. Jeg tænker. De bruger rimelig meget etanol. Er det faktisk nogen af de rigtige danske spritfabrikker? Det ved jeg. Jo ikke, fordi de genanvender jo. Det er sgu. Ikke så meget af det de, dem der hedder de danske spritfabrikker, der er ikke meget genanvendelse i. Ej, det ville. Også være klamt, at folk sendte deres restring til dem, for at de skulle lige destillere den. Ja, destillationen her. Den her gamle schuss, der havde stået i køkkenet, sådan i brygget, så du ved, kan du ikke tage og destillere den op? Årh, jeg havde tænkt videre. Nå. Jeg havde. Tænkt, ja, nej. Den lader vi være med at gå ned i det. Spor. Det gør vi. Bare. Det kan folk. Selv tænke sig det. Men ja, og man kan også køre det med nogle, i stedet for plader, så køber man bakker, der er hullet op. Der er tusinde systemer til det. Når man kigger. Op på destillation, så kan man godt se, at man ikke kan lave et helt afsnit bare med alle destillationstyper, fordi så vil det være 23 timer langt. Minimum Vi har også et firma over på Sjælland, der hedder Kelco, der også laver noget destillation af nogle forskellige plante materialer Der er mange firmaer i Danmark, der laver forskellige ting med destillation Ikke. Kun de der mikrodestillerier, destillerier. Der lige har vundet en pris, 20 whisky, de vandt lige en pris for noget af de bedste whisky der er, fedt, så. De har fået til eller sådan, ja. Der var jeg med til en whisky smagning under corona, som foregik derhjemme foran fjernsynet eller koblet til fjernsynet med computeren og så havde de tilsendt en små prøveglas for de forskellige og de havde faktisk sendt med fra feeden blandt andet også både fra feeden og det der kommer over fordi de skal jo også med whisky og andet ramme et vist. Punkt hvor du får nok smagsstoffer med. Og det var det der var ret interessant at dufte noget af det som det var sådan helt i bunden og der hvor de rammer den helt rigtige fraktion som er det de godt vil have som dufter rigtigt og så er der også bare det der overflow der bare var 60% og lugtede spøjst. Okay, så de. Laver fraktionel destillation. Ja. Ja, fedt. Men de gør det så ikke med plader, det skal vi lige nævne. De gør det ikke med plader. Ej nej, det. Er vel bare. Så rent skal. De jo ikke. Altså til at høje i spritkonstitution skal de jo ikke have det. Og nogle af de ting du vil sortere fra er jo også noget det der med til at give f.eks. whiskey eller rom osv. smag og duft altså den der nogle helt andet snak vi lige pludselig er over i men det er jo stadig distillation men whiskey røget whiskey som da nogen rigtig godt kan lide det går jo ud fra et phenoltaller phenol som er et ikke så sundt stof men hvis det er i din whiskey phenol i visse mængder så dufter og smager din whiskey meget røget Så jeg kan godt forstå dem, der får et ubehag ved at lugte... Man visk i kan. Sundheds jo ikke røge årsager af helbreds. For det får være helbredsfreak. Øh, nej. Men det er bare interessant, at man sådan... Det er jo en urenhed, vil jeg mene, fenol. Øh, men den er med til at... Hele den genre af røget viskige og det der, det er det, den er med til at gøre. Ja, ja, men det er jo... Altså, det er jo urenhederne, der gør det spændende. Ja. Det er det. Jo ofte. Det er det. Men ja, men det er jo så for at undgå det der Asseutropi, Morten. Jamen er det nu. Også det? Det er jeg ikke. Sikker på. Det må hjælpe det. Jo lidt. Ja, det tror jeg. Ikke. Men jeg har ikke. Styr på Asseutropi så meget, men jeg tror sgu ikke pladerne hjælper. Vil du forklare lidt om æcetopi? Men jeg kan godt se det hvis det er fordi der er to forskellige og de er under forskellige tryk Så kan jeg godt se at det modhjælper det stort endda Så lad os dykke ned i det, som sagt jeg har ikke sådan Ja jeg synes sgu det er komplekst, helt ærligt Så jeg forklarer det så godt jeg kan og så hvis man sidder derude og er kemieingeniør så er man måske ikke helt tilfreds Men det må være som det er Ja fordi du har jo sagt Acetrope i et par afsnit uden vi rigtig har fået forklaret det, så det tænker jeg det passer fint. Herinde Vi nævnte det kort under etanol, bare så meget kort hvad det var. Ja og det er altså en Acetrope, det er jo en væskeblanding, hvor du har 2 eller flere væsker plus hvad der nu lige er opløst der i, som koger ved samme kogepunkt i et bestemt blandingsforhold. Så på den måde så opfører det sig bare som et stof. Du kan ikke, altså hvis du koger det og det damper af og du opsamler det, så er den væske du får igen, det er bare det samme, du kogte af. Så det er jo rigtig træls, fordi det er jo hele fidusen med at distillere, det er jo at gerne vil have adskilt det fra. Hinanden. Må jeg indskylde dig hurtigt? Ja. Det er jo. Det. Man ofte oplever, når man står i folkehøjskolen i gymnasiet og distillerer alkohol. Hvor hvis du tager fra en eller anden vin eller et eller andet og skal distillere det over, så skulle man jo ideelt set se på termometret, at der stod sådan 78 grader, fordi det er etanols kåpunkt ja, men oftest så står der nogen af 80 ja, og det er jo så fordi den vand snylter sig med, ja. Og hæver kåpunket, ja og så får. Man sådan en mystisk sammefalds kåpunkt mellem. De to ja, så ja det er jo en azeotrop, du kan aldrig altså du kan aldrig komme over 96% etanol ved distillation, fordi her der skaber de en azeotrop så de sidste 4% dem kan du ikke komme af med almindelig destillation også vand og saltsyre altså det er ved 6 molar på sælden så hænger det ved og igen det er vel masser af organiske solventer hvor det er det samme altså at ja vand. Og metanol gør det også Ja, det. Er vel især vand der er træls. Ja, vand er generelt bare træls og. Godt Ja, så du skal lave en ACV-distillation for at bryde ACV-tropen Og det kan man gøre på forskellige måder Du kan tilføje en trainer Jeg ved ikke hvordan man siger det på dansk Jeg har ikke fundet et dansk ord for det Men det er et stof, der interagerer med et eller flere af de her stoffer, der er i den oprindelige azeotrop og så danner en ny azeotrop Så det er f.eks. ved vand og etanol, at så kan du tilsætte benzin og så skaber det en ny azeotrop med vand og etanol og så kan du få det dampet af du smiler, fokus fokus. Meget fokusagtigt for benzenen der ja og. Så får du det skidt væk det meste af det i hvert fald og så har du noget der minder om 100% rent etanol, men nu med noget andet skidt, ja med en lille rest benzen, men altså benzen, hvad har der nogensinde været galt i det? men det er jo også altså, ja så, men det virker, det er billigt det er en hurtig måde hvis du skal have noget der bare altså det er jo så rent som det bliver Næsten ja du kan godt få det renere selvfølgelig men ikke så billigt ja og så påvirke trykket det er fordi Asiatroper de påvirkes også af tryk og kan derfor sådan forsvinde lidt igen hvis man kan sige det sådan så undgår du så at tilføje nogle nye stoffer som du måske egentlig ikke er interesseret i at tilføje altså både fordi det er dyrt og det kan brænde på og bare træls så der kan man bruge noget der hedder pressure swing distillation ja så du ændrer trykket undervejs eller hvad? ja så du har to søjler med hvert deres tryk og så i den første er det lav og i den anden er det højt og så fodrer du fra den anden søjle tilbage i den første. Og fordi der er trykforskellen, så gør det at de asiatrope punkter, altså sammensætningerne, hvor de er forskellige fra de to søjler, hvor at de ikke kan adskilles fra hinanden. Så sørger du for at det aldrig bliver en helt asiatrope blanding, og derved kan du få noget af det væk ved at ved at det kører i cirkler altså du tager noget fra den anden og tilføjer det til den første og så kommer der noget over i den anden fra den første og så tilbage igen og så fra bunden af der kan du så tage noget der er rimelig rent Det minder. Lidt om pladedistillation bare hvor det er. Omvendt. Jamen det var det jeg stigende over om det var den måde, altså for du nævnte jo også de to søjler, som det jo også var fordi der var trykforskel i dem. Fordi altså jeg vil jo sige at selv med pladedistillation så vil du jo ikke kunne bryde aziotropen fordi de hænger jo sammen, men det er måske fordi det alligevel er sådan nogle Der alligevel er sådan nogle små nuance forskel, så du kan, altså det bliver aldrig en helt perfekt asiotrope, du kan alligevel presse for det. Ja, ja, men der laver. Du med pladede, så der kravler det jo, sådan kan man sige, under pladerne, så det bliver lidt noget snørkele langsomt. Noget. Ja, så det var det jeg tænkte på, at man siger at du ikke kan adskille dem og hinanden i en asiotrope, men det er måske bare praktisk, men at du ikke, eller sådan hvis du laver en lang nok forhindringsbane, så kan det godt være at du stadigvæk kan igen, jeg har ikke tvivl om det, det må folk lige øh ja, øh så og ja de. Er jo under tryk også, der er. Vold til, ja så det er jo, ja og så er det at man skal kigge på nogle temperatur og kompensationsdiagrammer og fasediagrammer Det synes jeg skulle være lidt svært at oversætte til en podcast. Jeg skulle til at sige at det er også svært som et auditorisk medie i stedet for et visuelt Ja jeg. Synes faktisk altid de har været lidt svære Så hvis man synes det her det lyder super spændende så skal man gå ind og kigge på det Hvis man synes det lyder spændende så tror jeg man bliver rigtig glad for at. Kigge det De på er også fascinerende de der diagrammer der at kigge på. Dem Man skal bare lige bruge lidt tid på at oversætte dem Altså man. Kan jo også bruge, altså nå der, man er begyndt at bruge på nogle skader Det er jo sivolit Ligesom i min opværksmaskine har jeg sivolit for eksempel Og det har man jo også, det kalder man jo Molecular sieves, altså molekylesier på universitetet, der bruger vi sådan nogle små perler og de er jo også lavet af sivolit, som man tørrer i mikrobølgerne for eksempel og så kan man bruge dem til at suge vand Og. Det er jo sådan en anden mulighed at gå ind for at bryde Aceotropen, men det er jo så ikke destillation, så det er derfor jeg har undlagt. Det. Ja ja, men man har brugt den på andre tidspunkter for netop at bryde Aceotropien. Men nej nej, men man kunne sikkert godt kombinere den med destillationen på en eller anden måde. Ja, man må ikke køre det igennem et sivlid. Man må ikke for at. Få det sidste urenheder ud eller et. Eller andet. Fordi man gør det nemlig som vi snakker om, når man laver et tannol fra olieindustrien side af. hvor du kører gas, altså etylene gas og vand og stråletyr og så får du egentlig bare ren etanol og så kan du fjerne det sidste vand med molekyl C og så er du ude til 99% uden benzin Ja. Det kunne også være rart nok. Ja. Til nogle processer er det rigtig rart, der ikke er klar. Modvind hernede. Ja. Og det her pressure swing destillation, det kan man så, for eksempel 5% vand og 95% tetrahydrofuran, det kan separeres ved at svinge mellem 1 atmosfærisk tryk og 8 atmosfærisk tryk i de to forskellige søjler. En lille sving. Ja, en lille tryksving. så øh, så ja, men også selvfølgelig af alle de andre måder man kan bryde Acylotropen, altså med membran og multiversi og hybridsystemer og alt muligt. Andet, med forskellige stoffer der reagerer med. Den anden, ja det er selvfølgelig også en mulighed, så øh, så ja, jeg synes det har været rart at blive klogere på Acylotroper og Acylotrop Destillation, men jeg synes stadigvæk det er lidt en Jeg synes godt nok, jeg kan stadigvæk ikke få det helt til at hænge sammen i mit hoved, det her med sådan noget som vand og limonen, der insisterer på at holde i hånd og. Lave en asiatrop sammen. Ja, men på et eller andet tidspunkt vil vi jo lave 20 afsnit om vand, fordi vand er godt nok... Nu ved jeg godt, at vi ikke er på vand afsnit, men vand det skal næsten have sin egen tier på tierlisten, fordi den er godt nok bare med over det hele. Den står også tit lige i baggrunden bare sådan, hej, har i husket mig? Jeg har også... Den er. I hvert fald nok... Ja, jeg har lyst til. At sige, nævn mig en afsnit, hvor vi ikke har nævnt vand. På en eller anden måde, eller et eller andet med vand at. Gøre. Det må vi lige tænke over, jeg tror du har ret... Eller forurener. Eller forurener, ja. Det er en udfordring. Det. Skulle lige før være Carbon, men det er jo ikke rigtigt. Vi er jo Carbon baseret. Vivianite var også i vanligt miljø. Jeg har en. Vores all time ikke så gode ven. Nobelprisen 2024. Det er rigtigt. Der er selvfølgelig vand i strukturen. Det har mega meget at gøre med hvordan det er. Nej, men det er en snak til en anden tidspunkt. Har du mere om distillation. Morten? Øh, to sekunder. Øhm... Nej, fordi der er. Jo. Mange andre metoder også, altså tørredistillation fx med pyrolyse, men jeg tænker dem kommer vi ind på en anden dag, når vi lige har lyst til sådan noget. Ja, fordi det er jo ikke, kan man sige, klassisk distillation, som. Man tænker på. Nej, så øh... Og der. Sad jeg også og kiggede, der sad jeg og kiggede på distillation, men der er virkelig mange af sådan nogle gråssoner hvor man tænker nemlig er det virkelig distillation er det ikke tæt op på ekstrahering eller et eller andet det gnider sig meget op af hinanden nogle gange ja det er. Et bredt begreb nogle gange men mega fedt skal vi arrangere den? ja altså jeg elsker distillation af en eller anden grund jeg ved ikke hvorfor jeg tror jeg har det på samme måde som Soxlet jeg synes bare det det er super behageligt at kigge på og det kan nogle gode ting jeg kan også godt lide det der kommer ud af det parfume og whisky og sådan noget altså og ting. I syntese jeg er helt på et. S-Tier for mig jeg vil sige den er kun af ved mig og det er fordi den er så sindssygt energikrævende det er rigtigt det slår den lidt i hjælp for mig for at den ville være super, fordi jeg har ikke undersøgt det særlig meget i dybden, men jeg så et tal, der var at 25% af kemieindustriens energiforbrug, det går til. Det. Jamen det undrer mig ikke. Så i altså.. Altså Novo. Brydte sig med at de brugte spildvarmen fra det til at varme forskellige ting op. Til at varme hele Køgeborg op. Ej, det var jo ikke hele Køgeborg. Men meget. Ja. Hvad hedder det nu. Af. Sitet? fordi der kom så meget. Og det var også fordi jeg lige den anden dag så fordi jeg var interesseret i at se hvor stor en procentdel af A I egentlig tager i EUs energiforbrug så så jeg statistik for EUs energiforbrug og så så jeg bare at det var kemiindustrien der lå øverst og selvfølgelig Tyskland selvfølgelig Tyskland men så var det sådan lidt shiz så må det jo alligevel være en ordentlig mængde Ikke at jeg har ikke lige lavet en større miljøvurdering, men jeg tænker det er i hvert fald nok til det her at sidde og ikke vil give. Den en S. Jamen det er med på kun at give den en A. Og. Så også alle de andre svagheder der også er i det. Ja for eksempel. Ja det. Må man egentlig. Sige. Der er altid et risiko for at det ikke virker. Og du har også selv nævnt at du fik noget dejligt sort. Snask. Der må man så sige at Soxlet egentlig er bedre end Destitution. På det punkt. Jamen det separerer jo ikke, det er jo en ekstraktions metode Ej. Det er ret nok det er, det var bare mere med succes rater og. Så videre Nå ja Og den rent. Faktisk går ind og så ja selvom den bruger energi, så sparer den jo stadig på dit oplysningsmiddel Så det ved. Jeg ikke om jeg er med på. En A'er, for det er faktisk en god pointe miljømæssig perspektiv at den Den tæsker altså også kølemæssigt, fordi når det er... Det kan man jo også se, når man køber vandplaskeriet i laboratoriet. Nogle gange. Ja, den bruger varme og energi til at køle, og vand. Og. Jeg har et projekt, jeg skal prøve her efter sommeren, eller jeg skal prøve det her før sommeren først, og det er simpelthen at tage en akvariepumpe, i en spand med demivand og så bare koble den på og lade det køre rundt i stedet for det burde jo virke fordi så er det bare akvariepumper i stedet for der er ingen grund til at man skal bruge dejlig postvand på det og så kan jeg få nogle teknologilever til at lave et låg med der er bil. Lukket det er en god idé Jamen så elsker jeg den jo, så jeg synes også A det er en rimelig. Placering. Jamen A det er en god placering, yes! A for Astellation. Alkohol. A for alkohol, det. Er. I orden. Jamen så er der ikke andet end at sige tak til jer. Derhjemme. Bygger med hjemmedistilleriet som ikke anvender alkohol, men nogle parfymer og aromateropier. Og jeg overvejer mest at få sat min dampdestillation heroppe herhjemme. Det. Skal du da. Vi vil have noget lavanl. Og min køvl. Køvl? Køvl. Nå ja, den. Plante. Den. Plante der dugter anis. Okay. Sådan der. Kan I. Have det godt dem.