Grundkoncept: Organiske reaktionstyper - Kender du typen?

I dette grundkoncept afsnit gennemgår vi de mest gængse typer af reaktioner i organisk kemi. Det vil sige, hvordan carbonholdige molekyler ændrer sig ved at reagere på seks forskellige specifikke måder. De seks vi gennemgår er oxidation, kondensation, hydrolyse, substitution, addition og elimination. Er disse reaktionstyper så vigtige? Lyt med og find ud hvilken placering vi giver dem og hvorfor.

Transcript

0:14

Hej Morten. Hej Magnus. I dag der skal vi snakke om noget lidt standard. Ja. Sådan de mest basale har vi valgt at snakke om. Reaktioner i organskemi. Ja. Det er de gode at kunne. Hvorfor er de egentlig gode at kunne? Det er fordi at udover at det er de mest basale, så er det også de mest gængste. Det er også dem man ser ofte, hvis man kan sige det på den måde. Det er dem der bare foregår i hverdagen. Ja, i går i hverdagen, i livet, i industrien, alle steder omkring en. Yes, det er sådan helt gængse standard, det er ikke nogen af de mere fancy systemer, som kommer efterfølgende, som man så har fået. Folk har fået Nobelpriser for at udvikle, det er det her bare sådan helt afpraktisk, når der sker, om menneskerne gider eller ej. Ja, okay, ja. Så det er organiske molekyler, der ligesom omrangerer sig på en eller anden fancy måde. Vi vil præsentere os 6 forskellige måder, tror jeg det er i dag. Ja, det passer meget godt med 6. Og det her er jo i forlængelse lidt af både vores snak om karbonhydrider generelt, om alkohol og egentlig også lidt omkring fedtsyre. Ja, det er rigtigt. Rigtig mange ting har de her ting med sig, eller fortsættelser af de her ting. Så det hele hænger lidt sammen på det punkt. Ja, så det er sådan et godt grundlag for at forstå andre ting. Ja, det er sådan et godt grundkonceptsafsnit her. Skal vi bare kaste os ind i det så? Ja, vi kan jo egentlig snakke om noget Vi kan jo starte med en, der rent faktisk har forbindelse til noget helt andet også For lang tid siden, der snakkede vi omkring fyrgeri Ja, det. Er virkelig lang tid siden. Er det nummer to afsnit eller sådan noget? Tre? Tre eller fire, hvor du holdt nytår her hos mig, og vi optog en podcast. Det var mega hyggeligt. Der snakkede vi en anden juli om fyrværkeri, og det var jo redox. Vi snakkede om det også. Så redoksion og oxidation. Og der kan man så sige, at hvis vi så tager nytårsafsnit efter, det var jo alkohol. Så hvis man så tager og kombinerer de to nytår, og man har oxidation og alkohol, så kan man snakke om oxidation af alkoholer. Okay. Ja. Hvis man så har helt lovprædisk etanol, det er det der hedder en primær alkohol. Det er hvor du bare har en karbonkæde, og så i enden af karbonkæden, eller ja, i enden af karbonkæden, den ene enden af karbonkæden, der sidder der en alkohol, altså en OH-gruppe. Ja. Og den kan oxideres. Det er simpelthen bare, du tager noget ekstra ild i det her tilfælde og fyrer ned i systemet det kan man gøre i helt klischem med kaliumpermanganat for eksempel og så vil man få et skift til en aldehyd som bare er carbon, dobbelt bundet toxogen med en enkeltbinding til et hydrogen og så vil det højst sandsynligt, ikke bare højst sandsynligt, det. Vil oxidere videre fordi kaliumpermanganat er en. Rigtig god oxidator og så vil det oxidere videre til en karboxylsyre ja som er igen et karbon dobbelt bundet til et oxygen og med en enkelbinding til. En OH-grup Så den får sin alkohol igen? Ja, groft set sin alkohol igen hvor den så kan bruge det der OH der til at opføre sig som en syre ikke nogen videre stærk syre men. Det har man heller ikke brugt for. Nej, altid og det er jo det vi kender klassisk som eddikasyre altså det alkohol vi drikker det kan blive til. Eddikasyre Ah, altså også derfor hvis man har noget alkohol stående, sådan noget vin eller sådan noget, så kan det blive helt, det burde jeg måske vide som bio-fyren, men det virker da realistisk at det er en oxidation der sker af det. Jamen det er det, de der gamle vinflasker man har fundet på nogle chateauer, hvis de har, altså med de der kokprober der er for sådan lidt gullete stykker eller et eller andet, der sidder dårligt i, det er blevet tæt ikke over tid. Okay, så det går ikke, altså når. Det er bare med ilt fra luften, så går det ikke hurtigt. Nej, det gør det ikke. Det gør det ikke, men det sker over tid. Og det er jo sådan ret fascinerende i sig selv, det er jo sådan en helt simpel reaktion, det sker hele tiden. Og også inde i os. Ja. Og det snakker vi jo også om i alkoholafsnittet, egentlig den der oxydationsproces, det vi hedder, som vores krop så bare har nogle forskellige enzymer, der gør. Og hvis vi så har det der hedder en sekundær alkohol, det er hvor der sidder et, igen klassiker, carbon, og så er der et carbon ved siden af, og på det carbon der sidder der så en OH-gruppe, altså en alkoholgruppe, og så hvis vi går tilbage igen, så på det carbon vi var på før, nummer 2, så sidder der et carbon igen. Så et carbon i midten, og på hver side er der carbon også. Og på det i midten der sidder der en OH-gruppe. Det er helt klassisk. Det er en sekundær, hedder det. Fordi der er altså... Man kan jo tænke på, at der er en plads til. Der kan være noget andet end ho. Ja. Ja. Og det kan oksideres en gang til en katon. Simpelthen. Simpelthen. Dobbelt bundet ovn. Ja. Og så får vi 2-propanon, eller propan-2-ovn, eller... Ja. Fra... Propan-2-ol. Og... Den har vi faktisk stående lige der. 2-propanon. Propagantonen, det er aceton. Ja. Ja, det er altid godt, når man har et rødbord, man bare kan pege. Tilfældigt ud på bordet. Der er noget kemi. Der er noget kemi, ja. Sidste gang var det noget lim og sådan noget. Jamen, jeg har vel lavet min våddrag, så derfor er det aceton. Åh ja, selvfølgelig. Hvad ikke? Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? Men det er jo ret fint, og det er jo sådan noget, igen, aceton, det bruger vi... Jeg ved ikke, hvor meget man bruger det så meget i dag. I hverdagen? Neeeej! Det var mere end at man, da jeg tror jeg var yngre, man bare sådan hele tiden tæskede rundt med sit tonetal. Generelt brugte man flere sådan skrabber og ting. Ja. I gamle dage. Altså jeg brugte rigtig meget, da jeg var i laboratoriet, hvor man vaskede op i det. Ja, ja, ja, ja. Og det er jo godt til at fjerne, som der står, det er godt til at fjerne klistermærker og tyggegummi. Ja, det virker. Det duer. Eller rense din neopren, før man skal lime. Ja, ja. Som man jo gør. Som man jo gør. Og de her ting vi så har lavet her, de kan jo faktisk bruges videre igen. For når man har en alkohol, og når man har en syre, så hvad kan man så Morten? Ja, så det var jo den første af de seks vi skulle igennem, det var oxidation. Og så går vi videre til kondensation. Og det er når to organiske molekyler bindes sammen, og så der fraspældes vand. Der kommer ligesom vand ud af det. For det meste vand, det kan også være andre ting. Kondens? Ja, fordi det er vel der det kommer fra. Det der med at du har et glas kold cola om sommeren, og så som om der ligesom bare opstår vand på det. Så hvis man laver en kondensationsreaktion, så er det som om der bare kommer vand i ens bæger ud af ingenting. Men det er ikke ud af ingenting. Nej, fordi hvis man forstår kemien, så ved man hvor det kommer fra. Og det kommer fra begge organiske molekyler. Et H fra den ene, og nu OH fra den anden. Det er jo... Ja, det er måske et godt tidspunkt at så tage... Har du et eksempel på en kondensationsreaktion? En Fischer esterificering. Okay. Hvis man nu er rigtig gammeldags. Det er det du snakkede om, at man kunne gå videre med de der oksiderede typer du har snakket om. Og hvad er det så? Jamen det er vel bare at du tager en alkohol og du tager en. Syre og sætter dem sammen. Ja, det er det i hvert fald i Fisher. Jamen det er en Fisher-identificering, ja. Så det der med at det jo ikke kun alkoholen og syren der sidder sammen, det er jo også alt det andet der er på det her organiske molekyl, så du får ligesom limet to ting sammen, og så kan det noget nyt. Lave Ja, en og lang kæde, eller du kan lave nogle specielle kæder. Ja, men i hvert fald det der med at du tager to grundelementer, og så får du noget nyt ud af det du gerne vil. Det ser vi jo med de der fantastiske duftende estre, som man laver, hvis det er alkohol og syre. Ja, jeg er sådan nogen der lugter lidt måske af en monster eller et eller andet energidræk. Og man kan jo også i din elskede biogemi, der ser man det jo også hele tiden. Ja, kondensation det ser vi hele tiden, så det vil jeg da gerne tale om, det skal jeg da ikke holde mig tilbage for. Det er jo fx proteiner. Altså proteiner det er livets værktøj, det er det der gør at vi kan få energi ud af madet og bekæmpe sygdomme og alt det der gør liv til liv. Næsten. når man protein kemi gør, så er det i hvert fald det vigtigste og proteiner de består af forskellige aminosyrer der kan, der jo så bliver bundet sammen til et stort molekyl ja så det er jo en polymer det er noget der består af små dele og så bliver det stort og det er jo så hvilke aminosyrer der er og i hvilken rækkefølge de sidder der sådan basicly giver dem deres funktion ja aminosyrer som navnet antyder så har de en aminogruppe og en karpoxylsyre gruppe. Det er en aminogruppe, Magnus, du skal ikke tro noget andet. Og det smarte ved det trick, det er jo så at alle aminosyrene har det, og så kan de ligesom klikke sammen. Ja, som et fodtog. Ja, som et fodtog ved at en Altså ved en aminogruppe fra en aminosyre Reagerer med en karboxylsyregruppe fra en anden Og så spalder det vand fra Altså en kondensationsreaktion Og så får du en peptidbindning Eller det du gerne vil sige nu En amid Ja, lige præcis Ved. Hjælp af en amin og en karboxylsyre. Ja, det der er vi lidt uenige i Nå, men det er jo i hvert fald helt essentielt for liv, fordi hvis du ikke kunne bruge den her, altså hvis kroppen ikke kunne bruge den her kondensationsreaktion, så kunne du ikke lave dine store biomolekyler, der skal til, for at du ikke bare var en eller anden klat på gulvet. Ja, og det er jo også ret fascinerende, at det kører på den måde. Ja, og det er jo også en reaktionstype, der bliver brugt. i mange andre biomolekyler, altså for eksempel DNA og alle de ting. Ja, det er en ret fin og stabil binding, der bliver dannet. Men også kun tilpasstabilt fordi så går vi over til vores tredje ting vi gerne vil introducere og det er det hydrolyse og det er basicly det modsatte af kondensation så altså de ligger lidt. I en ligevægt hydrolyse og kondensation ja. Det gør de så det er lige hvad der skubber det til den ene side om det bliver samlet eller om det bliver skilt fra hinanden Hydrolyse det stammer fra græsk og betyder, altså hydro det er vand og lyse det er at skille, så ja du bruger vand til at skille noget fra hinanden. Man kan huske det lidt med lyse ligesom med lase i biokemiet eller biologi osv. Der har man jo altid der et eller andet ase der klipper ting. Ja enzymer. Så altså hvor at du i kondensationen fik Dannet noget vand, så her der bruger du vandet nærmest til at smadre en binding med Og så bliver det jo så sat ind, altså Så de to dele der kommer ud er Den ene får et H, og den anden får et OH Jeg plejer bare at sige kløve med vand Så det er meget godt Og det er jo, altså igen vi hørte jo før at proteinerne de bliver dannet ved kondensationsreaktionen Hydrolyse er det modsatte. Så vil du smadre proteiner, så skal du bare hydrolysere dem. Hvornår vil man gerne smadre proteiner, Magnus? Nede i mausen. Nemlig, når man fordøjer mad. Så det er det der foregår. Ja, det er mest koldhydrater, men det er også en hydrolyse. Så når vi skal prøve at få byggesten og energi ud af mad, så er det ved hjælp af den reaktionstype der hedder hydrolyse. Så det gælder for protein, for polysacrider og for fedtstoffer. Så det er igen især for biokeminens synspunkt bare en super vigtig reaktionstype, der bare muliggør Så mange ting. For eksempel den der lille ting, der hedder liv. Bare en lille ting. Cool. Det var halvdelen allerede. Ja, det kører bare derudad. Hvad tager vi nu? Er der mere, vi vil lægge ovenpå? Ja, der er lige tre til, og de er meget sammenhængende. Ja, og jeg tager en lille omvendt af, hvad jeg lige havde planlagt egentlig, for jeg kom til at tænke på, at det er sgu nok egentlig bedre, hvis vi tager det på en måde, der er pædagogisk også. Det er sådan en ny ting, man skal prøve en gang imellem. Og det første, vi skal snakke om, det er substitution. Ja. Og det er sådan en danglish ting, der nok havde givet mere mening, hvis man snakker på engelsk, så hedder det også bare en substitution. Og en substitution på engelsk kan jeg mene, at det er en erstatning. Det er en udskifter. Det er en vikar. Jamen, det er ikke helt en vikar. Så går analogien forkert, men det er lidt en vikar. Det er en udskiftning. Det er en udskiftning. Og det er sådan en sportsanalogi, hvis man kan lide sport. Så er det sådan, det er en udskifter på banen. Det giver mening. Cool. Og der er det simpelthen, at man har en carbonkæde, og så sidder der noget på, som er en udtrædende gruppe. En leaving group. Et eller andet stof, der kan godt blive siddende, men det kunne også gå. Hvis der lige kommer et bedre tilbud, så smutter jeg. Og det kan man have. Et eller andet siddende, fx noget jod af en sådan fin udtrædende gruppe. Så du har haft et organisk molekyle, og det har du først... Ja, selvfølgeligvis har du fundet et eller andet stof, hvor der sidder noget jod på, eller også har du selv sat jod på. Nogle gange så laver man sådan en kaskade af udtrædende grupper, for at få det til at passe. Men om ikke andet, så har man et eller andet som udtrædende gruppe, og nu siger vi bare udtrædende gruppe, og så tager vi et andet stof, som er nukleofilt, hvis det er negativt, altså det er glade for kerner, og kerner de er positive lavet, det er også derfor de udtrædende grupper er ofte noget der er negativ på en eller anden måde eller er i hvert fald meget elektronegativt som jod, klor, brom eller et eller andet, de er gode til det for de kan godt stabilisere sig selv, og så går det egentlig bare ind og så sætter den der nukleofil sig det samme sted hvor Den udtrædende gruppe sidder, og så hopper den udtrædende gruppe af. Det er navnet udtrædende gruppe. Så den fik et bedre tilbud? Ja, den fik et bedre tilbud. Hopper den bare ud i endeligheden, eller sætter den sig på noget andet? Hvis det for eksempel er iod, eller brun, eller klor, så sætter de sig ofte sammen med sig selv. Fordi det er jo ikke kun ét enkelt molekyl, der gør det, det er jo mange. Klassikerexempler, som hvis man har kemi B i gymnasiet, det er, at man har en eller anden heptan eller eller en anden simpel Carbot kæde og så smider man en Dibroom ned i det i en opløsning og så går den egentlig ind og substituerer et Hydrogen med Broom. Nå okay, altså sådan en bare de der standard Hydrogener? Ja, eller en random Hydrogener. Ja. Og så får du dernede noget Broom syre ved siden af. Fedt, fordi det er et Dibroom. Ja, det er det. Så den ene hopper på kæden og den anden den sætter sig sammen med den Hydrogen der var Og det er. Noget radikalkemi, og det er så specielt en eller anden dag, hvor jeg har jordens største overskud, så skal vi nok tage et afsnit om radikalkemi. Ja. Fordi det er godt nok radikalt, og det er... Åh gud. Det er noget andet. Det er sådan, man når lige at acceptere bare sådan, jamen det giver faktisk mening det her kemi. Åh, vidste du det du, at jeg faktisk godt kan lave sådan en halve... Nej, vi skal ikke ud i... Nej, ikke halve. Halve pile og alt muligt andet. Nej, det skal vi ikke ud i. Men, men, men... Bare forstå det der med, at det er egentlig bare bytter. Ja. En substitution det er bare sådan, du har det der, og så bytter du den der ud med den der ene ting der sad der. Ja. Nå okay. En byttehandel, eller en udskifter på banen. Ja. Yes. Cool. Og så er det de to andre. Ja. Øhm, og der starter vi med addition. Ja. Ja. Der har man så en dobbeltbinding. Og så adderer man noget, altså man lægger noget til. Nej. Jo. Det lyder nærmest som sådan en 3. klasse matematik. Ja. Der er bare ikke mange, der bruger AD'er i Danmark længere. Men man går simpelthen ind og tilføjer et eller andet. Og det kan være, igen, Classic og Deeproom. Hvor man går ind, og så sætter man det på. Og så får man en Carbon kæde, nu uden en dobbeltvinning, men med to broom på. Okay, så forskellen her er, at ved substitutionen, der var ikke en dobbeltkæde? Nej, der var bare et eller andet tilfældigt... atom, molekyle, whatever, der sidder på, der bliver byttet ud med noget andet. Men her er der en dobbeltkæde, så der kan begge bromerne i de bromer hoppe på. Yes, og hvad man kan forestille sig, det er, at dobbeltbindingen egentlig åbner sig. Det er sådan ikke helt rigtigt. Det der egentlig sker, det er, at den ene af bromerne går fra hinanden, den ene brom sætter sig ind på dobbeltbindingen, dobbeltbindingen åbner sig, og tager den anden brom og sætter sig på. Men det man bare skal tænke på, når det sker i de her ting, det er, at man har en dobbeltbinding, dobbeltbinding er der ikke bagefter og det man har tilføjet det sidder så på hver sin position af hvor dobbeltbindingen var. Før når du ligesom ikke har den der dobbeltbinding længere så er der jo plads til en ny ting på hver carbon fordi carbon har mulighed for at binde til 4 ting og før var der kun 3 ting den var bundet til fordi den bandt 2 gange eller hvad man siger. Så det er egentlig bare det man skal forestille sig hver sin andet dobbeltbinding, der kommer der til at sidde noget nyt. Yes. Det er bare helt lavpraktisk, det er det. Og så er der så den anden vej. Og det er elimination. Ja. Det er hvor man eliminerer noget, man fjerner noget. Og jeg tror det er fordi, at reduction det var taget. Ja. Men man kan simpelthen eliminere noget. Det kunne være, vi har lige lavet det samme. Lidt ligesom med hydrolyse og kondensation. addition og elimination, det sidder også lidt i en ligevægt derhen af alt efter hvad betingelser man har og de kan begge to godt lige lidt uved det kan dobbeltbindinger godt hygge sig med, for så kan de lave radikaler men vi skal ikke snakke med radikaler og det man egentlig bare har, det er at man får dannet en dobbeltbinding så man har den samme situation, før hvis vi nu tager at vi har en eller anden karbonkæde der sidder to brom, bang der sidder en brom, og så er der lige en binding imellem hen til den anden karbon og så er der en brom på den der Det er præcis det modsatte af addition, og så går man ind og fjerner de to brom, og så danner i den dobbeltbinning igen. Og de brom igen? Og de brom ved siden af, ja. Okay, så du var inde i laboratoriet, og så tænkte du, det her organiske molekyl med en dobbeltbinning, ej det skal der jo have noget brom på. Det er en addition. Så, jeg skal da egentlig ud og solbade. Så tager du lige den med ud af solbade, og så, ej nu gik den i stykker igen. Nu gik den i stykker igen. Ved en elimination. Elimination, ja. Okay. Og der er det så det rigtige sjove med e-dimension Det er at det er det der er med til at vi får dannet Altså de der sidste transbindinger Alle efter hvor meget sterik der er omkring det Så når man ikke har en dobbeltbinding så er der fri bevægelse Så kan de rotere ligesom de har lyst til omkring hinanden, de der bindinger Og snart vi laver en dobbeltbinding, så løber det som en ståleleje altså Så stopper vi, så stopper musikken og så står vi stille her Og det er jo så ud fra, hvordan det passer pladsmæssigt. Så hvis man har noget, der er stort i hver ende, og man laver en elimination, og de to store ting stadig er der, så vil de jo prøve at sidde længst fra hinanden. Så det skal man jo også huske, når man laver sådan eliminationer. Men de her ting, altså elimination, addition, det ser vi jo jævnligt med mange ting i kemi med vores dobbeltbindinger, så f.eks. i fedtsyre, hvor vi har det, at det kan ske der Alle steder vi har dobbeltbindinger, der kan de her ting jo teknisk set ske Ja De er rigtig. Glade for UV Okay, så det er sådan noget Det er sådan noget der sker i sollyset. Ja. Og man kan sige at substitution det bruger man for at gå tilbage til den, det bruger man rigtig meget i organskemi til at lave længere kæder og for at gøre et stof bedre til at reagere med noget andet. Ja. Det giver mening og vel også hvis det var et lægemiddel ligesom for at få de rigtige kemiske grupper på. Præcis. Så. Man kan simpelthen bare på den måde prime det til at lave en reaktion. Så. Det er bedre til at helbrede sygdommen. eller. At man kan gøre den bedre til at deltage for eksempel i en additions reaktion. Okay. Og så sætte noget sammen? Ja. Eller i hvert fald addere det på? Ja. Og så kan man sige, så kommer vi hen i, når vi begynder at lave nogle spændende ting på den måde, så kommer vi hen i en helt anden familie af reaktioner, og så begynder det at blive lidt Lidt for spændende til basiskemi, men forhåbentlig på et tidspunkt så folder vi os ud, og så snakker vi bl.a. om Diels-Alder-reaktionen, som lidt er en addition-agtigt noget. Det er. Hvertfald noget, kemikere er rigtig glade for. Det er sådan noget, man hører tit. Ja, Diels-Alder. Det har jeg også lavet rigtig meget med. Det er bare klasse kemi. Det er fordi, det bliver sådan lidt... Det var slet ikke det vi skulle snakke om. Men det bliver sådan lidt en ballet, når man tegner reaktionen op. Fordi man tegner om de der pile med elektronpar, der flytter sig. Og det flytter sig bare så smukt i sådan en rigtig flot ring. Og det, åh, det ser så godt ud. Fedt. Ja. Og så. Er det fysisk at stå over bag det. Du ved godt, det er slet ikke sådan, det fungerer. Det er. Bare sådan, tsss. Det ser. Pænt ud på mit papir. Fedt. Så. Med de her seks forskellige organiske reaktionstyper. Så har man faktisk en god grundforståelse for, hvordan organisk kemi fungerer. En fin. Grundforståelse. Hvis man kan dem, så har man sådan styr på basisen i organiske reaktioner. Cool. Og. Så. Er der jo så som sagt afretere af dem alle sammen. Ja, og. Det kan man jo bare dykke ned i, hvis man synes, det er spændende. Ja, og. Det kan være, at vi dykker ned i det på et tidspunkt. Det gør. Vi helt sikkert. Så er. Der kun én ting at gøre. Putte basisorganiske reaktioner på en tierliste. Øh... Det. Plejer at være min reaktion. Ja, jeg. Havde faktisk lige glemt det lykkelige, da vi skulle gøre det. Haha, det. Var en gang sgu lavet det dig. Ja. Den er. Svær. Ja, den. Er mega svær. Så siger. Jeg bare S-tier. Men er. Det ikke det? Jo. Altså fordi det er jo helt nødvendigt for at få... Altså igen, biochemikeren. Det er jo helt nødvendigt for at liv kan fungere på den måde, vi kender det. Ja, den. Byserkoncentration, den er godt nok svær at slippe af med, hvis man skal have noget liv. Ja. Og. Jeg tænker også, at øh... Ja, altså de alle sammen, det er jo bare sådan nogle vi virkelig bruger til at lave. Ja, de. Er jo vigtige til at forlænge kæder specielt. Ja, hvad. Vil du bruge en forlænget kæde til? Til at. Lave legemidler og alt muligt andet spændende. Alt, ja. Alt organiskt. Alt organiskt, og polymer og sådan nogle ting. Så det. Er... Det er. Estia. Det var nemt. Det var. Ikke så svært. Nej. Det var. Super. Ja, så håber vi da, at I har hygget jer derhjemme, og vi siger igen, hvis I har nogle ønsker til afsnit, I godt vil høre, eller have vi laver, så må I sige til, så skal vi nok gøre det. Det næste afsnit kan vi godt afsløre. Det bliver cement, har vi simpelthen. Det skal være noget konkret. Jeg var lidt hurtigere end dig, jeg kunne se, at dine øjne lige åbnede sig, fordi du havde tænkt på det. Det bliver noget konkret, noget concrete. Så det. Bliver rigtig godt. Så det er jo bare at sige, at det har fået S-tier. Det må betyde, at det er okay vigtigt at kunne. Det kan vi nu. Kan I. Have det godt derude?