Cement - en vinder af en binder!

Hvordan er det nu lige med cement og beton? Det finder vi ud af i dette afsnit om cement. Rygterne går på, at det er det materiale menneskeheden bruger anden mest af (dvs. efter vand), så det er ekstremt vigtigt i byggebranchen. Men når man bruger så meget af noget, kan det også have negative konsekvenser - i dette tilfælde i form af CO2 udledning. Vi dykker ned i kemien og finder ud af, hvor CO2’en i fremstillingen kommer fra. Magnus læser op af Bjerrums (Jep ham med diagrammet) beskrivelse fra sidste århundrede af hvordan cement fremstilles, og Morten efter-polyfilla’er der hvor der er huller i beskrivelsen. Så få din viden om dette fantastiske byggemateriale cementeret ved at lytte med.

Transcript

0:14

Hej, Morten. Hej, Magnus. Så er vi simpelthen tilbage. I dag, der skal vi snakke om noget hungribeligt, noget fast. Ja, det skal vi i hvert fald. Men også flydende. Også flydende, ja. Og faktisk også på det punkt, ikke noget man skal røre ved, mens det er flydende. Nej, når det er fast, må du godt. Når det er fast, så må du bare æde det lige så meget, du vil. Det kan faktisk være helt behageligt, sansemæssigt at røre ved. Vi skal snakke om cement. Yes. Ikke beton. Nej. Men cement. Cement. Ja. Og når jeg siger det på den måde, så er det fordi, vi faktisk var lidt i tvivl om, hvad det var, vi mente, da vi sagde, at vi ville lave en afsnit om cement. Ja, vi sagde den sidste gang, at det skulle være konkret. Det skulle være konkret, men det var faktisk konkret. Det skulle det faktisk ikke. Nej. Det vil vi lige cementere. Ja. Ja, det cementerer vi. Og jeg tror det er vigtigt bare at starte med nu, Morten. Hvad er forskellen? Cement det er et bindemiddel. Det fungerer egentlig som at det binder sand og sten sammen i forskellige byggematerialer. Det kunne fx være beton. Så det er et fint pulver. Der bliver hårdt, når det blandes med vand efter noget tid. Og det kommer vi mere ind på senere. Beton det er et byggemateriale, som består af cement, sand, grus og vand. Så det udnytter cements egenskaber som bindemiddel til at ligesom bind skidtet sammen Danne en fast masse af det her hvor du har nogle partikler af sand og sten i Så altså hvis man tænker på en kage så er cementen melen og beton er den færdige kage Eller er det bedre med et fartbrød som. Eksempel Ja, jeg tror farsbrød det minder lidt om i... Ja, fordi der er sådan nogle lidt større stykker Ja Som ligesom bliver bundet sammen Ja Hvor at hvis du ikke puttede mel i din farsbrød, så ville det bare være sådan noget Ja, klammestringe-agtig noget Ja Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø. Det er ikke umuligt at snakke om cement, men at snakke om cementanvendelse og ikke komme ind på beton, det er ret svært. Ja, men vi kommer ikke ind på sådan betonstyrke og armering og sådan noget. Nej. Det bliver noget vi tager beton af. Og siger det om syv år. Ja. Super, så det tror jeg sådan var sådan hurtigt hvad forskellen er på cement og beton, og det er jo så at cement er en del af beton. Ja. Og lige en ting inden vi går videre. Der har jo også været en Nobelpris i kemi. Ja, det er rigtigt. Mof. Den tager vi næste gang. Ja, det gør vi. Det bliver lige... Det bliver ikke sådan en breaking news. Nej, og som jeg også sagde til dig, når det kom frem. Det gør heller ikke noget, det venter lidt, fordi det er sådan noget... Det har været lidt hyped meget, mens jeg var på universitetet også, og det er alligevel nogle år siden, jeg var på universitetet nu. Jeg var alligevel færdig der for 10 år siden, og der snakkede man om de her MOPS-strukturer, de her metalframes her, de var bare det næste store. Det var nu, det er bare at ske det. Det var lidt ligesom, da man snakkede om carbon nanotubes og alt muligt andet. Det er så vildt, det kan bare alt, det er bare... Så rammer det virkeligheden. Og jeg har da set nogen anvendelser på det, men det kan være, at jeg finder det. Det er nemlig det. Vi vil gerne lige bruge god tid til at sætte os ind i det og netop prøve at se, om vi kan få fjernet nogle af dine fordomme. Eller få dem bekræftet. Det må vi finde ud af. Jeg tænker, det kan kun være bedre end AI. Ja, det har vi ikke så meget til. Også for at kunne godt høre sidste år. Men vi finder ud af det. Men før vi går videre til, at du snakker omkring noget produktion. og får lov at lave kemi i natte, biokemikere der får lov at snakke organisk kemi. Ja, jeg har også tænkt, at det er en organisk kemiker og en biokemiker, der skal fortælle om cement, det kan kun gå godt. Det bliver så folk forstår det, og cementkemikere de sidder bare og tænker... Men jeg vil faktisk gerne citere fra en bøg, Morten. Nå, hvor hyggeligt. Så det er sådan noget aften, sådan noget godnatlæsning? Ja, det er godnatlæsning, vi sidder jo her om aftenen og optager vores podcast. Og det er jo en lille letlæselig bog, hvor titlen egentlig er... Organsk Kvin. Det er jo et meget simpelt titel. Ja, ryggen af bogen, der står bare Niels Bjerrum, kolon, Organsk Kvin. Er det Bjerrum, der har skrevet den? Jeg tror faktisk, at Niels Bjerrum er Bjerrums søn. Seriøst? Ja, det mener jeg da. Nå, så det er ikke ham med diagrammerne? Nej, nej. Nå, det er længe godt til mig. Men den ser ikke helt ny ud. Nej, den første udgave var fra 1916. Nogen vil vide, det er imens 1. verdenskrig sker. Det er lige et par år siden. Ja. Den her version jeg sidder med, det er 5. udgave. Som er fra 1946. Så det vil sige han har faktisk opdateret den i 30 år? Ja, der har han sådan løbende holdt den opdateret. Med revision og korrekturlæsning af... Blandt andet en kantfarm, og alle mulige mærkelige spændende mennesker var med til at opdatere det. Og den sidste opdatering til den her version jeg har, det har været for at gøre den mere international med nogle af tingene. Hvor man så i stedet for at skrive K i klor, så har skrevet med CH. Ja, men det kan jeg stadigvæk ikke finde ud af. Modernede tider, Morten, det er 1946. Ja, til og med det der 1916. Jeg har flere gange fortalt mine elever, at det kemi, vi har på kemi B i dansk gymnasie, det er ikke rigtig opdateret siden anden verdenskrig. Og det passer meget godt, når man sidder og læser i Bjergems bog her, fordi det her er alligevel en universitetsbog. Så det er cutting edge, og der snakkes også om atompumper og alt muligt andet. fascinerende nok ikke meget ændring, men det. Er Bjergm med diagrammerne, og det er. Den rigtige Bjergm det er han der, og The OG, ham som Bjergmedaljen også er opkaldt efter. Den bliver givet meget sjældent. Den er Bjergmedaljen givet til kemikere, til forskel for Nobelpræsidenten. Da den blev givet her for nylig, der var der vist en pause på 25 år, så det er sådan Den er lidt mere spicy at få. Men han har i sin bog beskrevet rigtig mange forskellige uorganiske stoffer. Jo. Og blandt andet kunne jeg ikke lade være lige at stoppe på cement. Og han har et afsnit med cement, hvor der skrives. Cement fremstilles af kalksten og ler. Det var sådan egentlig bare det. Ej, der står mere, men det er jo bare sådan for at sige det helt kort. Det er jo det, det består af. Disse stoffer blandes i våd tilstand omhyggeligt sammen, og blandingen ophedes i lange roterende ovne til meget høj temperatur. Herved omdannes kalkstenen til calcium oksyd. De bruger et y i stedet for i denne gang. Det er jo dejligt. som forbinder sig med lerets aluminiumoksid og kiselanhydrid. Elsker kisel. Ja, elsker kisel. Det kan vi lave et afsnit om i dag. Til kalsiumaluminiumsilikat. Massen kommer ud af ovnen i form af hårde Samme citræde småsten. Citræde, det er sådan noget, hvor man har brændt sten sammen. Et citrædet materiale. Det kan vi tage en anden dag, fordi citrædet materiale, det er ret spændende. Det er også det. Øh, carbid. Øh, ved jeg det nu? Nå, det tager vi en anden dag. Men ja, der er sådan en masse ting, der er sådan noget citræde ting. Ved finmaling af disse, vindes handelsvarens cement som et fint gråt mel. Det er bare det. Det er så man laver det. Det lyder også meget som cement. Når cement røres ud i lidt vand, hærter den under optagelsen af vand. Cement kræver nemlig i modsætning til kalkmørtel ikke koldioxid, men kun vand til hærtning. Under hærtningsprocessen opløses efterhånden en del af cementen, men udskilles igen i form af kustaldnøgle af tunge, opløselige, hydratiserede forbindelser, som kitter de løse partikler sammen til en fast, hård masse, der besidder en betydelig styrke over fortryk. Cementmørtel fremstilles ved sammenblanding af cement med sand eller grus og vand. Beton stypes af cementmørtel blandet med skaver af granit eller mursten. Det anvendes til grundmure for huse og ved vandbygningsarbejder. Og så kommer der noget omkring jernbeton, men det tænker jeg... Ja... Det... Hvad var det du sagde med huse og vandarbejdnings? Vandbygningsarbejder. Hvad var det med husene? Det er grundmure. Grundmure? Ja. Så ikke fundament? Nej. Nej, grundmure? Ja. Okay, og det er jo de ting, som han vil give som eksempel? Ja, det er dem, han giver som eksempel. Og nu om dagen, der bruger vi jo bare cement til alt. Alt. Og så har man pøntemursten udenpå. Ja. Det var sådan en fin lille... Kort forklaring, kan du give en dybere forklaring, hvordan man gør det i reelt? Jeg kan jo nok ikke gøre det lige så godt som Bjerrum, men det er lidt gentagelse, og så kommer vi lidt i dyb med noget af det. Hvad var det han sagde, sagde han ler eller sandt? Han sagde ler. Ja, og jeg har læst begge dele, altså nogen siger det er sandt, og nogen siger det er ler. Måske skulle jeg gå ind på Aalborg Portlands hjemmeside og sagt set, hvad de siger. Det er jo dem, der er de eneste i Danmark, der laver det. Nå, men det er jo så som Bjørn sagde, at det er sand og ler og så kalsium oksid, altså brændt kalk. Ja. Så man skal jo egentlig, man skal få lavet noget kalsium oksid i cementproduktionen, fordi det er ikke bare ligesom noget man graver op. Men det er relativt nemt at lave, fordi du skal bare brænde noget kalsium karbonat. Ja. Og hvad er kalsium karbonat? Muslinger, kalk, man graver oppe i jorden og alt muligt andet. Ja. Kalkrids. Ja. Sådan. Ja. Øhm. Sværd og mønsklint. Ja. Det er stævnsklint, der ville skulle bruge lidt til det, men jeg ved ikke om det er møns. Det kan være man også har gjort det herude ved Sangstrup og Gjergil. Det har man i hvert fald. Det mener jeg. Der har været masser af kalk oven her. Nå, men øh. Det er jo kalk som karbonat. Så der er jo noget karbonat i. Det er jo noget CO3 Så hvis du varmer godt på det Så dekombinerer det Så får du CO2 ud af det Hvis du har fået fjernet CO2 fra CO3 Så har du nok lige en enkel oksygen tilbage Så har du din kalsium oksid Så har du allerede det du skal bruge for din Leer og kalsium oksid Det eneste det består af og som du siger at det er også muslinger og det er jo det der er vildt at alt det her calcium karbonat det stammer jo fra elgamle plankton og koral ræv så ligesom i vores carbon hydrid afsnit hvor at det var olie der stammede fra fra gamle liv gamle alger og sådan noget så det her materiale Som vi også bruger vildt meget, ligesom vugge Det stammer også for noget der har været levende engang Så altså det er ikke Det der biokemi, det sniger sig altså ind i det uorganiske kemi Ja det er. Da mærkeligt uorganisk nogle gange Det har været organisk, og nu er det dødt. Ja, præcis Det er lidt sådan Circle of life Ja Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø og når temperaturen den kommer op på over de 1300 grader, så samme smeltes mineralerne og det vil jo så sige at din kalsium oksid og din silicium dioksid de reagerer og så får du nogle forskellige kalsium silikater, så 3D kalsium silikater og det kan man sådan skrive på forskellige måder og segment kemikere de har åbenbart deres helt egen måde at notere det på så altså vi vil skrive det 3 calcium silicate vi vil skrive Ca3SiO5 men segment kemikere de vil bare skrive C3S Og så gør det lidt ondt, fordi så man tænkte, det er jo karbon og små. Men det er lige for at forsimple det lidt. Men det er fedt Mok, det er fedt de egentlig har deres eget sådan nomenklatur eller hvad man siger. Jeg synes det er fedt. Og så er der jo lidt andet i sandet også. Altså så kalcium oksiden den reagerer også med aluminium, som Kjær Bjærum han også snakkede om. Og noget jernoksid og sådan noget. Efter det brændt, så får du en fast masse, man kalder klinkermaterialet. Klinkermaterialet? Simpelthen. Kan man lave klinker af det? Nej, det tror jeg ikke, men måske er det fordi det netop er ligesom klinker. Så tilsender man noget gips. Nå. Kalsiumsulfat. Fordi det skal bruges. Så det beton som cementet skal bruges i ikke hærter for hurtigt, så det er en inhibitor Fordi hvis det hærter for hurtigt så cracker det vel? Ja præcis Det går i stykker og bliver skrøbeligt Ja der kommer masser af revner og sådan noget Det har man måske også set nogle steder at betonen ligesom har slået sådan nogle revner og noget frisk beton hvis det er sådan noget betongulv Det er især sådan på tekniske fakulteter at man kan se at de ikke har styr på at støbte deres beton. Det har jeg set i hvert fald på flere. Sætningsskade i huset fra dårligt støbte fundamenter. Ja, det kan ske for selv den bedste. Ja, og så Så har du det her Altså det her klingermateriale, som er sådan en fast masse Og det har du kastet noget gips på Det skal lige pulveriseres sammen i en mølle Og så får du det endelige cementprodukt Ja, og her kan du tilføje en masse andre materialer alt efter om du vil Ja, det er det Du kan lave en masse varianter Den jeg har fortalt om her, det er sådan standard Portland. Cement Ja Det er den der er kliché cementen nu omstående, det er Portland cementen. Det er klart den der bliver brugt mest af, de andre det er til andre formål. Som man jo kan bare gå til den første og bedste Wikipedia artikel om cement og så læse lidt om det, hvis man er lidt interesseret i det. Når man så, altså du behøver jo ikke at bruge det til beton, du kan jo også bruge det til mørtel eller sådan noget, men hvis du bruger det til beton så blander du jo cementen med sand og grus og vand og så reagerer det i en hydreringsreaktion hvad er en hydreringsreaktion? Nu må du tilføje noget vand det. Er jeg gæt på ja, til en forbindelse så det er en eksothermisk reaktion, det udvikler noget varme det ved man også, hvis man har støbt noget øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø Lidt en misforståelse hvis man kan sige det sådan. Man siger tit at cementen skal tørre. Det skal den jo egentlig ikke. Den skal jo faktisk optage vandet. Men den må ikke tørre. For den må endelig ikke miste vandet for hurtigt. Fordi man skal jo bruge vandet. Og man har jo lavet det i et bestemt blandingsforhold. Så det passer, så du ikke får den for sjasket eller for tør. Selv hvis du får noget fra chasken, så skal den bare have lov til at stå længe nok Ja, fordi så. Skal vandet nok, det sidste vand nok tørre af Men endelig ikke det andet, fordi så får du en masse ureageret. Ja, så det man bare siger, det er hellere en for våd end for. Tør Og nu lyder jeg jo også som om jeg ved en masse om det, men det gør jeg faktisk overhovedet ikke Men jeg kunne forestille mig, at det kunne lave en masse råd Fordi du vil jo gerne have det hele på fast form Yes, så de her mineraler der bliver dannet, de indkapsler jo så sand og grus partiklerne i en matrix, og det jo, så får du ligesom et fast materiale der kan, hvad var det Børm han sagde der kunne modstå tryk og ja, stærkt mod tryk eller et eller andet fordi det er jo det kan jo modstå en masse tryk, det kan ikke modstå at blive sådan hævet super meget i, nej for. Det er den heller ikke god til. Nej, men du kan jo hoppe på den som du vil og bygge med det og det er jo et kæmpe område det her med cement og varianter af det, så altså Det var jo bare en super overflades gennemgang Men ja, altså Man kan jo dykke ned i det Hvis man finder det interessant, altså Så er der bare masser at læse op på Godt Har du... Du har jo fortalt os en historie Har du flere historier til os? Altså ja, det har man jo altid Men det var fordi, en af grunden til at vi skulle snakke om det, det var også fordi at Cement er jo noget, der faktisk har været meget i historien, og så har man haft et kæmpe gap, hvor man ikke har brugt det. Ja. Øhm... Var det bare, fordi det blev umoderne? Jeg kan faktisk ikke finde... Altså, hvis vi skal snakke med... Det her, hvor man først snakker om, at man bruger cement, det er... Det er romerne. Igen. Tilbage ligesom, da vi snakkede om tanniner, hvor vi snakkede om blæk. Det var også romerne. Nå ja. Øh... Så meget godt har de da også gjort. Altså, jeg har hoppet på en masse romerske cement... Som i Colosseum og... Måske? Det ved jeg faktisk ikke. Jo, Colosseum er... Pantheon og så videre også. Ja, især Pantheon, ja. Det er rigtigt. Kæmpe... Kæmpe... Hvad hedder det nu? Vælving? Ja. Dome? Dome, ja. Sådan en kubbel hedder det. Yes, kubbel. Kubbel, der er bygget af cement. Beton. Uden arméhæng. Men er det bygget eller er det støbt? Altså bygget af elementer eller støbt på stedet Ja og netop de kendte ikke. Til armering Nej så de har ikke puttet noget jern i som vi ville gøre Hvis man lavede den nu om stunden så ville du lægge en masse stål i det Ja eller måske carbon nanotubes Men nej, så ville man jo putte mere ind, og man ville gøre alt muligt godt for det. Det gjorde de ikke dengang. Men det der også er fascinerende ved at snakke om det, det er jo at skidtet står jo stadig her, 2000 år efter. Ja, så det virker? Ja. Den første gang man har noget fra romerne med det, det er 150 år før vores tidsregning. At man ser, at de snakker om opus, Cementisium. Som så er cement. Nå, så det har faktisk... Det har beholdt navnet. Det har beholdt navnet. Årh, hvor vildt. Øhm... Og det er jo... Jeg har ikke været så fancy. Jeg har ikke været i Rom. Jeg har været andre steder i Italien. Øhm... Men jeg har været i Pavia, hvor de har... Nogle gamle stykker romerske broer. Der også er lavet af deres cement. Ja, det er rigtigt. Og de bruger veje, altså akvodukt og andet. Det er jo stadig deres gamle cement-beton-blanding, som stadig beholder. Ja. Det er jo sindssygt, hvad det har overlevet af vind og vejr og alt andet. Frost. Det fik liges tid. Så det er et godt materiale. Ja, et sindssygt materiale. Og det sjove er jo, at det nye materiale, man laver, det bruger ikke den samme Altså den moderne cement bruger jo ikke det samme som romerne brugte. Hvad har de brugt? Romerne de brugte vulkanaske. Okay, og hvad er kemien der i? Det er jo noget... Altså det sjove med vulkanaske er jo, det er jo lidt noget skud af mudder af ting og sager. Jamen, tror du ikke, er det ikke lidt det samme? Jo jo jo, det er det samme i sidste ende. Altså forskellen er vel bare, at de ikke har brændt det til 1300... græder, men de ligesom har fået en vulkan til at klare det for sig. Ja, på nok mere. Ja, på min højre temperatur er jeg mere tryg. Men ja, altså man kan jo også teknisk set lave det af aske fra hårdt træ, hvis man vil det. Men så har de jo ikke, altså de har jo stadigvæk fået lavet helt det samme så, fordi de må jo have tilføjet calcium oksiden selv. Tænker jeg. Ja, det må de have. For ellers så første gang det regnede efter et vulkanudbrud, så ville det jo bare blive til cement der. Ja, og det hvor jeg tænker at det er, det er fordi de bruger i det det er vulkansk aske, og så tegl. Altså knudstegl. Ja, okay. Og det er jo så deres ler. Det er jo den knudste tegl. Ah, ja selvfølgelig. Men... Det er jo så det, hvor jeg spekulerer bare i at jeg kan vide om det ikke, altså der kommer noget kalk med der. Der er noget kalk i... i keramik. Men det er i hvert fald det man beskriver, altså vulkaniske aske og knust tegl. Ja. Så det er jo ret vildt, altså så simpelt det kunne være. Og så vand. Og igen, som vi snakkede om med alle de andre ting. Hvem er det der sådan for 2.000 plus år siden smadrede noget keramik ned i nogle vulkaniske aske og rørte det rundt med noget vand, og så lå det stå. Og så blev det en klump eller andet. Ja. Noget kalsium. Ja. Ja. Hvad har de? Kalsiumhydroxid eller kalsiumoxid? Hvad er måden de har tilføjet? Ja. Jamen de er jo nok... De er jo nok tilføjet kalsiumhydroxid så. Måske. Jeg ved det ikke. Det. Må de have. Nu. Googler jeg lige lidt. Ja. Altså det ser ud som om at det er en speciel reaktion de har kørt med. En porcelanisk reaktion. Ja. Okay. Google det. Det er sikkert mega spændende. Ja. Og det er jo derfor det sgu ikke handler om kromers kemi. Jeg synes bare det var fascinerende at de har lavet deres eget en gang. Ja. De har ikke lavet Portland cement. Nej. De har ikke lavet Portland cement, men det er stadig cement. Og. Det holder. Og det holder. Det holder godt. Ja. Jeg vil sige overraskende godt. Jeg ville stole på et hus, der var at bygge med det cement. Spørgsmålet. Er om det ikke... Altså igen, vi ved ingenting om cement-realitet, men spørgsmålet er ikke om det er fordi, at vi ikke har vulkaner her, at vi laver Portland-cement. Fordi ellers så tog vi bare noget vulkanisk aske. Det kan det være. Ja. Øhm... Men så siger du, det er forsvandt? Altså så har man ikke brugt det? Nej. Man stoppede lidt midt efter sådan nogle idioter i bukser kom og brændte sådan røm ned herinde Idioter i bukser? Barbarene der kom og smadrede... Fordi. Roma ikke brugte bukser, eller hvad? Ja Men det er bare sjovt at så ikke er nogen der har tænkt netop som du siger, hvad er det der sker der hvis jeg tager amerikansk aske? Hvordan. Man ikke lige genskaber det igen. Men nej, det er sådan stået stille lidt. Ja. Og så opdager man det igen i... Næste gang man snakker om noget lignende det der, så er det sådan i 1756. Med John Smiton. Ja. Okay. Som. Laver en ornament, og så er der en masse andre der mellem ham, og så... og ham der hedder Joseph Aspdin som til sidst får lavet Portland cement. Okay. Og det er jo så fordi man har... Og. Det er så i Portland over i England, ikke i Portland i USA. Nej. Så det er fordi... altså man har gjort processen bedre og bedre til man får en blandingsforhold af mineraler. Som virker bedst og det er derfor jeg gider ikke nævne en masse forskellige kemikere i rækken der har været sådan så har de justeret og så har de justeret det, det gør man generelt ikke når man snakker om de der ting der men det vilde af jo så derfra med portlandsmænd så stikker det jo bare af øhm Og det er også derfor at, som du også nævner, at du nævner et firma. Aalborg Portland. Det. Tænker jeg, det er det, de opkaldte efter. Og. De har været meget opadvendende i medierne de sidste par år. Ja. Det er noget med et eller andet med CO2 aftryk, tænker jeg. Det. Er det nemlig. Men før det, det har også været sådan en ren politiske årsag, der også blev nævnt meget, sådan i valgkamp og alt muligt andet, Aalborg-Portland. Ja. Vi gider ikke snakke politik, fordi det er der nogle andre, der har masser af politiske podcast. Hvis man skal snakke politik, så kan man høre det. Hvis man skal høre mærkelige historier over raketter og andet, så er det åbenbart også. Men 1889 der startede Aalborg-Portland. Det. Er også lige et par år siden. Ja. Ja, lige et par år siden. Det. Er jo faktisk før Bjerme han skrev hans bog. Ja. Det er det. Og alligevel har han ikke nævnt Aalborg-Portland i mål. Ej nej, man skal jo ikke forfordele nogen. Det er simpelthen bare... Det er en virksomhed, der har sådan en rimelig stor historie i Danmark og for Norge og Jylland og Aalborg. Ja. Og de laver jo... Ja. Altså i gamle dage har der jo været masser af cementvirksomheder, men det er jo den eneste, der har overlevet. Og grunden til, at den... jo egentlig kunne sådan overleve af at du kan fint lave cement, det kunne du jo bare opbevare som pulver. Men beton, dem er der jo mange virksomheder, betonvirksomheder, det er jo fordi når du først har blandet skidtet, så skal det også bruges inden for et par timer. Og. Det er jo det her man er ude i. Men ja, altså cement det er jo bare et pulver. Så det leverer du bare i et kæmpe sikke. Ja. Der bare ikke skal blive våde. Ja. Pro tip. Pro tip. Jamen jeg har ikke forstået, at jeg har købt stålbilscement så mange gange. Og det kommer jo altid til sådan en pose, der er sådan noget papir, hvor jeg tænker, at man kan lave i det. Ja, det er lidt underligt. Der. Må være en eller anden grund til, at de ikke er gået over til plastik. Ja. Det kan være plastikposen, der får skrøbt lige eller andet. Nej. Det er fordi de vil være bæredygtige. De vil gøre noget i det. Ja. Ja, ja. De der poser går i stykker for et godt ord. Ja. Det kan det godt være. Hvor at det andet det ligesom bare sådan klasker sammen omkring det. Jeg. Har også set nogen der bare tager de der poser og smader dem og så hælder vand på. Ja ja, den er god det. Nå, men det var et side trick. Men ja, CO2 er derfor det har været op at vinde. Og jeg tror vi Vi kan lige tage den nu i stedet for i slutningen, så tager vi det deprimerende i midten i stedet for. Fordi beton- og cementproduktion har været meget oppe at vende i dagens Danmark og i verden på grund af at cementproduktion står for 8% af verdens CO2 udledning. Ja. Vi lærte jo at der bliver ligesom, altså CO2 jo af et af produkterne når man brænder kalk. Så det giver jo fin mening. Hver. Gang du brænder en kalk så får du en CO2. Ja. Og det er ret nemt at købe for det. Og. Du skal også varme det op til ret høj temperatur. Ja. Rigtig høj temperatur. Det. Er svært at gøre med en solcelle. Ja. Så det kræver nok også noget gas kunne jeg forestille mig. Jep. Og det er noget af det de har fået kritik for. De køber ikke de reneste processer lige nu. Oliver Portland. Det kunne gøre at træne, som nogle andre steder i Europa gør. Så det er ikke det mest miljørigtige. Det har de fået noget kritik for. Der har jeg ikke fuldt op på, om de så har rettet det fornyligt. Men så tror jeg, at det havde været en kæmpe stor nyhed, hvis de havde. Ja. Jeg tror, er det ikke noget med noget Carbon Capture de satser på? Jo. Der skal man sikkert bruge noget fra den der Nobelpris. Der. Kan man bruge MOF, ja. Det kommer med Nobelpriset at snakke om det. Så. Får vi styr på Aalborg Program til det opsnit. Men. Det er jo derfor det har været lidt udskilt, og man har jo brugt ret meget af det, og det er alligevel en del tons, millioner tons cement man producerer hver år. Øhm til at kunne støbe alting Øhh ny cardboard så skal vi lige støbe nogle stolper og så videre og det er jo det hvor man også snakker om det at der findes jo forskellige ting altså der er jo stolpe cement det er jo virkelig bare det er sådan lowest øhh altså laveste laveste laveste grad. Af cement der findes Ja men det er jo igen altså Du kan jo ikke sætte et stolv i jorden uden at lige have hældt flere liter cement ned. Uanset hvad den stolv skal bruges til. Den skal fandme blive stående. Ja. Ja. Og hvis det skal være bedre end det, så kan du bruge støbcement. Og så kan du køre opad. Nå. Okay, så der er også kvalitet. Der. Er typer af kvalitet. Der er faktisk hvor meget det kan støtte. Så det skal man sætte sig ind i, før man bygger et eller andet. Så skal man lige kigge på, hvad kan den her. cement bruges til. Der har været et spændende afsnit af Contant, hvor I kan se det her, at nogen har fusket med det, og så har de brugt den billige, dårlig kvalitets cement til at bygge huse af. Til at støbe fundamenter af. Og i stedet for at putte granitskær over alvorlignende, så har de puttet byggeaffald i. Det. Sagde Bjørn jo, at man skulle bruge modstændelse. Var det ikke det han sagde? Jo. Modstænderester. Ja, ja, modstænderester er en ting, Morten. Alt muligt andet. Skrald. Og sådan plastik og... Ja. Shit, mand. Støbdiæææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææ. Nej, og det leder jo egentlig til cementens betydning, fordi det er sjove, og grunden til, at jeg synes, det var hyggeligt lige at læse over Bjergem, det var bare sådan, man bruger det lige til de her par ting. Ej, nu er man bare sådan stukket af, og hele efter 2. verdenskrig, og den der bog jo også, 46 lige efter 2. verdenskrig, han kunne faktisk godt, ved den redigering, have snakket om, hvor meget cement blev brugt på det tidspunkt. Fordi efter en verdenskrig, hvor man skal genopbygge det hele, så er det, at man virkelig bare tænker, hold det der materiale derhenne, det kan jeg nå. Det. Kan man få til at virke i de fleste lande. Ja. Og. Det kræver ikke en mure. Nej. Der er dygtig til at sætte mursten og så videre. Og det går bare at nå hurtigere end så mange andre byggematerialer. Og det er jo også derfor, at det er 8% af verdens CO2. Udledningen kommer fra det, fordi man bruger ustyrlige mængder af det, fordi det er billigt. Jeg. Læste, at det var det materiale, man bruger andenmest af efter vand. Ja, fordi du bruger vandet til selvmænd. Igen, jeg ved ikke om det er... Altså når man læser sådan nogle tal, så skal man altid tale lidt med et grønt salt. Men jeg har i hvert fald ingen tvivl om, at man bruger det rigtig, rigtig meget. Der. Er flere steder, hvor der er virksomheder, der laver støbte profiler af huse, som du bare kan snyde op på en lastbil og køre ud. Ja. Så er der bare byggesæt. Ja. Så skal du bare få dem til at sidde pænt sammen. Måske. Lidt i 90 grader. Måske lige et par bolde eller et eller andet. Og så putter du lige pænt mursten på ydermuren. Jeg. Gider fandme ikke se på det der beton der. Det er ikke sådan en betonbyggeri. Men. Hele det der, man kalder Østblokken og så videre, altså Østtyskland og Polen og Rusland og så videre, det har man, de gik bare amok specielt i de her betonbyggerier. Ja. Fordi det var, det gjorde du kunne bygge billigt. Det gjorde at husene var billige for arbejderne, og du kunne smide flere arbejder tæt på hinanden. Så det er genialt til sådan industrieområder. Ja. Ja, men man skal også, altså det kan man sige rigtig meget dårligt om, men man skal også bare lige huske på hvad folk boede i før. Ja ja. Altså så det er jo, altså i vores nutid så tænker man, uha det måske også sådan lige i dårlige nok kår, men På da tiden så kunne det jo faktisk være, at det var noget, der virkelig... Ja. Og man kan sige, at i den der efterkrigstid, hvor det var det eller bo på gaden. Ja. Ja. Eller i de gamle murstens ruiner. Så. Er det ret godt, og det var også det, der gjorde, at man kunne komme så ret hurtigt tilbage på fødderne. Det var jo fordi, man bare kunne sådan 1, 2, 3, og så er der et høje hus til rigtig mange mennesker. Og nu går det jo endnu hurtigere. Nu har man endnu vildere kran og alt muligt andet. Det er jo sindssygt hvor hurtigt de kan bygge sådan nogle ting der, når det lige gider. Og det går rigtigt. Og vi kan lave vores tunneler og alt muligt andet. Det er sindssygt at se nogle gange. Så. Det er... Det er et materiale der virker. Det har meget... Det har vi set mange gange nu. Ja. Og det fascinerende er jo nu at man er begyndt på grund af CO2-aftryk og så videre at kigge tilbage på den der gamle ro måske der. Ja. På. Måden den bliver lavet. Og det er der også nogle firmaer der er begyndt at prøve at skifte over til. Og lave cement på den måde i stedet for. For der er et mindre CO2-aftryk. Ja. Og som Bjarme også sagde, det der med at Du kan også bruge kalkmørtel i stedet for, som også har en masse fordele og en masse ulemper selvfølgelig også, men det suger CO2 til sig. Ja. Ja, så det er sådan, det går lige op. Og. Så er det, når det begynder det der med, der snakker man også om det der cement, der kan hele sig selv, altså det kan sådan fikse lidt revner selv osv. Det skal bare have lidt vand til sig, så kan det sådan godt. Altså. Det er beton, der kan hele sig selv. Ja. Det er beton, ja. Det. Er på grund af cement blandingen! Det er ikke den skide sten du havde puttet i. Nej. Jeg. Tror virkelig man skal slå det fast på den måde. Cement er det der er spændende ved det. Beton er bare det der du har skidt kanel ned i det. Men ikke bygge opfald. Granitskav som han sagde. Det er jo altid godt. Når jeg er støbt til sådan en lille skur, så har jeg også støbt med granitskav sammen med min cement. For det giver lige noget ekstra styrke og struktur. Ja. Ja. Selvfølgelig. Men det er jo egentlig det, der er omkring cementmålen. Har du mere at spille med? Jeg. Har lidt mere. Jeg synes jo, altså... Det er jo ikke noget, man tænker over. Det er jo meget standard nu. Men det er jo fedt det her med, at du kan have et pulver. Du kan opbevare. Så kan du opbevare det til du skal bruge det. Så kan du hælde noget vand på. Ej, så er det flydende. Du kan arbejde med det. Du kan støbe med det. Du kan få det i den form, du gerne vil have. Lige et par timer efter, så bliver det hårdt. Og så bliver det der bare. Og. Så kan det smade os væk. Ja. Men det er jo også derfor. Det er jo mega brugbart, at det er så plastisk. I stedet for at det er sådan... Nå, jeg har jo hugget en sten ud af et bjerg. Ja, så var det jo den jeg fik. Det. Er jo noget tilfredsstillende, når man ser nogen der støber fundamenter og gulve. Det ser rigtig fedt ud, hvor man kan få det til at ligge rigtig dejligt plant, fordi det er nødt til at være flydende. Ja. Men hvorfor bliver det egentlig ikke flydende igen? Altså hvorfor kan man ikke gøre det flydende igen? Det er jo fordi du får lavet de der tungtopløselige krystaller der. Ja. Og det er en eksoterm reaktion, så der er virkelig ikke noget, der gør, at det har lyst til at... Du. Har ingen favorabele betingelser for, at det skal ske, nej? Nej. Øhm... Altså, det du siger, det er deponi, Morten. Når det skal væk. Ja. Ja. Men det er jo bare sten og kalk. Det. Er jo bare at smide det i smelten igen. Ja. Ja, ja. Det kan du jo. Øhm... Og i veje. Ja. Vejpyld og sådan noget. Øhm... Men hvorfor... Altså, men hvorfor er det så det ikke kan holde for evigt? Det. Kan det rådmåske jo. Arh! 2.000 år. I vores tidsalder er det næsten for evigt. Men man. Ser jo, altså... Man ser jo, at det... Det er jo stadigvæk godt gået i stykker. Ja, i. Moderne tider, så er det jo fordi du har armering i det, blandt andet. Øh... Overtid, så kan det ikke... holdninger. Man. Kan. Sige at de tyske bunkere ved Nordjylland, de står jo også stadig, selvom de står ved saltvandet. Ja, det. Er jo faktisk, altså det er jo mega godt til at modstå meget. Og som du siger også, det er egentlig tit og mere ingen, der så udvider sig og så flækker cementen. Og det. Er jo fordi jern, det er sådan, ja. varme-kugle-veksling, og det vil også over tid ruste lidt, selvom det går langsommere, når det er i basiske tilstanden. Ja. Det har vi ikke engang nævnt, at cement det er basisk. Men det er jo, fordi det er, jeg ved det nu, calcium, hydroxid, det skal man lade være med. Og pilve. Altså kalkvand, der er læsket kalk og sådan nogle ting, det skal man bare lade være med, stikke fingrene ned i. Ja, det. Er derfor, der står på pakkerne, at det er ætsende. Så det. Er handsker og briller. Det går. Vel lidt i stykker over tid? Ja ja. Og man kan sige, det er jo også det vi snakker om, det kan holde til sådan til skub og sådan nogle ting. Men til sådan noget slag, det er det jo ikke så godt til. Nej. Hvis du tager en hammer og smækker det i cement, sådan hærdet cement, så skal den nok gå et fli af det. Ja. Men det. Tager, ja, det går vi dybt med i vores betonafsnit. Ja. Ja, hvordan du kan hvad det kan og hvad det ikke kan lige til at slutte af så så tænker jeg at at den der porcelaniske reaktion, nu har jeg lige googlet lidt det er faktisk bare en syrbas reaktion er det bare en. Syrbas reaktion? ja de. Er kloge de romer det er Det er Portlandit. Mineralet Portlandit. Nå. Det er. Simpelthen kaldt det. Og så øh... Cilicic Acid. Hvad hedder. Det på dansk? Cilicisk syre. Ej, det. Er ikke det man kalder for kiselsyre. Ej, det. Er det ikke. H4, S-I-O-4. Det må være Cilicisk syre. Cilicium syre. Det er. Kiselsyre. Nå okay, det kommer bare i... Det er. Fordi det er selicium. Det er jo det der kisel, det er selicium, et eller andet. Kisel, det er sådan, når man... Da jeg var barn, man snakkede om... Der sad. I bare hele tiden og snakkede om det. Nej, men. Man snakkede om kisel, fordi der var kisel i forskellige ting, og jeg var søn af en keramik, og så der snakkede man jo også om kisel. Ah. Ja. Men det er så fordi det er auto. Det var det, der undrede mig. Det er selvfølgelig, ja, de er jo alle sammen kiselsyre, men de har jo et eller andet foran sig. Yes. Super. Ja! Så er. Der en reaktion mellem kiselsyre og... Og basen. Altså kalciumhydroxid. Ja, altså læskede kalk. Ja, som... Jamen det er det da bare. Ja, det er det bare. Ja, og så får det jo noget... Altså... Så får det jo også lavet et hydrat. Ja. Fedt. Og det er jo det der jo kunne, altså nu må vi jo så se hvor mange virksomheder der lægger det om og begynder at prøve at bygge den den romerske cement der i stedet for. Om det er kapital så? Ja. Eller om det mest bare bliver for at sådan reducere CO2 niveauet? Jamen reducere den CO2? Ja fordi du ikke skal brænde. Du skal. Stadig brænde det, men det Det skulle være en lille smule mindre, altså det var det de skrev, de forskellige kilde af fand med det. At man havde kigget på det af grønne årsager. Og så skulle det også være lidt hårdere til. Nogle ting. Okay. Det er et felt der ikke står stille endnu. Selvom det er meget gammelt. Ja, og. Det er faktisk ret fascinerende at det stadig bevæger sig. Og der kommer nye tiltag osv. Og man stadig bruger materiale i stort set. Man har ikke brugt mindre af det de sidste 10 år. Du har. Kun brugt mere, mere, mere, mere. Ja. Og. Man kan sige på det punkt, hvis man bruger det i stedet for, at man har brugt for eksempel træ og så videre, så er det jo også fint at bruge mindre tømmer. Det er jo også godt for naturen. Ja, ja. Det er jo... Og mursten, de skal jo også brændes og sådan noget. Ja, ja. Og hvis vi slipper for, at man tager store kampesten for at lave fundamenter, så er det jo også godt, for dem henter man fra havet. Nå, ja. Hvad skal de bruge det til derude? Det ved. Jeg ikke. Fisk kan godt lide at gemme sig under sten. Fjerds! Det er. Alligevel dødt. Nej. Årh! Det. Skulle lige være depressivt. Årh, Morten. For helvede! Ja, det gik lige så godt. Nå, men... Skal vi prøve at sætte det på en tierlæs? Det tror jeg, det er tid til det. Fordi den. Er svær. Er det det? Hvad kan. Cement udover være cement? Åh ja! Så du tænker at det er lidt en one trick pony? Det er. Omtrent den mest one trick pony der kan være. Det er. Så også den hest der er trukket allermest rundt i manegen. Så gætten gælder. Høj kæft den cirkus hest. Den kommer frem til hver en forestilling. Okay. Har. I set cement hesten? Ja, vi har set cement hesten. Den er fin. Og her er den igen. Ej det. Er sjovt. Det havde. Jeg slet ikke tænkt på. Det minder lidt om, da Sovjetunionen skulle vise, hvor mange atommissiler de havde, og så bare skrev andre numre på deres lastbiler. Så kørte dem rundt om blokken, og så skrev de nye numre på, og så kørte dem rundt igen. For at få det til at se ud, som om de havde rigtig mange. Det er præcis det samme med cementhæsten. Den kører. Bare. Men det er jo rigtigt. Det er jo, det er jo som, altså, du bruger det jo til at lave en fast masse. Ja. Jeg. Vil sige det på den måde, er en one trick pony værd? Genialt. Den kan bare det der, hvad kan konkurrere med cement? Ja. Du øh, du kan også putte den udenomkring ting, du ikke er så glad for. Det er rigtigt Tjernobyl? Du mødte her heller bare en masse cement over en cementkapsel Det er rigtigt, ja! Men det. Er jo stadigvæk et bybrændstil Skjold af cement Ja Men ja ja, så den kan løse en masse ting, hvor man skal bruge... Hvad kan jeg kaste ud over et eller andet her? Det er bare cement Ja, okay Altså, jeg vil så også... Du sagde, at jeg ikke måtte snakke om det Nu snakker jeg alligevel om det bare på den anden måde Det er den tyske Autobahn Øhm... Da man lavede den... I sin tid. Øøøh... Nå er den. Der er det jo lavet i... Don't mention. The war! Don't mention. The war! Der er det jo lavet med cementplade. Ja. Dogok. Ja, det er pisseirriterende at kølle et dum-dum-dum-dum. Men de er der stadig. De er altså lagt i 30'erne og 40'erne, de plader. Ja, og. De er stadig pisseirriterende. De er. Stadig pisseirriterende. Du har. Lagt så mange lag ovenpå, du har stadig mærket det. Ja, ja. Men kontra. Asfalt... Ja... Det holder. Stadig. Det er. Rigtigt. Men det er jo stadigvæk bare et byggemateriale. Ja, det. Er stadig et byggemateriale, det er ikke det. Det er jo bare for at sige, at den. Ene ting, det kan. Det er jo vildt svært så. Den ene. Ting, det kan, det kan den til gengæld bare genialt. Det er lige så nemt, at der er sådan et øverstejl i. Den er. Ikke helt nede i C for Cement Valle. Nej, så. Langt vil jeg faktisk heller ikke putte den, fordi så vigtig er den alligevel for... Nå, okay. Du vil gerne putte den højere? Ja, ja, ja. Jeg var lige ved at tænke, ej, så er det højt opskilt overhovedet ikke. Jeg havde. Tænkt mig omkring en B. B for. Beton. B for beton. Bement. Bement. Jeg tænker, at den skal lægge det her, fordi den er sådan... Den er. Så vigtig! Så mistede vi så bare alle ingeniørlytter og bygningsingeniørlytter. Men det. Var så mange af de andre ting, vi har snakket om, der ligger i A og S. Der kan de også i hvert fald én anden ting. Har du. Lige vores tierliste et sted? Det har. Jeg da, og hvis man nu følger os på Facebook, så kan man jo finde vores tierliste. Ja, hvad har vi ellers på B? Der har vi også aluminium. Ja. Så vil det faktisk være ganske værdigt at placere den der. Så vil. Det faktisk på grund af, at vi har aluminium, det at sige, at den skulle ned i T-tier. Ej, ej. Ej, ej, ej. Okay, ja, aluminium har flere brugsmuligheder, det har du helt ret i, men bare mængden af cement, man bruger, det kan godt funde op på en BR. Altså, skal den ned og ligge på Nobelprisen for sidste år? Vil du have den der nede? Det tror jeg ikke, du vil. Samtidig så. Er det også sådan med titaniumdirksid. Jamen, det. Er vejstriber. Ja, tænk. Er der også en one-trick pony, der kan lave ting hvid? Ja! Og det. Gør den også rigtig godt. Ja, men... Ja? Ej, ej. Ej... Og limonenen? Ja... Øh... Jeg holder på, at den kan få lov til at få sig en rigtig flot plads i cement. I C-cement. Ej, ej, jeg vil have den op i en B for beton. Altså, lad. Gå. Så bliver den i B. Altså, jeg. Vil sige, at silikone, det er jo et megagodt materiale med mange valgmuligheder, men det er da ikke sådan, at det er to range nede under det. Ej, men. Det er rigtigt nok. Ja, så. B for cement. Men en hård bedømmelse. Ja, det. Vil jeg også sige. Det er. Nok en, vi har gået lidt med igennem. Det er bare overalt, du bruger det så meget. Altså, det er bare sindssygt. Det er kun for B alligevel. Men det. Er jo fordi, vi sammenligner det på en tierliste, hvor man har sådan alt inden for kemi. Ja. Og så er den altså heller ikke lige så speciel som carbon på et S-tier. Ej, ej. Ej, overhovedet ikke. Men det. Er jo... Eller epoxider. I A. Ej nej, altså den er jo ikke så... Men den. Får et B-tier, det er flot, den kan ligge sammen med guld. Det vil. Du gerne give den alligevel. Ja det vil jeg gerne give. Tak. Og jeg synes jo kun den skal have et B-tier, fordi den bare... Den bare betonger den. Jamen den bliver bare brugt så meget. B for brugbar. Ja. And that's. It. Ja, men tak til alle jer der lytter med derude. Jeg vil bare lige sige, tak fordi I lytter med derude. Det er dejligt at kunne se, at selvom vi lige en gang imellem kommer til at tage en lille pause, så har vi stadig masser af lyttere. Og det er dejligt at se. Og vi får stadig flere nylyttere. Velkommen til til jer. Og Morten, du havde forberedt en lille, lige nu. Du lige ville sige. Ja, vi er jo kommet på TIR, som er det her sted, hvor man kan støtte kreative projekter. Ja, så for eksempel podcasts. Og... Ja, altså det tager jo mange timer at lave et ordentligt afsnit hertil Det her afsnit for eksempel Det kunne vi... Det kunne jeg godt have tænkt mig at bruge endnu flere timer på Fordi... Nogle af de ting havde vi slet ikke nået at undersøge så godt For eksempel den der porcelaniske reaktion, det vil jeg da gerne have dykket mere ned i Men det er der jo ikke tid til. Altså det er et fritidsprojekt det her. Og hvis. Der er travlt på arbejde ved siden. Af dem, så er det sådan det er. Men hvis nu man tænker at den her podcast den giver noget til ens liv. Det kunne være man lærer noget, eller ser verden på en ny måde. Det kan også være man bare bliver underholdt, eller det er godt at falde i søvn til. Eller man egentlig bare synes det er et godt selskab at have i ørene. Så eller man lærer noget. Ja, det sagde jeg også. Det kunne. Også være man lærte noget. Og det kunne også være man lærte noget, der slet ikke havde noget med afsnittet at gøre. Og det. Gør man faktisk tit. Så hvis man har en ekstra mynd i lommen, så kunne man jo overveje at støtte os, hvis man vil. Penge vil gå til redigeringsværktøjer. udgifter til. At holde podcasten. Ja, det. Koster også penge. Og på sigt så kunne vi jo godt tænke os at tage ud og lave nogle on location afsnit. Ja. Det er igen nogle salgcentre eller sådan noget. Ja, vi. Mangler stadig et nummer to afsnit af vores salg afsnit. Ja. Det er ved at være nogle år siden. Ja, det. Er det. Ja, så hvis man søger på os inde på 10, altså 1-0 Og en tier, som i mønten Så skal man skrive Geold Chemistry Lab ud i et, fordi vores navn var jo ikke svært nok i forhold til det Så det skal være uden mellemrum Jeg kunne ikke finde ud af det, det åbenbart I kunne teste Som jeg ikke kunne bestå Eller man kan bare se nederst i vores afsnit tekster Der kan man trykke på det link der hedder Support the Show Og. Så måden 10'er fungerer på det er det der med at man Man egentlig er sådan en groft set subscriber på podcasten og så hver gang der kommer et nyt afsnit så Så trækker den det beløb man har sat den til sådan en 5'er eller en 10'er eller en 20'er eller en milliard eller Nå. Så man kan give enten 10'er? Ja! Fedt mand! Så det er simpelthen hvad man har lige, hvis man har lyst så er man velkommen til at gøre det Det vil vi sige meget pris på Bestemt! Og så er det ellers bare at sige be for cement og tak fordi I lyttede med derude. Kan I have en god dag.